Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Rasmus Daugbjergs debut genopliver gruen i de nordiske skove

I en sær verden kommer en fremmed til byen, og det får snakken til at gå. Pludselig genopstår nordisk mytologi og skovvækster som den rene horror. ’Rygtet’ er mere rædselskartotek end roman, men det er kun godt
Rasmus Daugbjergs debutroman ’Rygtet’ føles som et langt Francis Bacon-maleri: Deforme kroppe, der lader som om, at mareridtet er helt normalt.

Rasmus Daugbjergs debutroman ’Rygtet’ føles som et langt Francis Bacon-maleri: Deforme kroppe, der lader som om, at mareridtet er helt normalt.

Rasmus Daugbjerg

Kultur
29. januar 2021

Rumpenisserne fra filmatiseringen af Ronja Røverdatter kan stadig give mig mareridt. De knæhøje, rynkede skikkelser er alt andet end hyggelige risengrødsspisere med deres skaldede isser og hårtjavser, der står som gustne glorier om deres hoveder. Da røverdatteren sidder fast i et hul og råber på hjælp, lægger de blot hovedet på skrå og spørger: »Hvaffor do da?«

Det uhyggelige kor af »hvaffor«-skikkelser, der ikke vil hjælpe, kendetegner meget godt stemningen i Rasmus Daugbjergs (f. 1993) debutroman Rygtet. Det er en ulækker lille bog, som Daugbjerg, der sidste år tog afgang fra den danske forfatterskole, og også er uddannet fra den svenske pendant Biskops Arnö, har skrevet.

’Rygtet’ af Rasmus Daugbjerg.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her