»Depressionsgyser« om ung kvinde er mere segmentbeskrivelse end litteratur

Debutanten Mia Dall genbruger en uhyggelig fantasiven fra kultfilmen ’Donnie Darko’ i kortroman om at finde sine ben i det neokapitalistiske samfund. Men ’Frank’ giver ikke sproget nok opmærksomhed til at sige noget nyt

Bodil Skovgaard Nielsen

Følg skribent

At forlaget kalder ’Frank’ for en »autofiktiv depressionsgyser«, altså et vidnesbyrd, gør den ikke nødvendigvis læseværdig. Den genbrugte metalkanin fra ’Donnie Darko’ gør ikke meget andet end at pege på, at romanen ikke er filmens ligemand, skriver Informations anmelder.

Adam Fields Productions/Album/Ritzau Scanpix

Kultur

19. februar 2021

Der var ikke mange, der troede, at en film fra 2001 med en så umage genre som psykologisk sci-fi-ungdomsthriller ville holde længe.

Donnie Darko havde Jake Gyllenhaal i hovedrollen i en fortælling om en utilpasset og depressiv teenager, der begynder at forudse frygtindgydende uvejr og får følgeskab af en kanin i menneskestørrelse ved navn Frank. Kaninen har et ansigt af metal og overtaler knægten til at begå ubehagelige forbrydelser.