Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Jeg overgav mig totalt til ’Otmars sønner’

Med ’Otmars sønner’ har Peter Buwalda skrevet en fantasifuld familiekrønike om en faderløs mand og en hævngerrig kvinde på eventyr i olieindustrien
Tempoet i ’Otmars sønner’ er til at få åndenød af, og det underbygges af, at der tælles nedad i kapitlerne: Vi starter med kapitel 111 og slutter med kapitel 75 og har endnu to bind at se frem til.

Tempoet i ’Otmars sønner’ er til at få åndenød af, og det underbygges af, at der tælles nedad i kapitlerne: Vi starter med kapitel 111 og slutter med kapitel 75 og har endnu to bind at se frem til.

Chris Russell Gartner

Kultur
15. januar 2021

For tyve år siden introducerede kritikeren James Wood genren ’hysterisk realisme’. Begrebet blev brugt til at beskrive litterære værker, der »jagter vitalitet for enhver pris«, og som konsekvens heraf »ved tusinde ting, men ikke kender til et eneste ægte menneske«. I sit essay Hysterical Realism nævnte Wood Zadie Smiths Hvide tænder, Salman Rushdies Jorden under hendes fødder, Don DeLillos Underverden, Thomas Pynchons Mason & Dixie og David Foster Wallaces Infinite Jest som eksempler på »den store ambitiøse roman«, der »synes at ville afskaffe stilheden, som skammede den sig over stilheden. Historier og underhistorier spirer på hver eneste side, og romanerne skilter konstant med deres glamourøse forstoppelse«.

Peter Buwalda: ’Otmars sønner’

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her