Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Emil Kruses debutalbum 'December' er befolket af nutidens festaber og fortidens spøgelser

Når debutalbummet ’December’ fra rapper Emil Kruse er bedst, afspejler det, hvordan weekendens fester kan være en motor, man starter, når arbejdsugen slutter. Det går stærkt med at nyde nuet og få optur på, før hverdagens sentimentale fortidsminder melder sig
Kultur
14. januar 2021
Emil Kruse er blevet kendt som en af de følsomme fyre på den danske hiphopscene. Det betyder noget i retning af, at hans tekster rummer mere poesi end pik og patter.

Emil Kruse er blevet kendt som en af de følsomme fyre på den danske hiphopscene. Det betyder noget i retning af, at hans tekster rummer mere poesi end pik og patter.

Claudia Vega

For de fleste af os er årsskiftet kommet som en lettelse. At blive tilbudt en billet tilbage til december 2020 virker derfor ikke som den tidsrejse, man har allermest lyst til at tage på. Men det er den, som Emil Kruse kan tilbyde på sit debutalbum, December. Albummet handler ikke om at flygte fra fortiden, men tværtimod om at se tilbage på den og bruge den til at blive mere livsklog. Samtidig er December også godt forankret i nuet, hvor det er helt sikkert, at der er gang i den. Og derfor kan man godt drage med den unge danske rapper, uden at behøve at frygte at sidde fast i enten den ene eller den anden tidszone – hverken til en uendelig forfest eller i et ubærligt minde sammen med fortidens spøgelser.

Intet ud over det sædvanlige

Emil Kruse er blevet kendt som en af de følsomme fyre på den danske hiphopscene. Det betyder noget i retning af, at hans tekster rummer mere poesi end pik og patter. Et af Decembers bedste eksempler på denne poetiske tilbøjelighed er titelnummeret, der lægger ud med et dystert tilbageskuende, men også ukueligt vers.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her