Efter mange års flyvning under radaren er rapperen Branco begyndt at vise sit ansigt i medierne. Men det er ikke en facade, der blot er blevet sat op for at symbolisere den danske rappers aktuelle succes. Det er et ansigt, som gemmer på en ærlig, menneskelig og dybt fængslende fortælling om at vælge at tage turen væk fra Vestegnens kriminelle miljø.
I tiden som det ene medlem af hiphopduoen MellemFingaMuzik handlede Brancos privatliv og musik mest om bandekriminalitet. Men som soloartist er han blevet en lovlydig familiefar – eller baba – der rapper om gerne at ville være der for sine børn. Hans andet studiealbum, Baba Business 2, er overvældende godt, når det forener fortid og nutid til en forbilledligt sammensat figur, ligesom Branco selv.
Ind i dydens stisystem
Brancos borgerlige navn er Benjamin Cimatu. Han er vokset op i en filippinsk familie på den københavnske vestegn og kom allerede før teenageårene i nærkontakt med det kriminelle bandemiljø.
Nu, som bare 27-årig, har han skiftet livet som bandemedlem ud med en mindre risikabel, men mindst lige så succesrig karriere som fuldtidsmusiker, forretningsmand og familiefar til to.
På de interview, som Branco har givet til Euroman, Politiken og Soundvenue, kan man forstå, at rapperens stilskift – både privat og musikalsk – er en konsekvens af den nærdødsoplevelse, han havde i sommeren 2018.
På en køretur sammen med partneren Miklo blev bilen pludselig beskudt, og mens Branco tilbragte en kort stund i politiets varetægt, blev Miklo hastet til hospitalet svævende mellem liv og død. Imens aflagde Branco et løfte til universet; hvis hans ven, partner, bror, højre hånd, makker og musikalske kompagnon klarede den, ville han forlade bandemiljøet for altid og dedikere sit liv til musikken.
Heldigvis for alle overlevede Miklo skudepisoden, og vi kan i dag lade os betage af Brancos oplysende, musikalske fortælling. Siden episoden har han udgivet to soloalbum, der skildrer den belastede gadedrengs vej ind i dydens smalle stisystem.
Hvor Baba Business blev brugt til at bearbejde skudepisoden og se tilbage på det liv, der ledte op til den, er Baba Business 2 fuld af eftertænksomhed over livet i den nye bane.
På denne plade får Branco hurtigt talt sig varm om emner som Koranen og COVID-19-pandemien, Netflix og caffe latte, skydevåben og shots. I første omgang virker albummet lidt ujævnt vekslende mellem fortidens sleaze og dagligdagen i et almindeligt, hæderligt Danmark – men når Branco formår at forene hårdheden på samfundets underside med hverdagens blødeste punkter i samme nummer, er det en voldsomt bevægende oplevelse at lytte til.
»My Lord (et brev til mine børn)« er en uforglemmeligt gribende bøn om at blive mere nærværende. »Jeg ville bare ønske jeg ku’ / helt normalt bare køre dig i skole / uden at tænk’ på at pak’ pistol / uden at tænk’ på, at støde ind i nogen.«
»Feelings« begejstrer, når Branco i en umiskendeligt feststemt intro nikker både til soulsangerinden Etta James og dansehittet »Levels« fra den på tragisk vis afdøde stjerne-dj Avicii. Men Baba Business 2 rummer også et par solide gangsterrapnumre, der gør storbyens forstæder til et sindelag mere end en bopæl – hvad enten det er uden for København, Bruxelles, Paris eller Marseille.
Her får Branco følgeskab af Stepz, hans makker i MellemFingaMuzik, og ghettorappens legende Sivas. Sammen rykker de familiære forhold med ud i lysten til at lave moves, hvilket gør numrene »Everything« og »Smooth Criminal« ret geniale.
I selskab med Branco alene kommer man til at tænke på prominente artister som Rim’K og SCH. Og ligesom de franske undergrundsrapperes værker er Baba Business 2 et indsigtsfuldt, gadefilosofisk album, der sætter lytteren i bevægelse både fysisk og mentalt.
Branco: ’Baba Business 2’ (BMB / Sony Music Entertainment).
:-)