Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Sjældent er åndelighed blevet portrætteret så uhøjtideligt som i ’Satans Syndsforladelse’

Satan er ked af alt det onde, han har forvoldt, og vil gerne sige undskyld. Det er det 80-årige medie Hanne og hendes medhjælper, Kirsten, sat i verden for at hjælpe ham med. Hvordan fortæller de i DR’s medrivende og utrolige podcastfortælling ’Satans Syndsforladelse’
Satan er ked af alt det onde, han har forvoldt, og vil gerne sige undskyld. Det er det 80-årige medie Hanne og hendes medhjælper, Kirsten, sat i verden for at hjælpe ham med. Hvordan fortæller de i DR’s medrivende og utrolige podcastfortælling ’Satans Syndsforladelse’

Dalva Skov

Kultur
1. februar 2021

Da Hanne Leffler arbejdede som dagplejemor for omtrent 40 år siden, tørrede hun ikke røv på hvem som helst. Nej, det var selveste Hitler og hans håndlangere, som var blevet inkarneret i blebørnene.

De små var dog ikke bevidste om den grusomhed, de havde begået i tidligere liv.

Den ved Hanne Leffler derimod alt om. Hun er nemlig medie, og fra sin lejlighed i Høje Gladsaxe kommunikerer hun under natlige seancer med ånder fra nær og fjern. Hun taler med verdensledere som Putin, Trump og Assad, men også med John Mogensen og Dirch Passer, Gud – og med Satan, hvis nuværende navn er Ardor.

Til Hanne Leffler fortæller de alle stort og småt, og hun videreformidler det trofast på sin hjemmeside lefflerhanne.dk.

Lyder det dunkelt? Det er det på sin vis også, for tungen skal holdes mere end lige i munden for at følge med i det univers, man lulles ind i i den dragende radiofortælling Satans Syndsforladelse, der er produceret for DR af Filt Cph.

Det er ikke uhyggeligt, bare lidt kompliceret. Eller i hvert fald usædvanligt.

I podcasten møder man Hanne Leffler og hendes trofaste kompagnon, Kirsten Pedersen. De er begge i 80-årsalderen og bliver konsekvent omtalt som »Hanne« og »Kirsten« af journalisten Emil Rothstein-Christensen, der fortæller historien med udgangspunkt i sine møder med de to. Hanne er den, der opnår kontakt til den oversanselige verden, Kirsten medhjælperen, der fører referat.

Og de to »englepiger« er ude på en mission.

De vil bane vej for tilgivelse af onde mennesker ved at finde frem til det gode, som de mener, man kan grave frem i alle – selv hos verdenshistoriens mørkeste sjæle.

Hvordan de bærer sig ad med det, fortæller de i podcastens syv afsnit, som tegner et både nysgerrigt og varmt portræt af makkerparret med den noget alternative verdensforståelse.

Guds ord kan godt vente

»Du har fået et brev fra Gud, simpelthen. Et personligt brev fra Gud, tror du på den?« siger Kirsten til Rothstein-Christensen i fortællingens første afsnit.

Han tøver og fniser til svar.

»Det håber jeg, du gør, for det er fakta!« siger Kirsten.

Hanne stemmer i: »Sådan noget kan ske her i huset. Det får man altså ikke andre steder.

Inden journalisten får brevet udleveret, skal de lige have en kop kaffe. For i Hanne og Kirstens univers kan Guds ord godt vente. Det er karakteristisk for den tone, som podcasten fortælles i, uprætentiøs og komisk. Som i en scene, hvor Hanne Leffler fortæller, at Gud gerne vil være dommer i Vild Med Dans, eller når der synges en sang, som de hævder, Benny Andersens ånd har dikteret. Det lyder jo helt skørt, men det er godt fortalt.

I podcasten kommer man i øjenhøjde med de medvirkende, der nok er stålfaste i deres tro, men som ikke fremstår mere fanatiske, end at man undervejs får lyst til at overveje: Hvad hvis de har fat i et eller andet?

Hvis ikke åndeligt, så måske menneskeligt. Som Rothstein-Christensen siger i en speak:

»Jeg tænker på den store og uforståelige verden, vi lever i. En verden, hvor en million mennesker er døde i krigen i Syrien, en verden, hvor Trump er den mest utilregnelige præsident i USA nogensinde. En verden, hvor eks-KGB-agenten Putin sidder tungt på magten i Rusland, og hvor en klimakatastrofe truer. Hvad gør vi egentlig ved det? Personligt gør jeg ikke rigtigt noget, det gør de fleste af os jo ikke. Men her sidder Hanne og Kirsten bevæbnet med pendul og blyant og tager tilløb til endnu en gang at gøre modstand mod mørket.«

Magisk lytteoplevelse

I brevet til Rothstein-Christensen står der, at det er forudbestemt, at han skal lave podcasten, så Hanne Leffler kan blive kendt. Det bliver forunderligt meta, for – som Rothstein-Christensen selv siger i sin speak – får alt det, der bliver klippet, gjort og sagt i podcasten dermed umådelig stor betydning.

I værtsrollen går Rothstein-Christensen altså med på præmissen, og det er podcasten også blevet kritiseret for i Kristeligt Dagblad, hvor sognepræst Jesper Bacher mente, at podcasten overeksponerede den »pendulsvingende« Hanne Lefflers trossyn.

Men lige så meget som podcasten skildrer en alternativ trosverden, demonstrerer den ved at være en god fortælling, hvor umådeligt store liv vi lever, uanset om man tror på Hanne og Kirstens udsagn eller ej. Det står én frit for.

Der kan være tendens til at lytte til podcast, når man egentlig laver noget andet. Nyhedspodcast på vej til arbejde, samtalepodcast under oprydning. Men under lytningen til Satans Syndsforladelse føltes det mest oplagt at foretage sig intet som helst for at sikre sig, at man fik det hele med.

Således hørte jeg det meste af podcasten, mens jeg lå jeg på ryggen i min seng.

Det i sig selv var magisk.

’Satans syndsforladelse’ består af syv afsnit og kan findes på dr.dk, DR LYD eller i podcast-appen.

Serie

En podcast om dagen 

Der kommer hele tiden flere podcasts og flere danske podcastlyttere til. Under nedlukningen vil Information kritisk lytte sig igennem det populære medies kriblende undergrund og brusende hovedstrøm. Vi starter med de danske.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her