Anmeldelse
Læsetid: 9 min.

Vildfarne musikere søger hjælp hos den ældste. Og hvad kan Burroughs så gøre for dem?

William Burroughs var ikke et blødsødent blomsterbarn, men den ældste af den stamme, der blev kendt som beatforfatterne. De musikere, der opsøgte ham, da han blev gammel, eller ældre, ville lære at håndtere oprør, fortvivlelse og beruselse
Burroughs er centrum i bogen, men den handler ikke om hans eget værk, den handler om andres brug af det. Kurt Cobain, Patti Smith, Jimmy Page, Lou Reed, David Bowie. Burroughs er deres vejviser, deres far, deres gud.

Burroughs er centrum i bogen, men den handler ikke om hans eget værk, den handler om andres brug af det. Kurt Cobain, Patti Smith, Jimmy Page, Lou Reed, David Bowie. Burroughs er deres vejviser, deres far, deres gud.

Ritzau/Scanpix

Kultur
15. januar 2021

En hel bog om William S. Burroughs og »rock’n’roll-kulten«. Hvad skal man med den? Burroughs var ikke musiker, han var forfatter, han var en »writer«, som man siger på amerikansk, han var en, der skrev. Som han selv siger det om Jack Kerouac i den selvbiografiske essaysamling, han kaldte The Adding Machine, regnemaskinen. Kerouac var en skriver, han skrev. Et sted i den bog, jeg skriver om her, spørger en undrende Lou Reed, hvordan det kunne gå til, at den smukke unge forfatter, der skrev On the Road, kunne degenerere til den fede drukkenbolt, man så på senere fotografier. Og hvorfor sad han hjemme foran fjernsynet og drak whisky med sin mor? »Det skal jeg sige dig,« siger Burroughs. »Der er ikke så stor forskel på den ene og den anden. Da han var ung, sad han foran fjernsynet og drak whisky med sin mor, og det BLEV HAN VED MED. Han blev bare ældre.«

Det var med andre ord lige meget, hvor Jack Kerouac sad, han sad der for at skrive.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ugly headline, good article. Hapyy I followed the hippies, peace and love, and not the dark ones, the addicted ones. Wir kinder von Barnhoff Zoo. Pakiérne på Blågårds Plads, de drikker af de klare, klare glas. Rabalderstræde - Istedgade. Berlin er fremragende, også Heroes. Men nyskabelsen lå før, ti år før, hos hippierne. West coast- East Coast. Swinging London. Those were the days. De få år i starten, Laurel Canyon - Liverpool - London. The doors of perception, siden blev hippie ordet ringeagtet. Sunshine Superman og den direkte inspiration fra muggles og the golden leaves. Ikke det sorte hul fra beatnicks. Ud i lyset, BOB. Light my fire. Every other day, only!