Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

’Generation krænket’ er en superaktuel debatbog, der tvinger læseren til at se kritisk på identitetspolitik

Caroline Fourest viser overbevisende i ny bog at fremskridt skabes gennem dialog og samtale og ikke ved at udskamme grupper
Caroline Fourest er særlig optaget af, hvordan hun mener, at ’generation krænket’ begrænser kunsten og videnskaben, da det er de to områder i et moderne vestligt demokrati som traditionelt har stået for nybrud, fritænkning og udvikling.

Caroline Fourest er særlig optaget af, hvordan hun mener, at ’generation krænket’ begrænser kunsten og videnskaben, da det er de to områder i et moderne vestligt demokrati som traditionelt har stået for nybrud, fritænkning og udvikling.

Joel Saget

Kultur
18. december 2020

Kan man holde en japanskinspireret børnefødselsdag med kirsebærblomster spredt ud på bordet, te i traditionelle tepotter og kniv og gaffel skiftet ud med spisepinde uden risiko for efterfølgende repressalier? Kan hvide bære dreadlocks uden risiko for at blive hængt ud? Kan canadiske handicappede studerende fortsætte på deres yogakursus uden risiko for at blive beskyldt for at appropriere indisk kultur?

Nej, ingen af delene kan lade sig gøre uden at risikere at blive beskyldt for kulturel appropriation. Kulturel appropriation er, når et medlem fra en majoritet anvender en minoritets kulturelle særkende og dermed medvirker til en (yderligere) undertrykkelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Altså, det handler ikke om at nedbryde forskelle, men at anerkende, at de ikke skal føre til ulighed i samfundet. Det er dét, der kampen: retten til den mest radikale forskellighed mellem mennesker.

Troels Ken Pedersen

En bog med titlen "Generation krænket" siger at vi ikke skal udskamme folk, og at vi skal indgå i dialog. At dømme ud fra beskrivelsen her er det ellers mest udskamning, der foregår her - bare den anden vej.

Og så et par konkrete detaljer:
*Martin Luther King. Det er tåkrummende hvordan nutidens status quo-forkæmpere gør en fetich ud af hvor høflig og konstruktiv, MLK og den amerikanske borgerretsbevægelse var. Men tilbage i 1960'erne var størstedelen af den amerikanske offentlighed ellers ganske overbeviste om at borgerretsforkæmperne var alt for meget, alt for højlydte og skingre med deres sit-ins og aktioner.

*Den historie med "raceadskillelsen" ifbm BLM-demonstrationen i København i Juni er genstand for fuldstændig hjernedødt hysteri - det var slet ikke apartheid, der var meningen med det. Pointen var at der var end med at være så mange deltagere (over 15.000) at de ca 10% reelt sorte deltagere blev fortyndet til usynlighed. Meningen var så at samle det sorte mindretal omme foran hvor kameraerne var, så det var til at se at de faktisk var til stede.

Det var så i øvrigt af andre årsager en dårlig idé, og ikke kun på grund af den hysteriske reaktion (de som ville afvise hele foretagendet havde sgu nok fundet en eller anden undskyldning). Men mange af demonstrationens mørklødede deltagere var kommet i blandede grupper, som ville blive splittet op hvis de efterkom anmodningen. Og i en demonstration er det altså god, fornuftig praksis at holde sammen med sit crew.

Men på en måde er det da meget praktisk som indikation af om folk aner hvad de snakker om eller bare tanketomt gentager populære talking points -- folk der himler op om "raceadskillelse" i forbindelse med dén demonstration er folk, der ikke går op i at tale ud fra forståelse.

Christine Michelsen, Søren Løvborg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Al politik er identitetspolitik, så jeg køber ikke præmissen om det som et særligt nyt eller særligt fx venstreorienteret fænomen. Et syn på politikkens historie, der siger: ”Engang var der blot den her neutrale måde at føre politik på, og så lige pludselig blev identitetspolitikken opfundet i 60'erne og 70'erne og så gik verden af lave” vill jo være så virkelighedsfjernt, det kunne blive.

Og så er der jo, som Troels Ken Pedersen skriver ovenfor, også noget lidt ironisk i at udtrykke sin egen krænkelse over, at nye generationer har andre dagsordener end én selv, gennem en bog med titelen ”Generation krænket”.

Er det ”Generation Stockholmsyndrom”, der projicerer sin egen følelse af afmagt?

Alt imens, at man klynger sig til en status quo, som ikke har behandlet folk ordentligt, og som netop kulturen og videnskaben – ”de to områder i et moderne vestligt demokrati som traditionelt har stået for nybrud, fritænkning og udvikling”, forstås – i stigende grad tager afstand fra.

I øvrigt, til den person, der har formuleret oxymoronen i overskriften: DEBAT-bøger tvinger vel ikke nogen til noget. Så kan der jo ikke finde nogen debat sted, vel?

Christine Michelsen, Søren Løvborg, Troels Ken Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg ved ikke om identitetspolitikken er specielt ny, men vestnrefløjen orientere sig i dag vha. af kønsmarkører og racemarkører. Se blot termen den "hvide" mand, der næsten er i alle artikler hos politiken og her på information.

Reaktionerne på ovenstående artikel om den åbenbart ikke-debatskabende debatbog fortæller mig, at den er landet på tørt sted midt i Omvendtslev City. Herligt at se, hvordan man snor sig for at få sit verdensbillede til at passe. At man kan få en dialogparat univerasalisme til at være udskamning, samtidig med at man helt undgår at tage stilling til den tydelige mobning-situation, som omtalte professor Wienstein er ude for er både tragikomisk og uforståeligt.

(Tillægsspørgsmål: er tragikomisk er oxymoron? ;-) )

Søren Askegaard, Ole Jensen, Mette Eskelund, Arne Lund, Bjørn Pedersen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

"Dialogparatheden" virker bare mest som et postulat, en undskyldning for at prædike for koret, sådan som den er præsenteret her. Jeg siger ikke at der ikke ER noget at tale om, jeg siger bare at bogen her ikke ligner et seriøst forsøg på at komme til at tale om det.

Torsten Jacobsen

Bogen forholder sig tydeligvis kritisk til begrebet 'Intersektionalisme'.

I modsætning til mine 'progressive' meddebattører ;)

Torsten Jacobsen

Og nu anmeldelsen så nævnte Bret Weinstein.. Her er en optagelse af hans 'synder'..

Så kan man jo dømme for sig selv.. :)

Bret Weinstein Reasons with Evergreen Protestors
https://www.youtube.com/watch?v=nawe3lC74jI&list=RD49SK82_HHDI&index=2

Margit Johansen

Jo, det er da mega farligt at begrænse kunst og videnskab - det er jo ligesom spørgsmålet om,
hvorfor vi ikke spiser mennesker - når vi nu spiser alt muligt. Hvem skal bestemme, hvem der skal spises og hvem der spiser? Det kan man godt lige tygge lidt på.

En fremragende debatbog især for sådanne nogle som mig, der troede at problemet var så lille, at jeg ikke behøvede at ænse det!
De mange eksempler bogen viser på fortvivlede sager, som opstod i slipstrømmen på krænkelses politikken må være en øjenåbner for de fleste.
Caroline Fourest pege på hvordan den europæiske venstrefløj i Frankrig har gennemgået en amerikanisering, der nærmest har udslettet de oprindelige politiske mål. Hun viser desuden forskellene på den europæiske kamp for ligestilling og lige muligheder og USA's (venstrefløjs) kamp for særrettigheder – to ulige tilgange til et politisk sprængfarligt område.
På en måde ligner Caroline Fourest advarsel mod identitetspolitikken, meget Slavoj Zizeks kritik af partikularisme, som standart for venstrefløjen, i stedet for det generelle, og i marxistisk sammenhæng er det generelle økonomien og i denne forstand hvem der ejer produktionen!

Ole Jensen, Mette Eskelund, Arne Lund, Bjørn Pedersen, Jacob Mathiasen, Emil Davidsen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Søren Løvborg

Det er nyt for mig at Bret Weinstein blev fyret. Iflg. al nyhedsdækning jeg har set, og iflg. Weinstein selv, sagde han op fordi han ikke følte sig sikker på campus (og lagde siden sag an mod universitet på samme grundlag). Her kunne man lave en joke om "campus safe spaces", men der er reelt ikke så meget at grine af.

USA er et plaget land. Skoleskyderier er hverdagskost, og de fleste nuværende studerende er vokset op med "active shooter"-øvelser og truslen om pludselig død hængende over hovedet igennem hele deres skoletid. (I kølvandet på balladen måtte Evergreen campus lukke i to dage efter en telefontrussel om massemord på "scumbag communists", hvilket i USA må regnes for en troværdig trussel.) Store dele af den sorte befolkning lever i begrundet frygt for politiet. (Efter en episode hvor protesterende studerende afbrød Weinstein i hans undervisning, blev politiet tilkaldt, og episoden eskalerede prompte til voldelige sammenstød mellem politi og studerende.) Nynazister og andre højreekstremister lugter blod. (Et par måneder efter Evergreen-sagen myrdede højreekstremister en moddemonstrant i Charlottesville og fik opbakning fra præsidenten.)

Evergreen-protesterne starter slet ikke med Weinstein, de starter med en større diskussion om politivold og strukturel racisme både på universitet og i samfundet bredt. Og ind i denne allerede eksplosive stemning vader Weinstein, og forsøger at føre en rolig, velformuleret, og akademisk-teoretisk samtale... mens hans modpart ser et land i flammer og en sag der helt konkret handler om liv og død. De hverken lever i den samme verden eller taler samme sprog.

(Det hjælper ham ikke at han stolt og stædigt vedholdende insisterer på at hvis han er blevet misforstået, så ligger ansvaret helt og holdent hos modparten, og ikke virker til at anerkende at der skal mindst to personer til at kommunikere.)

@Torsten Jacobsen
Jeps, har også fuldt Evergreen skandalen, tåkrummende.
Hvis du ikke allerede er bekendt med det, så kan jeg anbefale https://youtu.be/XkEGGLu_fNU
George Floyd anholdelsen, i hele sin kontekst. Ingen frikendelse af hvorvidt en betjent skal sætte knæ på nogens hals, men, har personligt meget svært ved at se racismen...
NB: information har før fjernet kommentarer hvor jeg linker til dette, så spændt på om de stadig ikke synes man må dele sådan noget...

Torsten Jacobsen

Emil Davidsen,

Jeg er såmænd enig i, at det modbydelige drab på Georg Floyd ikke i juridisk forstand kan anses som racistisk motiveret: Vil man argumentere for et racistisk motiv, må man nødvendigvis have adgang til de involverede betjentes tankevirksomhed i gerningsøjeblikket, særligt naturligvis til tankerne i hovedet på den betjent, der så ligegyldigt presser sit knæ mod Georg Floyds hals, mens han langsomt kvæles.

Hvad der til gengæld ikke er til diskussion - for mig at se - er, at de involverede betjente, igen med den på hans hals knælende betjent i særligt fokus, ikke anså Georg Floyd som et medmenneske, men som 'noget andet'..noget mindreværdigt..

I hvilken grad farven på hans hud spillede ind i betjentenes vurdering, kan jeg som sagt ikke bedømme. Blot kan jeg formode, at det ikke just er en fordel at have sort hud, hvis man kommer i kontakt med amerikansk politi..Præcis som det alt andet lige nok ikke er en fordel - alt andet lige - at være af ikke-kaukasisk hudfarve, hvis man kommer i kontakt med dansk politi..

Årsagerne til en sådan bias blandt ordenshåndhævere giver såmænd sig selv. En bemærkning jeg ikke her fremfører som en undskyldning. Blot som en forklaring. Idéelt set bør enhver betjent naturligvis møde enhver borger som det unikke individ han/hun ér, og ikke sådan på forhånd have indbildte forestillinger om, hvordan en forbryder ser ud..

Idéelt set bør vi alle møde hinanden som unikke individer, og ikke på forhånd have dannet os visse forestillinger om, hvilke kvaliteter et menneske indeholder..

Idéelt set så meget..

Hvad har det i grunden med nærværende anmeldelse af en bog at gøre?

@Torsten Jacobsen
Relationen til anmeldelsen var at "krænkelser" og "krænkelses-kulturen" hænger sammen med at der løbes med halve vinde, denne anholdelse som eksempel. Der er på forhånd et "strukturelt" narrativ, og derfor ledes der gerne efter eksempel som kan understøtte ideen om denne svært håndgribelige "struktur".
Tænker ikke du har set klippet ud fra hvad du skriver. Politiet er indtil det øjeblik knæet kommer på hans hals temmelig overbærende, omend, tydeligt ikke trygge ved hans meget irrationelle/emotionelle opførelse. Derudover siger han flere gange, INDEN, han får et knæ på halsen at "I can't breathe". Tragisk for det gør det selvsagt lidt sværere for politiet at tage alvorligt senere i forløbet.
Du har ret i at en sindslæsning jo selvfølgelig ikke er i nogens magt/evne, meeeen, derfra behøver man ikke give fuldstændig op på at læse en situation...

Carsten Nørgaard

@Gert Hansen: Ja, og det gør ”højrefløjen” også – den er jo ekstremt involveret i identitetspolitik.

Og for at det ikke skal være løgn bruger både den og endda den ”yderste højrefløj” også metoder, der må klassificeres som poststrukturalisme, postmodernisme, diskursanalyse mv. (især med hang til kritisk diskursanalyse, hvor man fokuserer mere på afsender, magtforhold og hvem, der får taletid, end diskursens egentlige substans).

Man sidder jo ikke bare og papegøje-gentager 1800-tallets tanker umodificeret i en ny kontekst. Der ér selvfølgelig foregået en paradigmatisk koevolution, hvor nogle idéer er blevet forkastet, andre nye omfavnet, og andre igen modificeret. Dét ved ”højrefløjens” veluddannede koryfæer også godt, selv om den brede skare af tilhørere nok ikke gør det. Den slags lærer man jo ret lidt om i folkeskolen eller gymnasiet, og fjendebilleder sælges jo bedst ved at spille på uvidenhed.

”Højrefløjen” er også særdeles aktiv i diskussionen om ”social retfærdighed” (som heller ikke er noget særligt venstreorienteret eller noget nyt fænomen overhovedet). Hvis nu man tog konceptet ”cancel culture” seriøst (hvilket man selvfølgelig ikke bør gøre, da det ikke er en ting), så ville det ubetinget være fake news ikke at medregne ”højrefløjens” indsatser.

Dem, der har travlt med at tilskrive en bestemt politisk fløj (eller generation! eller begge dele!) ”skylden” for fænomener, argumenter og måder at bedrive politik på, som bare generelt er karakteristiske for vores tid, sidder med en rigtig dårlig analyse, fordi den ikke har nogen særlig god korrespondens med virkeligheden hverken nu eller idehistorisk.

Faktisk mener jeg ikke, man overhovedet kan kalde det en analyse. Det virker mere som et spil med mærkater, hvor man leder efter stråmænd, som man kan skændes med og skrige ad i afmagt, fordi det 21. århundrede ser anderledes ud, end det 20. århundrede gjorde.

Carsten Nørgård m.fl. Forklar hvordan debatten om mexikanerfesten og Den danske sang... har bidraget med noget som helst - ud over at nogle sårbare personer, har udstillet deres hudløshed i det offentlige.
At være imod den kvælende identitetspolitik her og hisset, er ikke udtryk for afmagt, men er der imod en indsats for at få debatten til at handle om det væsentlige: Det universalistiske ktr. minoriteters særinteresser - og det er én af Fourests væsentligste pointer.
Overfor identitetspolitikken står den universalisme, der kæmper for lighed, for at stoppe klimaændringerne, mod undertrykkelse og de autoritære styreformer, der breder sig overalt
Krænkelsestyranniet og de identitetspolitiskes tanke- og sprogpoliti tager ilten fra den politiske kamp, underminerer og splitter. De bidrager ikke med noget, de oplyser ikke.
Her er endnu en anmeldelse, der supplerer med danske eksempler på hvor slemt det står til.
https://socinf.dk/er-det-kun-italienere-der-maa-lave-pizza/

Gaderummet Regnbuen, Mette Eskelund og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Identitetspolitikken er i sig selv en form for “cultural appropriation”, når man bevidstløst overfører et amerikansk fænomen til danske forhold.

Jonas Hansen, Bjørn Pedersen, Arne Lund og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Søren Løvborg

Arne: Dit socinf-indlæg kaster omkring sig med stråmandsargumenter (startende i overskriften), hvorefter du med let skjult foragt tilsidesætter en kvindes kandidatgrad fordi hun ikke har styr på højskolesangbogen. Det er simpelt hen en underlødig debatform.

Søren Løvborg
Overskriften er hentet i Fourests bog og er brugt fordi den rammende dækker over kulturel appropriation, jvfr. eksemplerne med dreadlocks, hvem der må spille transpersoner i film og på teater, og hvad anmeldelsen ovenfor ellers nævner af uhyrlige eksempler.
Læs Fourests bog inden du slynger om dig med anklager om stråmandsargumenter.
Ja, jeg langer ud efter en kvinde, der har taget en kandidatgrad - uden et basalt kendskab til nogle af de mest benyttede sange i Højskolesangbogen. jeg taler ikke om en eller anden nyere/eksotisk sang i Højskolesangbogen.
Der er noget galt med filosofiuddannelsen, når hun kan få en grad med så ringe viden om sit lands kultur. Finder det foruroligende, at der uddannes så uvidende filosoffer. Gør du ikke det?

Søren Løvborg

Nu er min kandidatgrad selvfølgelig ikke i filosofi, så jeg var ikke klar over at Højskolesangbogen blev regnet for kernepensum i filosofistudiet.

Bjørn Pedersen

Det der kaldes identitetspolitik er netop et nyt fænomen, men det er sandt at det ikke er et venstreorienteret fænomen. Det er et hyperindividualistisk fænomen. Det er dyrkelsen af individualisme til en sådan grad, at man fortolker "undertrykkelse" bredt til at være alt og alle der ikke "validerer" individets selv-realiseringsprojekt, selv-billede, selv-identitet, selv-fakta og selv-gruppeidentifikation (når f.eks. en amerikaner påstår at han er "dansk" fordi han en eller anden forfader var dansk).

Identitetspolitik er ikke "politics as usual". Identitetspolitik er afvisningen af samfund, afvisningen af fælles identitet, fælles kultur, fælles værdier, fælles samfund til fordel for en "fællesskabsfølelse" baseret på overfladiske kvaliteter såsom hudfarve, køn eller seksualitet og kønsidentitet. Og hvad værrere er, så er det tilvalget af en identitet baseret på hudfarve, på køn, på seksualitet eller kønsidentiteter. Altså på komplet overfladiske ting, som er blevet tillært fra racister, sexister og diverse -fober. Kampen mod racisme i DK, handler om at man skal bekæmpe udviklingen af "hvide danskere", "sorte danskere" og "brune danskere", samt de rester af "førstebølge-racismens" arv der stadig eksisterer, og som nemt kan fusionere med ny-racismens fokus på "race" som en væsentlig fællesskabsmarkør. Det er farlige, uværdige og fordummende tendenser inspireret af den amerikanske racekultur, der igen er en rest fra gamle europæiske raceteorier til at retfærdiggøre raceslaveri og koloni-imperialisme. At indføre den slags her, er at skabe den nøjagtig samme racekultur baseret på hudfarve - altså en genindførsel af den "videnskabelige" racismes logik, forståelsesverden og det hieraki, der naturligt følger af en sådan tankegang. Om man tror på at "den hvide mand altid har været øverst i racehierakiet", og synes at det er godt, eller om man tror at den hvide mand "altid har været den onde undertrykker" er udtryk for nøjagtig samme tro: At "den hvide mand" altid har haft sin "naturlige" magtposition. At se "den hvide mand" som historiens skurk, er at acceptere selvsamme gammelracisters narrativ om hvordan verden drejer sig om den hvide mand, at historien begynder og ender med dem, at "den hvide mand" altid har været i en position hvor han kan magt over "ikke-hvide".

I modsætning hertil er kønsdebatten dog generelt saglig ift. at det netop er manden, der har haft (for) meget magt, og har haft fortolkelsesretten- og dominansen ift. at fortolke verden, samfundet - og kvinden. Ligeledes har, hvis man fokuserer alene på undertrykkelsen af deres seksualitet og ret til at udtrykke sig og agere og tænke frit i samfundet, LGBT-personer været genstand for undertrykkelse især siden kristendommens udbredelse i vesten.

Men hverken kvinder, homoseksuelle eller folk med en anden hudfarve end majoriteten i et givent land har samme værdier alene pga. deres, overfladiske, biologiske fællestræk. Der findes ikke et "venstrefløjsgen" hos personer med højere melanin, eller et "højrefløjsgen" hos dem med lavere melanin, og kvinder, homoseksuelle og transpersoner kan ligesåvel være borgerlige som socialistiske.

De mange eksempler på identitetspolitik Caroline Fourest bringe på bane, har forbavsende mange ligheder med rassisme f.eks. det bagvedliggende kultursyn!
Rigtig mange af de krænkede mener at kultur er et ublandede produkt, der skal forblive rent (ja det lyder som den skinbarlige nazist propaganda). Problemet er bare at empirisk, findes der ingen ublandede kulturer eller sprog for den sag skyld. Selv de mest isulerede grupper i Amazonas jungle, deler sprog med andre folkeslag – i nærområdet og forbavsende nok også i fjernområdet.
James Clifford behandler temaer omkring kulturer, som de blandingsprodukter de er i bogen: ”Predicament of Culture”, det er en fagbog for etnografer, men med ledt anstrengelse kan den godt læses af enhver.
Hvorfor vi er så mistroiske, og aggressive overfor alt det vi ikke kan kategorisere som ”rent” og dermed også erkendelsen af kultur , a priori er blandinger, er jo et interessant spørgsmål. En del af svaret vil man kunne finde i den engelske antropolog Mary Doglas bog ”Purity and Danger”. Doglas påpeger, at man i en masse kulturer ser blandinger, som noget der både er det ene og det andet, og samtidig hverken/eller. En farlig kategori som man prøver at få hold på så godt det er muligt.
I USA har blandingen indianer/hvid (half breed) altid blevet mødt med den største mistænkelighed, som det hedder i sangen: ”we don't want a half breed around” – lyt selv:
https://www.youtube.com/watch?v=9ys8VkOM7vo
Det er et sådan intellektuel overdrev man havner i, når man forfægter at kulturer er ”rene” produkter og skal forblive ”rene”.

Mette Eskelund, Jonas Hansen, Herdis Weins, Bjørn Pedersen og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Søren Løvborg - Er godt klar over, at Højskolesangbogen ikke en del at de universitetsstuderendes pensum. Her drejer det sig om sange som elever lærer at kende allerede i folkeskolens første år. Og hvis ikke eleverne møder disse sange dér, så gør de det vel forhåbentlig inden de forlader gymnasiet? Hvis ikke, så er det jo et udtryk for hvor meget almendannelsen halter.
For hvad skal et samfund stille op med en fagfilosof, der end ikke kender de mest udbredte sange i det land, hvor hun virker? Og som stort set er ligeglad med den slags. Og hvad kender hun så heller ikke?
PS. Jeg plæderer hverken for terpeskolen, eller div. blå kulturministres kanons, men blot for at folk sætter sig ind i det de beskæftiger sig med.
Og når den pågældende fagfilosof går i brechen på den krænkede CBS-student, er det da for meget for langt, at bede hende om at sætte sig ind hvad det er, der er årsag til den angivelige krænkelse i stedet for pr. automatik at solidarisere sig med den krænkede part - uden at kende noget til årsagen.
Det er bl.a. det, der er galt med de identitetspolitiske krigere: De er overfladiske, de er historieløse, og kun nuët har relevans.
Kunne godt lide at høre din bedømmelse af de eksempler, der nævnes i anmeldelsen - eller endnu bedre: I Fourests bog.

@Søren Løvborg,
Undskyld jeg blander mig (det er sikkert både uklogt og upassende gjort).

Jeg har læst både Arnes indlæg og teksten han linker til - forholder mig her kun til Arnes tekst:
Jeg kan intet sted se, at han angriber en kvindes kandidatgrad, kun at han udleder, at hun har udstillet hendes egen hudløshed da hun kritiserer højskolesangen "Den danske sang... ".
Stråmandsargument, hvad er det nu det er?

Søren Løvborg

Stråmandsargumenter er når man i stedet for at argumentere mod en debattørs egentlige holdninger og udtalelser, opstiller en "stråmand" med holdninger som er nemmere at argumentere mod.

Fx kan det være at man gerne vil gå i rette med hhv. Combahee River Collective, Muddy Waters, Tara Skadegaard Thorsen og organisationen Front, men før man kommer til deres holdninger, starter man med den idè at kun italienere må lave pizza, en holdning som er nem at gøre nar af. Har nogen af de navngivne personer/organisationer rent faktisk fremsat denne ide, eller skal vi bare implicit forstå at de er langt nok ude til også at kunne finde på at sige sådan (og vi dermed roligt kan afskrive alle deres argumenter som det rene vås)? Det fremgår ikke af indlægget.

Thorsen tilskrives i indlægget specifikt flg. holdninger: Færre hvide mænd i pensum, mere fokus på diskrimination af studerende, respekt for menneskerettighederne, at der bør være normer for folks opførsel, og at hvide mænd ikke ved hvordan det er at leve som brun kvinde, hvilket farver deres forståelse for brune kvinders liv. Det er ikke måske helt så nemt at argumentere i mod disse som det var at argumentere mod et forbud mod ikke-italienske pizzaer, og Arne prøver da heller ikke. I stedet argumenterer han (ad hominem) for at Thorsen skulle være dårligt uddannet under henvisning til hendes manglende kundskab til Højskolesangbogen.

Kan være at nogen vil være uenig min udlægning af Thorsens holdninger (som jeg må understrege blot er baseret på Arnes gengivelse). Og den udlægning kan man selvfølgelig diskutere... det ville i det mindste være en diskussion om sagens indhold, i stedet for en tangent om pensum i filosofistudiet.

Arne: "Og når den pågældende fagfilosof går i brechen på den krænkede CBS-student, er det da for meget for langt, at bede hende om at sætte sig ind hvad det er, der er årsag til den angivelige krænkelse i stedet for pr. automatik at solidarisere sig med den krænkede part - uden at kende noget til årsagen."
Det ved jeg ikke om det er (jeg ville være nød til selv at sætte mig mere ind i sagen), men jeg ved at dette er et langt bedre argument end noget i det oprindelige indlæg. Så langt så godt.

"der handler om væksten af vestlige unge, der føler sig krænket på minoriteters vegne."
og
"Den kan læses på et par timer, og de er godt brugt – især hvis man er i en position, hvor man skal have holdninger til, hvordan man bedst imødekommer minoriteters helt legitime ønske om ikke at blive diskrimineret."

For mig er der en del modsætning der

Søren Løvborg - Jeg leder stadig efter stråmanden. Hvor er han? Opstiller jeg et argument, som Thorsen ikke giver udtryk for i det pågældende interview?
De italienske pizzaer i overskriften, så er det Fourests' eksempel. Når jeg anmelder en bog, så gælder det om, at finde en overskrift, der dels giver folk lyst til at læse videre, og dels dækker bogens indhold, tone mv.
Det er en spøjs måde du har læst min anmeldelse af bogen på. Jeg har intet steds koblet Thorsen sammen med italienske pizzaer. Hun hæfter alene for sit ukendskab til "Den danske sang", og for at stå last og brast med den pågældende CBS-studerende - uden at kende årsagen til balladen på CBS. Er dette ikke kritisabelt?
Thorsens uvidenhed stopper ikke ved hendes manglende kendskab til de mest udbredte sange i Højskolesangbogen. Hun vil have de mange hvide, døde mænd ud af pensum - dem gider hun ikke læse. Er det nu blevet diskvalificerende, at være en død filosof? Og er der ikke noget, der hedder pligtlæsning på pensum?.
Thorsen vil i stedet have indsat kvindelige filosoffer. Fint, god ide, tilværelsens mangfoldighed skal naturligvis afspejles i al undervisning, så det kan jeg sagtens sympatisere med. Problemet er, at Thorsen kun kan nævne Hannah Arendt. Der er ellers nok at tage af: Simone de Beauvoir, Simone Weil, Rosa Luxembourg, Hildegard af Bingen osv.
Problematisk er det ligeledes når Thorsen mener, at en hvid mand ikke kan undervise i en brun kvindes forfatterskab. Hermed frakender hun mennesker evnen til at indleve sig i andres liv og skæbne, "for hans blik er jo ikke neutralt.".
Hvad mener DU, Søren, om en sådan stigmatisering?
Det er jo det kunstnerne beskæftiger sig med, og kan hun ikke se det, så er det her lokummet begynder at brænde. For Thorsen har en akademisk karriere foran sig, og hvis hun (og hendes jævnaldrene - nogle? alle?) opfatter kunst således…..? Er det et forstadie til Fahrenheit 451?
Nej, jeg går ikke i rette med Muddy Waters, nævner ham som et eksempel hvad kulturel appropriation - også - kan føre til. Eller som Fourest nævner: japansk-inspirerede børnefødsels-dage, der - i bedste fald - kan gøre børn nysgerrige efter at lære japansk kultur og traditioner at kende. Selv har jeg gennem årene haft stor nytte af den kulturelle appropriation der består i at bruge yoga og indisk inspireret meditation. Her er jeg vist på forbudt område.

Linket til interviewet med Thorsen. https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hun-holder-oeje-med-kraenkelser

When Wokes and Racists Actually Agree on Everything
https://www.youtube.com/watch?v=Ev373c7wSRg

Man kan altid sidde med sin ideologi og sige og mene, at det den betyder, er X. Og den omhandler ikke Y. Og så er der os, der leveler i den virkelig verden, der ser hvordan identitetspolitik blive brugt.

”David Cameron had only felt "privileged pain" over the death of his son.”
https://www.bbc.com/news/uk-49710874

Den selvretfærdig had,
Der er ikke en had, der er værre, for med den form for had, er ens handlinger i orden, og man skal ikke forholde sig til ens had, for man er den retfærdige, men tilmed dyrke den, for man kæmper imod det ”onde”, som den retfærdige person man er.

At se livet med Identitetspolitik Briller på.
Fører kun et mørkt sted hen, at anskue verden på denne måde.
Fritaget fra lys og fyldt med had, splittelse og bygget op af fordomme. For enten er du en krænker(privilegeret) eller et offer (underprivilegeret) og du SKAL føle X på grund af Y.

Dette er blottet for individuel livssyn og ens egen måde at anskuer verden på, og hvordan man selv tolker,ser og oplever og forgå sig i verden.