’Værksteder’ er en intelligent og inspirerende bog, som alle med interesse for litteratur bør få fingre i

Når en forfatter er aktuel, bliver hun eller han ofte spurgt ind til bogens indhold, og det kommer der som regel en god snak ud af. Forfattere har i sagens natur sat sig ekstra godt ind i, hvad de skriver om, så hvad de siger, er næsten altid værd at lytte til.
Men ekstra snert i stemmen får de tit, når talen bevæger sig bort fra det indholdsmæssige og mod en mere jordnær fagsnak om selve det at skrive. Bruger du notesblok? Hvor skriver du bedst? Har du et trick mod skriveblokering? Spørgsmål af den art ansporer ofte en kunstner til at fortælle en personlig anekdote – om en kaffekop, en skrivemaskine eller et maleri – der bringer os tættere på mennesket bag værkerne, end hvis forfatteren afkræves en mening om samfundet eller bliver bedt om at fortolke sin nye roman.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »