Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Stor skønhed og uhygge i svenske Johanne Lykke Holms små visioner

Johanne Lykke Holms hypnotiske og klaustrofobiske lille mesterværk
At læse sig igennem ’Natten før denne dag’ er på én gang en svimlende og en stillestående oplevelse, skriver Informations anmelder.

At læse sig igennem ’Natten før denne dag’ er på én gang en svimlende og en stillestående oplevelse, skriver Informations anmelder.

Anders Hansson

Kultur
4. december 2020

Hvordan beskrive den langsomme udvikling fra barn til ung pige? Og hvad nu hvis den udvikling sker i en skikkelse, der ikke vokser ind i voksenlivet, men mere ind i materien og det formløse, i sære, dekadente billeder af forvoksede haver, af hårvækst og af dyr, der dør? Det er den mærkelige erfaring, svenske Johanne Lykke Holm – bosat i København – langsomt kredser om i sin intense, på én gang hypnotiske og klaustrofobiske debutroman fra 2017, der nu udkommer på dansk.

At læse sig igennem Natten før denne dag er på én gang en svimlende og en stillestående oplevelse. Vor navnløse fortæller skriver en art dagbog, fra hun er 13, til hun er 14, men gør det i korte prosastykker, nogle gange kun en enkelt linje, aldrig mere end et par sider lange. Især skriver hun fra et hjemmeliv med sin lige så navnløse mor og søsteren Cosima, hendes modsætning og store aversion. Cosima er en ung kvinde, altid rigtig, altid allieret med moren, vores fortæller er noget andet. Hun er på vej ud af barndommen, men oplever det som en art opløsning, som om hendes krop flyder ud, som om hun er mere forbundet med tung sommerluft og en betændt 12-årstand end med andre mennesker.

Et barn eller en dæmon

Der er også en hest, Elektra. Stemningen er altmodisch på en vag og ubestemt måde, man går i linned, der er sanatorier. Der er ingen mænd, faren er forsvundet, skriften kredser om børn, kvinder og dyr. Men, altså, det er også sådan, at stemningsbilleder, drømmelogikker, gentagelser og sære tableauer hele tiden overdøver den egentligt spinkelt optegnede, ydre verden.

Det kan for eksempel lyde sådan her:

»Et barn eller en dæmon. Et barn med beskidte øjne. Et barn, der har et forfærdeligt menneskes ansigt. Det er måske ikke noget rigtigt barn, har måske aldrig været det. To børn, der går langs kanalen med deres røde frakker. Tre børn, der lukker deres øjne foran et spejl. Syv børn, der går på række mellem piletræerne på en allé. Hundrede børn med samme frisure.«

Der er både stor skønhed og noget uhyggeligt i disse små visioner, der
kan minde om den måde, horrorfilm kan bruge grupper af børn som billeder på det helt fremmede i det menneskelige. Der er også en enorm, mørk sikkerhed i de her korte sætninger. At skriften er troværdig føles som det forkerte ord, for der er ingen psykologisk realisme i Natten før denne dag, men den er opslugende. Som læser er man helt og fuldt inde i bogens sære univers, revet med så længe man læser.

’Natten før denne dag’ af Johanne Lykke Holm

På et niveau er Natten før denne dag også ret tidstypisk. Det er i al fald genkendeligt, tænker jeg, at den let kan læses som en historie om en
pige, der ikke vil eller kan passe ind i den kvindefigur, omgivelserne tilbyder, men at de omgivelser så fremstilles via moren og søsteren og ikke via nogen mand. Modstanden retter sig ikke mod nogen faderlov, men mod et moderbillede; alternativet er ikke en forestilling om kvindelige fællesskaber eller lignende, men formens og kroppens opløsning. Selv heksen, der i et kort øjeblik dukker op som modstandsfigur, bliver et billede på det, der ødelægger naturens cyklus: »Der findes altså kvinder, som er fjendtligt indstillede over for høsten, som fremkalder hagl, som gør børn og dyr ufrugtbare,« som der står.

Beslægtede mesterværker

På den måde viser Natten før denne dag at være beslægtet med to små mesterværker fra det tyvende århundredes europæiske tradition, der inden for de seneste par år er blevet oversat til dansk, nemlig Unica Zürns lille Mørkt forår og Fleur Jaeggys utrolige Tugtens lykkelige år. Også de er dekadente, drømmeagtigt intense fortællinger om unge piger og deres uvilje mod det voksne. Også de er optaget af en modstand, der ligger hinsides enhver drøm om frigørelse.

Forskellen er så blandt andet, at skriften i Mørkt forår og Tugtens lykkelige år aldrig står stille – de drives tværtimod hele tiden fremad mod nye komplikationer – hvorimod Johanne Lykke Holms roman nærmest ikke bevæger sig ud af stedet. Selv om der er gået et år i vor fortællers liv, så er vi på sidste side det samme sted som i begyndelsen. Det giver bogen en vis monotoni, det er, som om alle passager kunne stå et hvilket som helst sted undervejs. Det skal man leve med som læser. Eller måske skal man bare læse på en anden måde, læse efter de mørke, svimle stemninger af forfald, læse bogen som et katalog af billeder, flyde væk i de billeder. Et sidste citat:

»I dag har jeg ligget på ryggen i græsset. I dag har jeg spist blommer med mine bare næver. Nu fortættes skyerne på samme måde som mælk, der har stået i solen. Jeg er vokset ud af min krop. Jeg er en gul og opsvulmet frugt. Jeg ser på huset, som tier. Hundedagene er begyndt. Jeg tænker på usåede marker eller udpinte marker. En flod af mælk over ansigtet. Visnet gederams overalt.«

Johanne Lykke Holm: ’Natten før denne dag’. På dansk ved Kasper Bartholin. Forlaget Basilisk. 180 sider. 200 kroner

Vinterbøger 2020

Bøger til julegavejagten, de bedste bøger i 2020 og flere nye litteraturserier er blot nogen af de ting, du kan finde under overskriften Vinterbøger 2020.

Andre artikler i dette tillæg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her