Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Norsk kvartet opfører et infernalsk parlament af ekstreme ideer

Fra Trondheim i Norge har kvartetten Pom Poko udforsket deres ekstremer yderligere, men uden at tabe samtalen på gulvet. I stedet bliver et nyt krasbørstigt, men også medgørligt bæst en realitet for ørerne af os
Allerede på debutalbummet ’Birthday’ fra 2019 stod det klart, at Pom Poko var et særegent bekendtskab med deres yndefulde amok, og denne gang er de blot vokset.

Allerede på debutalbummet ’Birthday’ fra 2019 stod det klart, at Pom Poko var et særegent bekendtskab med deres yndefulde amok, og denne gang er de blot vokset.

Jenny Berger Myhre

Kultur
30. januar 2021

Det kan være værd at spidse ører, når musikere går efter ekstremerne. Ikke fordi der er noget galt med parlamentarisme, komfort og lune, men det har vi bare så meget af. Ikke alle ekstremer er dog lige spændende eller til at leve med. Døden er ekstrem. Sort og hvid er ekstremer, egoisme og enfoldighed kan være det. Myg er ekstremt irriterende, og i dagligdagen er det helt utrolig træls at skulle håndtere ekstremister.

Kvartetten Pom Poko fra Trondheim i Norge har valgt at omfavne deres ekstremer en »smule mere«, som forsanger Ragnhild Fangel formulerer det i pressemeddelelsen til deres nye, andet og fremragende album Cheater. Altså en slags behersket militant tilgang til deres æstetiske udtryk – som har resulteret i et infernalsk og samtidig sødmefuldt spændingsfelt mellem jazz, punk og indierock.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her