Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Tim Knudsens tredje bind om danske statsminstre blomstrer i fortælleglæde

Tredje bind begynder i det besatte land, hvor den politiske dimension i forhandlingspolitikkens dage nødvendigvis måtte forvrides til det uigenkendelige
Centrum i Tim Knudsens fremstilling må nødvendigvis blive Viggo Kampmann (foto) og Jens Otto Krag, der for alvor udviklede statsministerposten til det, vi kan genkende i dag og gjorde det i en anderledes slags samvirke med embedsapparatets superstjerner.

Centrum i Tim Knudsens fremstilling må nødvendigvis blive Viggo Kampmann (foto) og Jens Otto Krag, der for alvor udviklede statsministerposten til det, vi kan genkende i dag og gjorde det i en anderledes slags samvirke med embedsapparatets superstjerner.

Ulf Nielsen

Kultur
22. januar 2021

De store socialdemokratiske politiske ledere i anden halvdel af det 20. århundrede: Vilhelm Buhl, Hans Hedtoft, H.C. Hansen, Viggo Kampmann og Jens Otto Krag betalte alle en pris for den magt, de med større og mindre evner, større og mindre lyst takket være partiets positionering af de pågældende, samt almindelige magtkampe og gunstige alliancer blev betroet. Jens Otto Krag forklarede engang i 1972 denne skribent, at han med undren havde set en avis beskylde ham for statsministerambitioner. Hvordan skulle han have haft dem, ville han vide? Både Hedtoft og H.C. Hansen døde i utide i embedet og aflyste begge hver for sig og tilsammen blot ved deres alder alle eventuelle lyster hos Krag. Desuden havde Krag kun én ambition: at overtage og beholde udenrigsministeriet. Det var hans hjerteblod.

Tim Knudsen: ’Statsministeren bd. 3.’

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her