Sydkoreanske Han Kang (f. 1970) fik i 2016 Man Booker-prisen som den første koreaner nogensinde for sin roman Vegetaren. Bogens hovedpersons pludselige og radikale beslutning om at blive vegetar mødes i værket med en brutalitet og mangel på forståelse, der ofte er blevet læst som et billede på patriarkalsk vold.
Hvor Vegetaren altså rummede en feministisk samfundskritik, er Kangs nye værk anderledes splintret, søgende og selvbiografisk.
Hvids korte tekststykker er en poetisk og sorgfuld meditation over farven hvid, over hvide objekter, død og overlevelse. Værket falder i tre dele: »Jeg«, »Hun« og »Alt Hvidt«, og bogens tekststykker, som ofte er kortere end en side, har overskrifter som »Snefnug«, »Piller«, »Stearinlys«, »Modermælk«, »Salt«.
Farven hvid afgrænser, hvilke genstande der kan indgå i værket, og fungerer dermed som en slags produktiv begrænsning i Kangs skrivning. Det er et meget veludført greb, der får Hvid til at fremstå som et poetisk mulighedsrum snarere end en skriveøvelse.
