Læsetid: 4 min.

Thorvald Stauning svævede over vandene

Tim Knudsens ’Statsministeren. Bind 2’ holder målet fra første bind og lover et storværk i nyere dansk forvaltnings- og politisk historie
Staunings arv var foruden triumferne i 1930’erne et statsministerembede, om hvis autoritet der siden ikke kunne herske tvivl.

Staunings arv var foruden triumferne i 1930’erne et statsministerembede, om hvis autoritet der siden ikke kunne herske tvivl.

Jens Hage/Ritzau Scanpix

4. december 2020

To politiske personligheder dominerer i dansk politik i perioden fra 1901 til besættelsen i 1940. De to står i spidsen for landet og dermed i udviklingen af statsministerembedet: venstrelederen J.C. Christensen (1856-1930) og Socialdemokratiets formand Thorvald Stauning (1873-1942).

J.C. er den uantastede fører i bondelandet, i provins, skole og kirke – Stauning i byerhvervene, i bysamfund og i den brede fagbevægelse. Af de to huskes den sidste mere end den første og opfattes den dag i dag som Danmarks hidtidige eneste landsfader, en status den frygtindgydende J.C. Christensen aldrig blot tilnærmelsesvis opnåede.

J.C. (kaldet I.C.) besad overvejende samme anlæg, samme arbejdsevne, enorme politiske talent og vilje til indflydelse som Stauning. Endog mere brutal målrettethed og lodret magtbegær, dertil politisk snedighed som for Staunings vedkommende ikke altid slog til. Depressioner lurede altid. Til sidst tabte Stauning overblik, handlekraft og livsmod delvis foranlediget af personlige kriser. At den store mand dertil åd, røg og drak for meget, hersker der ikke tvivl om, han var slidt op som 69-årig, uden at nogen for alvor ønskede hans afgang.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Adrian Liechti
  • Per Klüver
  • John Scheibelein
  • Kurt Nielsen
Adrian Liechti, Per Klüver, John Scheibelein og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu