Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

’Bakspejl’ er formidabel historieformidling, der ikke foregiver at vide det hele

Tamilsagens baggrund i borgerkrigen i Sri Lanka, dansk EM-sejr og sammenhængen mellem Seksdageskrigen og dansk oliekrise. DR’s historiepodcast formidler lækkert og klart nogle af nyere tids vigtigste begivenheder – uden at foregive, at historien selv er klar og lækker
Tamilsagens baggrund i borgerkrigen i Sri Lanka, dansk EM-sejr og sammenhængen mellem Seksdageskrigen og dansk oliekrise. DR’s historiepodcast formidler lækkert og klart nogle af nyere tids vigtigste begivenheder – uden at foregive, at historien selv er klar og lækker

Dalva Skov

Kultur
21. januar 2021

En af mine venner fortalte mig engang, at man i visse muslimske trossamfund i Indien kan sige ordet talaq tre gange til sin kone, og så er man skilt fra hende. Triple talaq hedder fænomenet. Sjov viden. Og min ven sad inde med en hel masse af den slags fakta om skilsmissens historie i forskellige dele af islam.

For det viste sig, at hans overspringshandling, mens vi andre scroller på sociale medier, er at gå på såkaldte Wikipedia rolls. Det går ud på at læse artikler på Wikipedia, og hver gang et spændende ord kan klikkes videre på, så åbner man en ny fane. Pludselig har man åbnet et helt kartotek af verdenshistorie og viden fra kartoffelkage til Holocaust.

Det er en vidunderlig og overvældende beruselse af viden. Denne ekskurs om Wikipedia fortæller jeg, fordi DR har lanceret en historiepodcast, der kan noget af det samme: Den tilfredsstiller min trang til historisk overblik og gør alle mine mareridt fra folkeskolens kronologisk ordnede historietimer med start i østersmøddinger og slutpunkt i Den Kolde Krig til skamme.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her