Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Marianne Larsens nye digtsamling er til at blive glad af og det utrolige er, at det lykkes

’den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september’ er digte til de bedsteforældre, der stadig har masser af livsglæde tilbage – og til os andre
Denne gang er Marianne Larsens digte langt mere præget af en også sproglig lykke. Igen og igen udpeger selvopfundne, sammensatte ord særligt varme øjeblikke, fulde af liv og stemning, så fulde, at vores almindelige ordforråd ikke kan følge med.

Denne gang er Marianne Larsens digte langt mere præget af en også sproglig lykke. Igen og igen udpeger selvopfundne, sammensatte ord særligt varme øjeblikke, fulde af liv og stemning, så fulde, at vores almindelige ordforråd ikke kan følge med.

Susanne Mertz

Kultur
29. januar 2021

Marianne Larsens nye digtsamling, der har den vidunderlige titel den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september, excellerer i en særligt svær undergenre: digte, hvor den aldrende digter lykkeligt erindrer glimt fra sin barndom. Den formel er jo nærmest definitionen på det sentimentale, så der skal en ret præcis sproglig orkestrering til for ikke at falde ned i klichéernes – også de følelsesmæssige klichéers – ursump.

Nu er Marianne Larsen en af vores rigtigt gode forfattere, så dér ender hun ikke. I stedet giver hun et storøjet lyssyn videre til sin læser, et idyllisk nærvær både i sine billeder af det, der ligner solbadede, idylliske barneår fra efterkrigstiden, og i de digte, der forsigtigt åbner op mod større, kosmiske kræfter. »Da mit syn var på sit højeste så jeg tydeligt mælkevejens/ utalligheder over mit hoved,« som det lyder i det korte digt »Uden briller«.

STIMULERET HØRELSE

Hvis du går på en mark og bliver ved med at gå
til du hen under aften når ind i din egen markgængerverden

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Marianne Larsen svigter mig aldrig - og heller ikke denne gang, kan jeg læse! Det er jo min barndom om igen.

Sören Tolsgaard

Jeg er bestemt også ved at nå den alder ;-)

Steffen Gliese

Jeg er ikke ved at nå den alder, men 60erne og 70erne lignede en hel del - i hvert fald der, hvor jeg voksede op.
Hun er iøvrigt lige blevet 70 for to dage siden, så jeg.