Karoline Stjernfelts trilogi er godt på vej til at blive et folkeligt og episk storværk

Med Dronningen, andet bind af trilogien I morgen bliver bedre, udvider tegneserieskaber Karoline Stjernfelt sin palet i sin fortolkning af historien om Christian VII, Caroline Mathilde, Struensee og den danske revolution (1770-72). I takt med at hendes historiske panorama udfolder sig i klarsynede, selvsikre tegninger finder hun dybere følelsesmæssig klangbund i karaktererne. Der er gået fem år siden første bind, som var Stjernfelts overrumplende debut, og det har været ventetiden værd.
Den unge dronning Caroline Mathilde er historiens overordnede fortæller og var således også central i første bind, Kongen, som ellers i titlen var tilegnet Christian. Men hun træder her i endnu skarpere karakter. Hun har opfyldt sin pligt og – i Kongens kulminerende scene – født sin kronprins Frederik. Nu etablerer hun eget ståsted hinsides tidens normer og hoffets dekorum: fra folkets afholdte ’Lille Caroline’, bliver hun den trodsige Mathilde.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Jeg er helt enig med anmelderen.
Hvis man køber bind 1 og bind 2 på nettet har 500 siders topklasse historisk ”underholdning for under 500 dask, hvis man leder på pricerunner.
En oplagt gave ide til unge og gamle, der er henvist til sofaen i juleferien.