Roísín Murphys seneste album sætter ild til både følelser og fodsåler

Den irske sanger Roísín Murphy har altid været sit eget, selvkørende dansemusikanlæg. Både som soloartist og sammen med producer Mark Brydon i duoen Moloko lægger hun stemme til en rytme, der ikke standser, før alle er både svedige og forpustede. Diskoen er det brændstof, Murphy kører på, mens hendes genrebarometer svinger hid og did mellem house, funk, elektropop og bossanova.
Når man lytter til hendes musik, skal man huske at drikke vand og måske overveje at smide skjorten. For Roísín Murphys lyd antænder alt omkring sig; følelser såvel som fodsåler. Og på hendes femte soloalbum, som passende nok bærer titlen Roísín Machine, går der ild i lytteren hurtigere end nogensinde. Så vær ikke overrasket, hvis der pludselig begynder at lugte brændt omkring dig!
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »