Kloakkerne i Benni Bødkers ’Olympia i Underbyen’ stinker af eventyr, mytologi og fornyelse

Julebogen er en svær, men eftertragtet disciplin. Et sikkert julehit finder vi frem igen og igen. I forvejen kæmper nye børnebøger mod voksnes nostalgiske forhold til de (ikke altid) gode bøger, de fik læst højt som børn. Smid så lige julesentimentalitet oveni, og man ser ellers sekulariserede mennesker læse højt fra Juleevangeliet. Hvis man skal gøre sig gældende i julebogsgenren, skal man derfor lægge sig ekstra meget i selen. Det har Benni Bødker gjort med sin julekalenderbog Olympia i Underbyen, der både har den moderne børnebogs tempo og tone og den klassiske julefortællings em af magi og mytologi.

Olympia i Underbyen handler om en ganske almindelig pige fra Østerbro. Men en dag sker der noget ualmindeligt. Helt tilfældigt får hun besøg af en meget lille person, der viser sig at være en nisse på flugt fra nogle andre underjordiske væsner: skiftinger. Nissen med det overraskende nissenavn Leo lugter fælt, og da han inviterer Olympia med hjem, opdager hun hvorfor. For her starter en opdagelsesrejse ned under byen, hvor nisserne i dag bor efter i 1700-tallet at have indgået en aftale med Christian 7. om fredelig sameksistens.