Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Fin og stemningsfuld islandsk roman om kærlighed i ’den tredje alder’

Islandske Halldóra Thoroddsens hovedperson er en enke i halvfjerdserne, der tuller omkring i en splinterny verden og føler sig mere og mere fremmed. Hun er dødtræt af tidens selvforherligende samfund
Romanens hovedperson er »dækket af livets skrammer«, og nu, hvor hun har renset dem, jævnet dem ud og dækket dem til, kan hun sidde i sin lejlighed i Reykjaviks gamle centrum, solidt beskyttet af titlens dobbelte ruder.

Romanens hovedperson er »dækket af livets skrammer«, og nu, hvor hun har renset dem, jævnet dem ud og dækket dem til, kan hun sidde i sin lejlighed i Reykjaviks gamle centrum, solidt beskyttet af titlens dobbelte ruder.

Bragi Thor Josefsson/Ritzau Scanpix

Kultur
4. december 2020

I takt med at folk almindeligvis lever længere, i hvert fald sådan i gennemsnit og overordnet statistisk set, vokser der i disse år en ny type litteratur frem i form af ’plejehjemsromaner’ og fortællinger om pensionister. Ja, den nye ældrelitteratur har herhjemme sågar allerede fået sin egen historieskriver i Peter Simonsen, professor ved Syddansk Universitet og forfatter til bogen Livslange liv (2014).

Skal beskrivelsen engang udvides til hele Norden, kommer man ikke uden om den roman, Dobbelte ruder, hvormed islandske Halldóra Thoroddsen (1950-2020) debuterede i en alder af 66, og som efter hendes død for nylig går sin sejrsgang over hele Europa, udkommet eller planlagt udgivet som den er i Albanien, Bulgarien, Frankrig, Italien, Kroatien, Makedonien, Rumænien, Tjekkiet plus Danmark, og flot præmieret, som den desuden er blevet med EU’s Litteraturpris.

Forklaringen på succesen ligger i bogens nuttede omfangsmæssige stramhed og i noget så udefinerbart som dens umiddelbare charme. Over dens lidt mere end hundrede sider følger man i tredje person en unavngiven enke i halvfjerdserne. »Tiden har slidt hende ned, erfaringen sat sine spor.« Hun er, som det hedder, »dækket af livets skrammer«, og nu, hvor hun har renset dem, jævnet dem ud og dækket dem til, kan hun sidde i sin lejlighed i Reykjaviks gamle centrum, solidt beskyttet af titlens dobbelte ruder.

Forældet lærdom

Når hun ikke sidder hjemme, tuller hun omkring i en splinterny verden og føler sig mere og mere fremmed. Hun er dødtræt af tidens selvforherligende samfund og bliver flov, når hun iagttager markedets og reklamens magt: »Hvor end mennesker kommer sammen i dag, må de bruge halvdelen af tiden i sammenkomsten på at lovprise sponsorerne.« Selv er hun fuld af visdom og indsigt, men ærligt talt, hvem lytter til forældet lærdom fra en gammel kone?

Oppe på taget har hun en parabol, som forbinder hende med tre hundrede tv-kanaler. »Med en let berøring af fjernbetjeningen svinger hun sig mellem debatprogrammer om global opvarmning, topløse piger i æggende dans og humørforladte produktpræsentationer.« Selv er hun et filosofisk gemyt og har brug for koncentration for at indfange selveste tilværelsens kerne. Hun er og bliver, som der står, et produkt af den forrige bevidsthedsrevolution, den, som Gutenberg stod bag. Derfor kan romanen med litterær sans fortætte hendes stemning i bittesmå lyriske mellemtekster på en linje, højst to, som denne: Ser ud ad det nordvendte vindue, havet blæsende gråt, et skib glider ind gennem bugten.

Nyforelskede oldinge

Pludselig en dag slår lynet, dvs. kærligheden, ned, idet hun møder en jævnaldrende, elskelig herre, Sverrir, pensioneret kirurg. Hun føler, at hun svigter sin afdøde mand, men opgiver at stritte imod. Sammen lægger de to nyforelskede oldinge planer, vil flytte ind i en ældrebolig under opførelse, skider på, hvad hendes børn siger. Men ak, en morgen står han ikke op, for han har fået en hjerneblødning, og hurtigt viser det sig ovenikøbet, at han dels har en søn, dels stadig faktisk er gift med dennes meget lidt imødekommende mor. Og en dag er så kæresten bare død og begravet.

»Det er næppe meningen, at vi skal bygge rede på gravens rand,« kommenterer fortælleren humoristisk et sted. Men på den anden side: Kærligheden adlyder jo ingen, og den spørger ikke om alder, ej heller når man, som romanens hovedperson, tror sig sat definitivt uden for spillet. Og netop den sene, uventede forelskelse viser sig til sidst at have gjort hende stærk: Efter Sverrirs død engagerer hun sig i de folkelige protester efter finansskandalen i 2008, den såkaldte kasserollerevolution.

Inden sin sene debut havde Halldóra Thoroddsen både publiceret lyrik og forskellige former for prosa, blandt andet det, som hun selv kaldte for »mikrofiktion«. Hendes sans for poetisk fortætning og minimalistisk knaphed gør romanen til en fin, stilren, stilfærdig læseoplevelse, formidlet kongenialt af Niels Rask Vendelbjerg.

Halldóra Thoroddsen: ’Dobbelte ruder’. Oversat fra islandsk af Niels Rask Vendelbjerg. Jensen & Dalgaard, 114 sider, 238 kroner

Vinterbøger 2020

Bøger til julegavejagten, de bedste bøger i 2020 og flere nye litteraturserier er blot nogen af de ting, du kan finde under overskriften Vinterbøger 2020.

Andre artikler i dette tillæg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her