Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

I WAP-stjernen Megan Thee Stallions rap er luder ikke et skældsord, men en kompliment

For rapperen Megan Thee Stallion – der netop er annonceret som et hovednavn på Roskilde Festival 2021 – skal den kvindelige sexlyst dyrkes offentligt, ligesom mandens fallos er blevet dyrket som et symbol på styrke i generationer. I denne afdeling af kvindekampen er hendes debutalbum, ’Good News’, i sandhed gode nyheder
Megan Thee Stallion optrådte ved American Music Awards i november.

Megan Thee Stallion optrådte ved American Music Awards i november.

AFP/Ritzau Scanpix

Kultur
3. december 2020

Spirit, hingsten fra Cimarron, kommer fra Arizona og er en uskyldig tegnefilmsfigur skabt af animationsselskabet DreamWorks. Hingsten Megan – Megan Thee Stallion – som kommer fra Texas, er en rapper, der har skabt sin egen, galoperende karriere som musiker. Og spørger man det konservative USA, er hun alt andet end uskyldsren. Så ud over deres vestamerikanske ophav har de to hingste umiddelbart intet tilfælles. Det skulle da lige være deres billedsmukke udseende og glødende vrede rettet mod hvide, konservative cowboys.

Megan Thee Stallion begyndte som eksperimenterende SoundCloud-rapper, men er i løbet af kort tid blevet superstjerne. Hun har høstet velfortjent opmærksomhed for at medvirke på soundtracks til kultfilmene Birds Of Prey og Queen & Slim og samarbejde med prominente popstjerner som Beyoncé og Cardi B. Nu runder hun et ekstra vildt år 2020 af med at gøre sin albumdebut, Good News.

Gode Nyheder

Forud for debutalbummet har Megan Thee Stallion udgivet tre mixtapes, tre EP’er og mere end 30 singler. Men det var først i begyndelsen af i år, at hun for alvor kom på alles læber, da hun sammen med rapstjernen Cardi B udgav den famøse single »WAP«. Titlen, der står for wet ass pussy – røvhamrende våd fisse – vakte både væmmelse og begejstring i USA på grund af dens eksplicitte hyldest til det seksuelt opstemte, kvindelige kønsorgan. Nummeret fik flere republikanske politikere til at udtrykke deres foragt, mens musikere verden over skambrugte de sociale medier til at hylde dets befriende åbne syn på kvindelig seksualitet.

For Megan Thee Stallion er kvindens sexlyst ikke et tabu. Tværtimod skal den dyrkes og fremhæves, ligesom den mandlige fallos er blevet dyrket som symbol på styrke i kunst og arkitektur gennem generationer. Hun er forkæmper for offentlig anerkendelse af feminin lyst, sammen med andre, progressive artister som for eksempel den danske billedkunstner Maja Malou Lyse. I denne afdeling af kvindekampen er albummet Good News i sandhed gode nyheder.

Good News henter energi fra den amerikanske raptradition til at forankre sig dybt i nutiden og pege videre mod fremtidens hiphoplyd. Numrene klinger både af bling-æraen fra begyndelsen af 00’erne, og den elektroniske, genregrænsesøgende trap, som er brudt frem i de senere år. »Circles« kører som to lydspor med forskellig volumen; i forgrunden farer Megan Thee Stallion frem i speedrappende undren over, hvorfor bad bitches bliver set skævt til, mens der i baggrunden høres en munter, poppet sangsekvens. Det er, som om en del af nummeret kommer fra fortiden, måske bliver afspillet i 2002, langt inde på et pigeværelse med lavalampe og lyslilla gulvtæppe.

Blinglyd med nyt kvindesyn

På de følgende »Sugar Baby« og »Movie« er melodien bag Megan Thee Stallions rap fortsat iørefaldende millenial. Det er en fornøjelse at genbesøge denne blinglyd, nu ledsaget af et helt andet kvindesyn. I Megan Thee Stallions tekster er kvinder ikke sexobjekter men sexgudinder, og luder er ikke et nedværdigende skældsord, der spyttes ud af en mandlig rappers mund, men en opmuntrende kompliment fra kvinde til kvinde.

Senere afslører »Body« de utvetydige stønnelyde, der forbindes med sex, mens Megan Thee Stallion mundknepper selve ordet krop til ukendelighed, som en lovprisning af kvindekroppen i alle dens former. »Body-ody-ody-ody-ody-ody-ody-ody / ody-ody-ody-ody-ody-ody-ody / body crazy, curvy, wavy, big titties, lil' waist / body crazy, curvy, wavy, big titties, lil' waist / body-ody-ody-ody-ody-ody-ody-ody

Hendes tørre, knækkende stemme står i kontrast til de bagvedliggende melodier på Good News. Hun er snarere i alliance med numrenes rullende traprytmer. Det får lydbilledet til at vibrere, stimulere kroppen og endda kilde behageligt. »Work That«, hvis lydlige forgrund og baggrund hurtigt flyder sammen, er et perfekt eksempel på Megan The Stallions fantastiske musikalske balanceevne. Hun bevæger sig konstant på kanten af dissonans, som det moderne menneskesind bevæger på kanten af fortvivlelse over verdenssituationen.

Popsangen »Don’t Rock Me To Sleep« er en selvtillidsindgydende anti-breakup-ballade, og det eneste nummer på Good News, hvor Megan Thee Stallion afslører, at hun også er i besiddelse af en imponerende ugrov sangstemme. Men på »Savage Remix« overlader hun det til verdens musikdronning Beyoncé at synge. Stemningen på nummeret er inderlig r&b – men opretholder også sin disharmoniske hiphophjørnesten i Megan Thee Stallions vers og Beyoncés dertil sungne, rytmebekræftende okay, før »Girls In the Hood« foretager en elegant, skridende U-vending tilbage til hårdtslående lydord hen over et rockriff.

»Fuck being good, I'm a bad bitch (ah)
I'm sick of motherfuckers tryna tell me how to live (fuck y’all)
wack hoes hate under my pictures on the 'Gram (ugh)
bitch, you better hope I never run across your man

Megan Thee Stallion har for længst skrevet sig ind i musikhistorien. Men med Good News er hun også på vej til at skrive sig ind i verdenshistorien. Allerede med sin debut kan hun fuldt ud måle sig med sine rutinerede samarbejdspartnere Beyoncé og Cardi B både i forhold til vellyd og vrede over for det etablerede samfund.

Megan Thee Stallion: ’Good News’ (1501 Certified / 300 Entertainment)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mange artikler om Megan i diverse medier. Hun er blevet lidt af en feminist-darling lader det til. Men af producerne på Good News kan jeg kun skimte én kvinde ud af 16? Teksterne er i øvrigt også overvejende skrevet af mænd. Der skal bare ikke meget til i dag for at blive hyldet som et fjerdebølge ikon. Hun er mere en performer end en kunstner, lidt ligesom Spears eller Minogue.