Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Katrine Marie Guldager skriver klart og usentimentalt om smerte i sin nye roman

Katrine Marie Guldagers nye roman ’Det samme og noget helt andet’ handler om den kamp for at overleve og blive til, som vi alle på hver sin måde bliver nødt til at gennemføre
Romanen er det spejl, Katrine Marie Guldager holder op for sig selv, men den skal desuden helst stå som et tolkningstilbud til hvem som helst, der har prøvet det at fare vild i en familie.

Romanen er det spejl, Katrine Marie Guldager holder op for sig selv, men den skal desuden helst stå som et tolkningstilbud til hvem som helst, der har prøvet det at fare vild i en familie.

Les Kaner

Kultur
8. januar 2021

Et vigtigt sted ni tiendedele fremme i Katrine Marie Guldagers nye murstenstykke roman render læseren ind i en passage, der i en påfaldende aggressiv tone behandler litteraturens velkendte konflikt mellem æstetik og moral:

»Jeg er træt af, at moral er så svært at tale om i min familie, og jeg ved da godt, at de fleste ting kan ses fra flere sider, jeg ved da godt, at mennesker er både gode og utilstrækkelige og pisseirriterende, men det er det samme inden for litteraturen. Så snart nogen overhovedet siger ordet moral, så er der nogle andre, der hvisker uha, uha, pas på med det, som om der er noget her i verden, der ikke også er moralsk. Alt skal åbenbart bare være glitrende æstetik for dem, der alligevel ikke har noget i klemme, pirrende sprog for dem, der allerede har det hele og i øvrigt kun plejer deres egne dødssyge interesser. Hold kæft, hvor er jeg ikke interesseret.«

Umiddelbart vil Guldagers læsere i denne her svada muligvis genkende den socialt bevidste forfatter med det stærke politiske engagement og den sunde retfærdighedssans. Men pas nu alligevel på.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her