Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Efterklang-forsangers solodebut er genial at falde i staver til. På den gode måde

Det virker, som om ingen musikalske bånd kan binde Casper Clausen til konventionerne, når han på ’Better Way’ står på egne ben og synger flerstemmigt med sig selv
Casper Clausen gør en beundringsværdig virksom, kreativ og samarbejdsfrejdig figur. Også når han nu står på egne ben. Det virker, som om ingen bånd binder ham. Som udspringer kompositionerne intuitivt fra et indre sted.

Casper Clausen gør en beundringsværdig virksom, kreativ og samarbejdsfrejdig figur. Også når han nu står på egne ben. Det virker, som om ingen bånd binder ham. Som udspringer kompositionerne intuitivt fra et indre sted.

Hanna Sturm

Kultur
7. januar 2021

Better Way er en genial plade at falde i staver til. Det lyder måske ikke umiddelbart som en kompliment, men det er det. For numrene på Efterklang-forsangeren Casper Clausens solodebut har en krautrocket, frembrusende og selvsvingende struktur, der gør dem til fristende meditative smuthuller til en anden og tankefrodig verden. 

Som lytter plopper jeg direkte på hovedet ned gennem musikkens overflade og kan derefter ikke undgå at lade tankerne plaske frit og flyde med til kompositionernes impulsive strømme, på samme måde som blade og blomster gør det i musikvideoen til »Used To Think«.

Sangen er både første single og åbningsnummer på pladen. Den indleder med en dansabel instrumentalintro, der fortsætter ufortrødent de første tre og et halvt minut. Imens bugter to rosa blomsterhoveder fra en engletrompet sig vej gennem regnskoven via et rislende vandløb i videoen.

Og ja, blomsten hedder engletrompet, selv om den rettere burde have heddet englesynth, hvis den semantisk skulle have matchet sangens primære instrumentering.

Der er rig mulighed for at space out, som Clausen kalder det, på »Used To Think«, hvor han drømmer om at finde en bedre måde at åbne sig op på:

»Your mind is high
electrified/ you want to feel
a better way
I watch your eyes walk away
a beginner all the time
so committed to a style«.

Det er nok en kærlighedssang, men det er fristende også at tolke linjerne om altid at føle sig som en nybegynder som en reference til, at Better Way er Clausens første soloudgivelse; hans reelle albumdebut i eget navn. For selv om han har spillet musik, siden han var teenager, har han altid haft andre at spille med og synge op imod.

Så på sin vis er solodebuten en ny begyndelse. Men den er på ingen måde nybegynderrisk og forpligter sig ikke på en bestemt stil.

Clausens stemme er stemmen af Efterklang, det populære danske indierockband, han har været forsanger i, siden han i 2000 dannede det sammen med sine to barndomsvenner, Rasmus Stolberg og Mads Brauer. I dag er det de tre, der udgør Efterklang. De udgav i efteråret 2019 deres første dansksprogede album, Altid sammen, efter syv års pause.

Eller pause og pause. I mellemtiden havde de dannet rockkvartetten Liima sammen med den finske jazzpercussionist Tatu Rönkkö, bestyret netradioen The Lake, komponeret opera og filmmusik, arrangeret Badesøfestivalen i Albertslund med mere.

Hanna Sturm

Better Way synger Clausen igen på engelsk, hvilket gør, at flere af numrene naturligt giver associationer til Efterklangs tidlige plader. Men også – når det er mere rocket – til glamrockerne T. Rex’ hit »20th Century Boy«, og – når det er mere drømmepoppet og suggestivt – til Spiritualized.

Det sidste er ikke uden grund. For selv om de otte numre på Better Way alle er skrevet og spillet af Clausen selv, er de mixet og produceret af Peter Kember, der ligesom Clausen er bosat i Portugal.

I 1982, det år, den danske sanger blev født, etablerede Kember det alternative rockband Spacemen 3 sammen med Jason Pierce, der i dag er Spiritualized. Så helt uden sparringspartnere er solodebuten (der i parentes bemærket udkommer på Clausens 39-års fødselsdag) ikke.

At synge flerstemmigt med sig selv

Clausen gør en beundringsværdig virksom, kreativ og samarbejdsfrejdig figur. Også når han nu står på egne ben. Det virker, som om ingen bånd binder ham. Som udspringer kompositionerne intuitivt fra et indre sted. Skrevet på nysgerrighed og følelsesmæssig resonans. Jammet frem snarere end at være fortænkte eller med et funktionelt formål for øje.

»Falling Apart« er et kaleidofonisk smukt nummer om opløsningen af en kærlighedsrelation med raslende westernguitar og en fjern dump tromme. Vokalen er spaltet som i et prisme. Ofte synger Clausen flerstemmigt ene mand. Gentager sine langstrakte, fløjlsbløde ah og åhs, mens en dybere og mere grynet version af samme stemme både nærmer og fjerner sig.

Og på det vemodige call out til fremtiden, »Little Words«, demonstrerer han, at man da skam sagtens kan synge kanon med sig selv. Med computerteknologiens hjælp får hans smukke sang mulighed for at forgrene sig, vild og frodig, i kontrast til den fremtidsjord han synger om:

»Call out to the future/ do you wanna heal the world«, spørger han lyst og dystopisk i den eneste strofe i »Little Words« .

Det er både verden, kærligheden og sig selv, Clausen ønsker at hele. Og de tre tematikker bindes sammen af diverse elektroniske båndsløjfer. På »Snow White« snegler et sløvt maskinelt beat sig frem, klaustrofobisk triphoppende på stedet a la Portishead. Og på »Dark Heart« synger han om trafikken, der er gået i stå, om ikke at kunne komme nogen vegne, men alligevel prøve at nærme sig sig selv:

»Try to fix it try to live/ on the way to yourself/ try to fix it try to live«, lyder det, inden nummeret hakker sig færdigt som en ridset cd.

Casper Clausen: ’Better Way’ (City Slang). Udkommer lørdag den 9. januar

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her