Det var mange, som syntes – og sikkert stadig synes – at Francis Ford Coppola burde have ladet være med at lave The Godfather Part III (1990). At han skulle have ladet sin episke saga om mafiafamilien Corleone slutte med The Godfather Part II (1974) og scenen, hvor familiens overhoved, Michael Corleone (Al Pacino), sidder helt alene i sit store hus og kigger ud over Lake Tahoe.
Gennem to film, der spænder over flere generationer, har man fulgt først hans far, Vito Corleones (Robert De Niro som den unge Vito, Marlon Brandon som den gamle), vej fra fattig, siciliansk immigrant til toppen af den kriminelle underverden i New York, og siden Michaels fortsættelse af sin fars værk og forsøget på at gøre familiens mange forretninger lovlige.
Da The Godfather Part II slutter, befinder Michael sig så at sige på toppen af verden, men vejen derop har ikke været uden menneskelige konsekvenser. Han kone, Kay (Diane Keaton), har forladt ham og taget deres to børn med, og han har beordret sin egen bror, Fredo (John Cazale), henrettet, fordi denne forrådte familien. Det smerter Michael, men han må ikke vise svaghed, når fjenden står ved døren, og han er villig til at gøre hvad som helst for at beskytte forretningen – og familien.
Den amerikanske drøm
Da vi første gang møder Michael i The Godfather (1972), er han en ung universitetsstuderende, som lige er vendt hjem fra Anden Verdenskrig. Han tager sin kæreste, Kay, med til sin søster, Connies (Talia Shire), store bryllupsfest og erklærer bestemt, at han intet som helst vil have med sin families lyssky affærer at gøre. Men sådan går det ikke. Den aldrende Vito kan ikke fortsætte som familiens overhoved, og da Michaels ældste bror, temperamentsfulde Sonny (James Caan), bliver skudt, er det op til Michael at tage over og føre forretningerne videre.
På mange måder er det en amerikansk tragedie, vi har overværet i løbet af de to film, og det er en stærk slutscene, som på én gang understreger Michaels status som enevældig konge i sit eget rige og den bundløse ensomhed, der følger med et liv med kriminalitet, vold og død.
Sagaen kunne sagtens være stoppet dér. Men Mario Puzo, der skrev bogen bag filmene, og Francis Ford Coppola havde ideen til en fortsættelse af historien om Michael. Det blev i 1990 til The Godfather Part III, der bestemt ikke er nogen dårlig film, men mangler de to første films fokus og levende, varme og samtidig voldsomme portræt af en families jagt på den amerikanske drøm. Filmen fik en blandet modtagelse, og Sofia Coppola, instruktørens datter, der spiller Michael Corleones voksne datter, Mary, blev nærmest til grin for sit skuespil. Måske var det derfor, at hun valgte at blive instruktør, hvilket hun har haft stor succes med.
Bedre fortalt
The Godfather Part III blev dog ikke helt, som Francis Ford Coppola havde ønsket sig, og nu er det så muligt at se en ny version af filmen, som retter op på nogle af de ting, som plagede den oprindelige udgave. Det er ikke, fordi de to film er fundamentalt anderledes, men The Godfather Coda: The Death of Michael Corleone er bedre fortalt. De mest markante forandringer drejer sig om en nyklippet begyndelse, som bedre sætter scenen for resten af filmen, og en slutning, som er lidt anderledes og på sin vis kommer til at spejle slutningen på The Godfather Part II.
Undervejs i filmen er der byttet om på enkelte scener og strammet op på andre, som enten begynder senere eller slutter tidligere, hvilket fjerner nogle af de mest overflødige eller – i forhold til Sofia Coppola – mindst flatterende øjeblikke, og det hjælper fortællingen med bedre at finde fodfæste. Det er reelt småting, men en understregning af, hvor vigtig klippeprocessen er for en film, og et skoleeksempel på, hvor meget man rent faktisk kan opnå med ganske lidt.
I The Godfather Coda: The Death of Michael Corleone er der gået små ti år siden den forrige film, og Michael Corleone (stadig Al Pacino) er nu en midaldrende finansmagnat, som har haft et vist held med at dække over fortidens ugerninger. Han bliver hyldet af den katolske kirke og ligger i forhandlinger med Vatikanet om at overtage kontrollen med et af verdens største ejendomsfirmaer. Til gengæld skal han så bruge 600 millioner dollar på at redde Vatikanets gældsplagede bank.
Værdigt og vægtigt punktum
Det er startskuddet til et intrigant spil, hvor korrupte gejstlige og konkurrerende mafiosi forsøger at udmanøvrere, ja, endda dræbe Michael Corleone. Michael får dog hjælp af sin iltre nevø, Vincent (Andy Garcia), der træder ind i familieforetagendet i stedet for Michaels voksne søn, Anthony (Franc D’Ambrosio), som hellere vil være operasanger. Problemet er, at Vincent og Mary forelsker sig, og det bryder Michael sig ikke om – både fordi de er fætter og kusine, og fordi det er farligt for hende at være knyttet til Vincent.
The Godfather Coda: The Death of Michael Corleone udbygger og understreger de tragiske aspekter af ikke bare Michael Corleones tilværelse, men af familien Corleones ganske eksistens. Som Michael siger på et tidspunkt: »Bedst som jeg troede, jeg var sluppet ud, trækker de mig ind igen.« Volden og kriminaliteten er et grundvilkår for ham – og for alle omkring ham. Ligegyldigt hvor mange penge han bruger på at købe sig legitimitet, kan det ikke udviske gamle synder eller mindet om Fredo, der stadig hjemsøger ham.
The Godfather Coda: The Death of Michael Corleone er måske stadig ikke en uomgængelig film i The Godfather-sagaen, men den sætter et mere velformet og vægtigt punktum for historien om familien Corleone, der på mange måder kommer til at spejle det amerikanske samfunds udvikling: fra lovløshed til lov og orden – i hvert fald på overfladen.
’The Godfather Coda: The Death of Michael Corleone’ – Instruktion: Francis Ford Coppola. Manuskript: Francis Ford Coppola og Mario Puzo. Fotografi: Gordon Willis. Længde: 158 minutter. Kan lejes eller købes via Blockbuster eller iTunes
