Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Daniel Dencik er litteraturens svar på Mads Christensen

’Snask’ er en ujævn roman om at gøre livet til kunst i en moderne medieverden, og om kærlighed og forældreskab i en kønsflydende tid. Den er underholdende, men mere traditionel, end den vist selv tror
Daniel Denciks roman indledes med et kvindeportræt, men cirka 250 af dens 356 sider handler om en midaldrende mands tanker og følelser.

Daniel Denciks roman indledes med et kvindeportræt, men cirka 250 af dens 356 sider handler om en midaldrende mands tanker og følelser.

Søren Bidstrup

Kultur
26. februar 2021

Daniel Denciks nye roman Snask åbner underholdende, i højt tempo og med mere end et anstrøg af satire med at stille skarpt på det 18-årige filmiske stortalent Alicia Købke. Alicia – efterkommer af guldaldermaleren Christen Købke – stormer ind på Den danske Filmskole som den yngste kvinde nogensinde.

Hendes ekspertise er at forvandle det helt private til filmkunst, og allerede i elevtiden vinder hun priser for en »splitscreenvideo af mænd, der tjekkede deres mobiler, mens de tømte blæren«. Tissevideoen bliver desuden »En sikker vinder på YouTubes liste over mest sete musikvideoer«. Snart bliver en animeret dokumentation af et styrt på cyklen Alicias adgangsbillet til Hollywood, især på grund af lydsporet, hvor hun har sex med skadestuelægen.

Alicia er et digitalt geni, uforfærdet, grænse- og sensationssøgende, men blind og døv for risikoen ved at åbne sin og andres intimsfære for tech-giganterne. I USA tegner hun kontrakt med Amazon og indser for sent, at hun reelt har solgt rettighederne til sit eget liv. Denne ’djævlepagt’ tikker under resten af romanen, men forhindrer ikke, at Alicia ubekymret lægger optagelser af sit liv ud på digitale platforme med passende hashtags: @aliciakobke#lawoman, »det eneste folk vil betale for/ er den ægte vare«.

Satire over nordjysk kvindekollektiv

Da scenen – ’tech-giganterne æder vores liv, og vi lader dem gøre det’ – er sat på de første 80 sider, skifter synsvinklen til Alicias kæreste, Trevor, der er fulgt med hende til Hollywood. Snart bliver Alicia gravid, parret gifter sig og vender hjem til Danmark, hvor barnet skal fødes i Alicias mors kvindekollektiv ved Limfjorden.

Her får satiren en ny retning. ’Fjordrejerne’, som kvinderne kalder sig, dyrker Moder Jord og penetrerer jorden med kohorn, når de ikke får latterkrampe over at se Landmand søger kærlighed på iPad.

»De opførte sig så pubertært, at han ikke lod deres overgangsalder skæmme sin fantasi,« reflekterer Trevor, der med sine 43 år ganske vist er mere jævnaldrende med dem end med sin unge kone, men repræsenterer maskulin fornuft og et robust forældreinstinkt. Den spæde datter Miley bliver hans ét og alt, og over de næste mange romansiders rundtur til USA, Samoa m.m. udgør Trevor et urokkeligt samlingspunkt for sin lille familie.

Realistisk, symbolsk, kønspolitisk

Snask er en ujævn roman, der appellerer til flere typer læsning: Realistisk som skildring af en række rundforvirrede nutidsmennesker; satirisk som skildring af en mediekapitalisme, der spytter mennesker ud som snask; og endelig som kønspolitiske refleksioner af mænd, kvinder og børn i en tid, hvor alt flyder.

De to første niveauer foldes ikke rigtigt ud. Personerne er beskrevet for distanceret til at engagere. Mediesatiren er upræcis og ikke rigtig sjov. Hvorfor skulle en film med tissende midaldrende herrer for eksempel blive et hit på YouTube? Tisser de for eksempel i takt til musik?

Mest passioneret er romanens skildring af køn og forældreskab, et emne, der har beskæftiget Daniel Dencik tidligere. Dencik er uddannet fra Den danske Filmskole, men debuterede i 2014 som romanforfatter med skilsmisseromanen Anden person ental. Den aktuelle romans virkelige hovedperson er da også den brave Trevor, der påtager sig rollen som ’baglandsmand’ og superfar.

Kuglelynet Alicia driver dog handlingen, og derfor er det sprogligt og kompositorisk utilfredsstillende, at der er så lidt investeret i hende. Selv syntaksen lader som om, hun ikke er der. Om lydoptagelsen fra skadestuen hedder det, at lægen »knaldede hende«. Øh, hvad? Alicia var jo den udfarende part? (– selv om hun vist ikke havde forudset, at lægen ville miste sit job).

Efter datterens fødsel beskrives hendes underliv som »Det stockholmske blodbad møder Jerusalems ødelæggelse« – en kliché, der er under niveau både for Alicia og for en seriøs roman. Helt langt ude er beskrivelsen af de overgangsalderramte Fjordrejers mandehad og naragtighed.

I sin anmeldelse af Denciks novellesamling Grand Danois (2016) beskrev Erik Skyum-Nielsen her i avisen, hvordan novellen »Skipper« blev indledt med et kvindeportræt, men snart kom til at handle om det ’han’, som i begyndelsen blev maskeret bag et ’man’.

Snask foretager den samme manøvre: Romanen indledes med et kvindeportræt, men cirka 250 af dens 356 sider handler om en midaldrende mands tanker og følelser. Måske er Daniel Dencik ved at træde i karakter som skønlitteraturens svar på Mads Christensen, selvudnævnt ridder for mænd, der er irriteret på samtiden. Fair nok.

Det er bare mere traditionelt, end Snasks mediesatire umiddelbart lægger op til.

Daniel Dencik: ’Snask’. Politikens forlag, 356 sider, 300 kroner

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Daniel Denciks roman indledes med et kvindeportræt, men cirka 250 af dens 356 sider handler om en midaldrende mands tanker og følelser."
Det handler altså om kønsprocenter, ikke litteratur. Hvis romanen er dårlig, fint, men hvorfor side og tælle sider? Er der nogen på Information, der kan tænke udover kønnet?