Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Adam Drewes spørger: Var Kim Larsen vores sidste fællesskab?

Kim Larsen var i sit liv og musik et paradoks. Adam Drewes har gjort det gode samtaleemne, Kim Larsen er, til et langdigt
Kim Larsens politiske ståsted er umuligt at udpege. Ligesom hans folkelighed er det.

Kim Larsens politiske ståsted er umuligt at udpege. Ligesom hans folkelighed er det.

Jeppe Bøje Nielsen

Kultur
22. januar 2021

Forleden spurgte Sylvester, der med sine 23 år er lidt fremmed over for Kim Larsen, mig, hans mor, som er vokset op i 1970’erne: Hvem er bedst, Gasolin eller Kim Larsen?

Han arbejder på et botilbud og havde været tvangsindlagt til at høre Kim Larsen nonstop på en vagt, fordi den borger, han skulle være sammen med, elsker alt med Kim Larsen. Herunder Gasolin, som hun for nemheds skyld også kalder Kim Larsen. Hun bestemte, det var hendes hjem, hendes værelse.

Jeg kom frem til at svare Gasolin, fordi »Køb bananer« er Kim Larsen, mens »Langebro« og »Refrainet er frit« er Gasolin. Men hvad så med Værsgo, Kim Larsens debutalbum? Og hvad var Gasolin uden Kim Larsen? Så umulig og dermed mulig som samtaleemne er Kim Larsen. Som musiker og samfundsborger var han et både-og, progressiv og gammeldags – og altid parat med et statement.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her