Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

En død far spøger i Christian Dorphs nye digtsamling

Christian Dorph kredser i nye, kraftigt følelseslastede digte om en far, der trak sig, blev initiativløs
Christian Dorphs nye bog hedder ’Jeg slog min far ihjel’, fordi jeget har en tilbagevendende drøm om selv at gøre en ende på smerten, nu hvor faren snød ham for en afsked, der var til at tage og føle på.

Christian Dorphs nye bog hedder ’Jeg slog min far ihjel’, fordi jeget har en tilbagevendende drøm om selv at gøre en ende på smerten, nu hvor faren snød ham for en afsked, der var til at tage og føle på.

Laerke Posselt

Kultur
26. februar 2021

»Fortiden hører ikke op,« fastslår Christian Dorph på en fritstående linje i sin nye digtsamling, som sagt i al korthed kredser om trist, traumatisk erindring. Om et par forældre, der tog sorgen fra deres børn, forhindrede dem i at føle sorg, og specielt en far, som hele tiden dukkede op og forsvandt. »Han var der og var der ikke.« Han trak sig »og ryddede alle hindringer af vejen. Til sidst rydder han sig selv af vejen«.

Når bogen på trods heraf hedder Jeg slog min far ihjel, skyldes det jegets tilbagevendende drøm om selv at gøre en ende på smerten, nu hvor faren snød ham for en afsked, der var til at tage og føle på: »Han snød mig for sorgen. Han tog sorgen med i graven. Han tog alt med, rub og stub,« da han, som der andetsteds står, »sank fra sygdommen og ind i døden«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her