Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

To nye oversættelser af den antikke digter Sapfo er kommet næsten samtidig. Forskellene er for feinschmeckere

To forskellige oversættelser af Sapfo er ren overflod, simpelthen, af den allermest unyttige slags
De to digtere Sapfo (tv.) og Alcaeus under en koncert, sådan som maleren Lawrence Alma-Tadema har forestillet sig det.

De to digtere Sapfo (tv.) og Alcaeus under en koncert, sådan som maleren Lawrence Alma-Tadema har forestillet sig det.

Alma-Tadema, Sir Lawrence – Pictures Now Collection/Ritzau Scanpix

Kultur
23. december 2020

Det hører til en af de mere akavede sjældenheder, at to forlag på samme tid og uafhængigt af hinanden udgiver oversættelser af den samme litterære klassiker. Men nu er det altså sket, for både Jeg er grønnere end græs – udgivet på forlaget Klim – og Roser fra Piería fra forlaget Wunderbuch præsenterer danske læsere for en komplet oversættelse af det digt og de digtfragmenter, vi har overleveret fra den antikke digter Sapfo. Eller måske Sappho, for de to bøger staver hendes navn på hver deres måde og er på mange andre måder forskellige, dog mest i det små. Og hvad gør den interesserede læser så?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hvad sker der med billedet? Rendte folk rundt og tag'ede grafitti i det gamle Grækenland?

Eva Schwanenflügel

Jeps, Morten ;-)

Morten Balling og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Ordet graffiti (i ental graffito) stammer fra italiensk og betyder dekoration af mure. Graffiti er kendt før Kristi Fødsel. Nogle ser det første graffiti i hulemalerier lavet af stenalderfolk.[1] Dog på en noget mere primitiv facon som politiske slagord malet med pensler, mens man i dag man bruger spraymaling. Graffiti er i dag slagord, kunstværker, billeder og lignende malet af anonyme på mure, S-tog osv.

På siderne af både Osebergskibet og Gokstadskibet er der graffiti, til dels af høj håndværksmæssig kvalitet. Igennem tiden har graffiti været brugt mange gange."

Morten Balling og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Wikipedia

Søren Kristensen

Sapfo duo.

Jørgen Mathiasen

Det lyder meget smart, at graffitti går tilbage til hulemalerierne, men jeg hæfter mig mere ved forskellene. Når franskmændene har bygget kopier af originale huler, så er grunden, at man vil holde mennesker væk fra originalerne og dermed beskytte vægmalerierne. Vi må altså antage, at hulemalerierne er forblevet gennem titusindvis af år, fordi der ikke har været noget publikum, og her behøver man bare at kigge det regulære hærværk, ejere af spraydåser har foretaget for at få opmærksomhed, for at se forskellen. Det sidste er larm for øjet, det første sætter en ved synet af perspektivtegning, som er mere end 30.000 år gammel, i en nærmest andægtig tilstand.

Eva Schwanenflügel

@ Jørgen Mathiasen

Jeg har ikke hæftet mig ved kvaliteten - eller manglen på samme - af graffiti, blot kommenteret på Morten Ballings overraskelse.

I det antikke Grækenland eller Rom ville du sikkert også have kunnet finde delte meninger om graffiti..

Morten Balling, Bent Nørgaard og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Eva Schwanenflügel
- na klar, jeg forholder mig til Wikipedia. Det er en meget praktisk indretning, men nogle gange går det lovligt hurtigt.
Vi ved jo ikke meget om, hvorfor hulemalerierne er blevet lavet, men de ligner udpræget en blanding af besværgelse og ritual og besindelse på jagten: Så har jeg undgået at skrive religion og kunst. Ganske vist har de magiske hulemalerier været forseglet i overordentlig lang tid, men selv uden må man antage, at den meget intelligent lavet farve holder længere end sprayfarven... Til gengæld var det nattens gerninger, og det er da en lighed mellem begge.

Eva Schwanenflügel

@ Jørgen Mathiasen

Spændende observation om 'mørkets gerninger'.
Georg Metz begik just en julekalender-klumme den 22/12, hvor mørket blev hyldet som det bortglemte:

"Giv os dog mørket tilbage.

I menneskets fjerne fortid, hvorfra vi ikke har kilder eller andre levn end en stump flint i ny og næ, må man forestille sig en mørklægning og stjernefortrolighed, vi står fattige foruden. I skyfrie nætter viste en blændende himmel sig: myriader af lys, hvor Vejby Strand selv i gunstigste nætter ikke kan konkurrere.

Her opfandt de gamle gud."

https://www.information.dk/kultur/2020/12/moerket-faar-skyld-moerket-dyb...

Men hér glemte Metz ganske de forbilledlige, gamle graffitier, hulemalerierne ;-)
Dog holder inspirationens muser, himlens stjerner, ganske godt.

Ret så mange digte indeholder netop referencer til himmellegemer.
Det er vist ikke helt stjernetosset..

Jørgen Mathiasen

Metz er jo også et teatermenneske, men undskyld Frau Schwanenflügel for at komme tilbage til artiklen, så ser det for mig ganske ud som om maleriet benytter et for marmoren meget flatterende diffust lys, - hvis der er skygger, er de meget svage, og ellers er jeg til det røde og det blå lys og en sol, der ikke står i zenit.

@Jørgen Mathiasen

"Vi ved jo ikke meget om, hvorfor hulemalerierne er blevet lavet..."

Helt enig. Mon ikke bare det var ligesom med nutidskunst, at nogle mennesker simpelthen bare ikke kunne lade være? Og at de andre syntes at "Det så da sjov ud. Det skal vi da have op at hænge".

En anden spøjs ting i den sammenhæng: "Gamle" billeder som dette bliver ofte brugt som "dokumentation" for hvordan det var at leve i gamle dage. De er dog i høj grad malet i "nutiden", og f.eks. følger damernes mode på billedet mere den Empire periode billedet er malet i end hvordan man reelt gik klædt i antikken. Det er lidt som at se en scifi film fra 50'erne, hvor rumskibe selvfølgelig havde drejeskive telefoner og katoderør. Det sidste nye :)

Eva Schwanenflügel og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Hvis nogen vil dykke ned i de nærmere omstændigheder omkring Lawrence Alma-Tadema billede fra 1881, så er der en begyndelse her:
https://en.wikipedia.org/wiki/Sappho_and_Alcaeus

Der er et og andet at overveje i forbindelse med den fotograferende vitorianske maler, men vi kan måske blive enige om, at Alma-Tadema ikke ligefrem betegner vejen frem i maleriet i 1881, hvor Monet står på spring til at blive anerkendt.