Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Det syrede russiske kvindekollektiv 'Lucidvox' står bag en af årets bedste plader

Punkbandet Lucidvox’ nye album minder os om, at vi snyder os selv for kunstneriske oplevelser, hvis vi kun interesserer os for russisk musik, der bekræfter vores verdensbillede
På sin egen udogmatiske måde er Lucidvox et politisk orkester, der ikke kun udfordrer patriarkalske strukturer i musikbranchen, men som også tør drømme om andre måder at være sammen på. Den drøm formidles med elektrisk energi på et fremragende album, der ikke indeholder én svag passage.

På sin egen udogmatiske måde er Lucidvox et politisk orkester, der ikke kun udfordrer patriarkalske strukturer i musikbranchen, men som også tør drømme om andre måder at være sammen på. Den drøm formidles med elektrisk energi på et fremragende album, der ikke indeholder én svag passage.

PR-foto

Kultur
17. december 2020

Ikke at man aldrig hører om alternativ russisk musik og kunst på disse breddegrader, men det er, som om den helst skal passe ind i et bestemt politisk narrativ. Der er skrevet meget om Pussy Riot, deres punk prayer-performance og deres kollision med Putins regime og den ortodokse kirkes patriarkat. Men også i Rusland er punk mange ting. Moskva-bandet Lucidvox’ nye album er en kærkommen påmindelse om, hvor meget vi går glip af, hvis vi entydigt anskuer et kulturlandskab ud fra forsimplede politiske modsætninger

De fire unge kvinder i bandet fandt i 2013 sammen og begyndte at spille covere af amerikanske forbilleder som Sonic Youth, Pixies og Warpaint – bands, der på hver deres måde åbnede nye muligheder for at definere kvinderoller i rocken. Siden debutalbummet Моя Твоя Земля (2016) har rygtet om Lucidvox bredt sig i alternative musikkredse, men det er først med We Are, at bandet får en egentlig international udgivelse. Og man må sige, at Lucidvox i dén grad har fundet deres egen stemme.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her