Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Suzanne Brøgger i veloplagt dialog med egne standpunkter – og med en sjælløs samtid

Suzanne Brøgger er fulgt med tiden og dermed ankommet til den. Mens hun arbejdede med de 27 essays og andre prosastykker, er, siger hun, tidsånden skiftet, både uden for og inde i hende selv
Hvad har Suzanne Brøgger at byde på som modstand imod kropskultur, sjælløshed og dyrkelse af et liv vendt indad mod sig selv i stedet for udad mod medmennesket og Gud? Vel først og fremmest sin egen kompromisløshed som forfatter og offentlig person.

Hvad har Suzanne Brøgger at byde på som modstand imod kropskultur, sjælløshed og dyrkelse af et liv vendt indad mod sig selv i stedet for udad mod medmennesket og Gud? Vel først og fremmest sin egen kompromisløshed som forfatter og offentlig person.

Martin Lehmann

Kultur
8. januar 2021

Hvorfor hedder det altid »En undersøgelse viser«? Hvorfor hedder det aldrig »Et kunstværk viser«? Det skyldes, svarer Suzanne Brøgger i sin nye bolsjeblanding af en bog, at kunsten og litteraturen er afskaffet som centralkilder for erkendelse, hvilket hun anser for fatalt for menneskeheden.

Kunsten udgør for hende nemlig en ganske særlig »fortolkningsstrategi over for de kaoskræfter og den død, mennesker er udsat for, og som vi – vistnok i modsætning til andre dyr – er bevidste om«. Kunsten har, fremhæver hun, et »merindhold«, noget, der adskiller sig fra forfatterens personlige brændstof, og et værk vil som hovedregel være mere end et spejl for genkendelse og identifikation.

Jeg citerer og refererer her bogens afsluttende essay, det længste, kaldet »Apologi«, en forsvarstale og et tilbageblik på et lille halvt århundredes virksomhed som skribent, debattør, provokatør. Men man kunne såmænd også slå ned mange andre steder: Digtningen er »det lys, der skal hjælpe os til at finde vej i en verden af svig, krig, forræderi, troløshed og bedrag«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hvad ved SB egentlig om kropskultur? Hvorfor denne ånd-kropsdualisme og foragt for kropslig udfoldelse? Må jeg anbefale en lang løbetur gennem skoven?

Maj-Britt Kent Hansen

Man skal læse mere end én anmeldelse af samme bog. Først læste jeg Politikens og tænkte: Den bog skal jeg IKKE læse. Så læser jeg denne anmeldelse og tænker stikmodsat: Den bog SKAL jeg læse.