Anmeldelse
Læsetid: 8 min.

’Clarice’ skriver sig ind i tradition for serier om kvindelige efterforskere i mandeverden

FBI-agenten Clarice Starling, som verden lærte at kende i ’Ondskabens øjne’, har med ’Clarice’ fået sin egen tv-serie, der skriver sig ind i en spændende tradition for at skildre kvindelige efterforskeres udfordringer i en mandeverden
I tv-serien ’Clarice’ må den unge FBI-agent Clarice Starling (Rebecca Breeds) ikke kun kæmpe med sin egen grumme fortid, men også med omverdenens krav og manglende tiltro. Foto: Viaplay

I tv-serien ’Clarice’ må den unge FBI-agent Clarice Starling (Rebecca Breeds) ikke kun kæmpe med sin egen grumme fortid, men også med omverdenens krav og manglende tiltro. Foto: Viaplay

Kultur
13. februar 2021

Da FBI-agent Clarice Starling var otte år gammel, forsøgte undervisere på hendes skole at forbyde nogle bestemte bøger. Hun gik til sin lokale pastor og spurgte: »Hvilke menneskers historier er værd at fortælle, hvilke menneskers historier er værd at høre?«

Og pastoren svarede: »Lad aldrig nogen anden beslutte det for dig.«

Den historie fortæller Clarice (Rebecca Breeds) i slutningen af første afsnit af en ny tv-serie, Clarice. Hun bliver spurgt, hvad den morder, hun jagter, hedder. Men for Clarice er hans navn ikke det afgørende. Det er derimod ofrenes navne, og hun gentager dem. De er vigtige at huske, deres historier vil hun gerne være med til at fortælle.

Det er på én gang en hensigtserklæring og en besværgelse fra Clarices side. Det handler om at give kvinderne magten og identiteten tilbage, og det handler om at generobre den kontrol med eget liv, som hun mistede, da hun et år tidligere stod ansigt til ansigt med seriemorderen Buffalo Bill.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her