Ayaan Hirsi Ali er forfatter til bogen Frit bytte - indvandring, Islam og truslen mod kvinder. Titlen rammer ret præcist bogens påstand: Vestens kvinder er i dag frit bytte for muslimske mænd. Hirsi Alis pointe er, at stigningen i indvandrere med muslimsk baggrund i Europa undergraver den europæiske kvindes position som frit individ.
Det er lidt uklart for mig, hvem der vil blive beriget af at læse Frit bytte. Den almindelig engagerede samfundsborger vil formentlig stoppe på side 60 efter at være blevet præsenteret for over ti tabeller og hunderedvis af tal, der understøtter budskabet om, at der er et sammenfald mellem et stigende antal muslimske mænd i Europa og mere kriminalitet begået mod kvinder.
Jeg tvivler også på, at den vil få et liv blandt for eksempel sociologer og kriminologer, da Hirsi Alis analyser er vinklet så hårdt, at den fortælling, der står tilbage, er utroværdig. Mit gæt er, at bogens største publikum er at finde blandt de debattører og politikere, der ønsker at tegne et skrækscenarie af muslimske mænds påvirkning af udviklingen i Europa.
I realiteten er det et større team, der står bag Frit bytte. I sin tak nævner Hirsi Ali sine ’medarbejdere’, som har gennemgået ’bjerge af data’, rejst rundt i Europa, og som har skrevet udkast til bogens mange versioner.
Målet har været at indsamle så meget materiale som muligt, der kan bruges til at ’bevise’, at muslimske mænd i Europa udgør en trussel for Europas kvinder. Problemet er, at de data, der præsenteres, er yderst selektivt valgt. Sjældent er jeg stødt på en så fordrejet præsentation af et så væsentligt emne. Nu hævder Hirsi Ali selvfølgelig ikke at være videnskabskvinde, men bogens research og overvældende præsentation af data gør, at det er den kontekst, der er mest oplagt, når resultatet skal vurderes. Set i det lys er bogen dumpet.
Anekdoter om voldtægt
Hirsi Ali går sensationsjournalistisk og anekdotisk frem og gengiver for eksempel i kapitlet ’Voldtægtslegen kommer til Europa’ en række frygtelige overfald i Tyskland, Italien, Frankrig, Sverige, Østrig, Ungarn og Danmark. Det er værd at bemærke, at de grufulde overgreb i det kapitel stammer fra en befolkning på over 220 millioner mennesker.
På ’research’-teamets rejser i Europa oplever de også selv at blive chikaneret. Den kvalitative del af bogen starter med følgende anekdote: »På en tur til München blev vores tolk på vej over gaden befamlet af en høj afrikansk mand. På vej forbi slog han hende på låret og klemte det. Ifølge hende selv føltes det mere som udtryk for besiddertrang end som noget seksuelt. Han havde ladet hende vide, at det at gå på gaden var noget, hun kun kunne gøre på hans betingelser.«
Derefter følger en række forfærdelige eksempler på overfalds- og voldshistorier. En del af dem er genkendelige for de fleste, da de er blevet præsenteret i medierne. For eksempel gengives masseoverfaldet nytårsnat i Köln i 2015/16. Bogen er fyldt med beskrivelser af muslimske mænds overfald krydret med småanalyser og opsamlinger som eksempelvis: »hvordan kan europæiske dommere og anklagere være så tilbageholdende eller i bedst fald inkonsekvense, når det handler om at idømme fængselsstraffe til indvandrere?« Hvordan hun kommer frem til en række konklusioner som denne står hen i det uvisse.
Statistikken i bogens første del præsenterer et sammenfald (flere muslimske mænd og flere overfald på kvinder), men ikke en sammenhæng (flere muslimske mænd fører til flere overfald på kvinder – relativt set). Det betyder, at bogens analyse er svag på et meget væsentligt punkt: Den præsenterede statistik kan ret beset ikke svare på, om der i dag faktisk er mere vold mod kvinder i europæiske lande – eller om der blot anmeldes flere voldshandlinger.
Hård vinkling
Jeg udfordrer ikke det faktum, at muslimske mænd relativt set er overrepræsenterede i voldsstatistikkerne, men spørgsmålet er, om omfanget er så stort, at Hirsi Alis hårde vinkling holder. Eftersom Hirsi Alis ’bevisførelse’ baserer sig på en selektiv præsentation af udelukkende muslimske mænds overfald på europæiske kvinder, ved vi jo ikke noget om ikkemuslimske mænds overfald. De er belejligt glemt. Hun konkluderer, at de muslimske voldsmænds overfald adskiller sig fra den ’almindelige’ vold mod kvinder i europæiske lande ved, at de muslimske overfaldsmænd er unge, de kender ikke deres offer, og de overfalder alle typer af kvinder. Hun gengiver citater fra for eksempel fransk og svensk politi, der hævder, at det er ’en ny type aggression’ begået af ’dyr’. Men da vi ikke ved noget om ikkemuslimske mænds vold mod kvinder, bliver analysen og konklusionen så ensidig, at den fremstår utroværdig.
Bogen indeholder kapitler, der bærer titler som: »Fornægtelsens drejebog«, »Det feministiske dilemma«, »Ærbarhedsdogmet«, »Grooming bander«, »Det populisitiske problem« osv. Det er kort fortalt de europæiske landes fejlslagne integrationsbestræbelser, der er klangbunden.
I det næstsidste kapitel i bogen giver Hirsi Ali derfor en række gode råd til, hvad de europæiske lande bør gøre for at undgå, at europæiske kvinder ender med at blive frit bytte for de muslimske mænd. Hun opstiller seks anbefalinger: De eksisterende asylsystemer skal ophæves, det skal identificeres, hvorfor folk flygter, og hvorfor de bliver, retssamfundet skal genetableres (mere overvågning), og så skal de europæiske lande blive bedre til at lytte til de velintegrerede indvandrere og tilbyde alle børn seksualundervisning.
Problematisk bogprojekt
Det er lidt en blandet pose bolsjer, Hirsi Ali præsenterer. Forslagene vidner om, hvor problematisk hendes bogprojekt egentlig er. Det giver ganske enkelt ikke mening at skære alle europæiske lande og alle muslimske mænd over en kam, hvilket hendes ’gode råd’ i den grad tydeliggør. De europæiske lande er for forskellige både med hensyn til kultur og retspraksis, ligesom hendes kategori ’muslimske mænd’ også rummer så mange forskellige personlige historier og måder at agere på i Europa, at gruppen ikke meningsfyldt kan samles i en kategori.
Det er klart, at nye befolkningsgrupper med anden kulturel baggrund påvirker et samfund. Også på kriminalitetsområdet. Det er selvfølgelig vigtigt at undersøge, hvordan vold mod kvinder hænger sammen med ændrede maskulinitetsopfattelser, der både kan være kulturelt og religiøst funderet. Det er væsentligt at undersøge, hvad det vil sige at være en ’rigtig’ mand, og hvordan en ’rigtig’ kvinde bør opføre sig hos forskellige befolkningsgrupper. Det er også oplagt, at der blandt flygtninge er en stor andel traumatiserede personer, hvilket kan betyde, at de kan være utilregnelige og i nogle tilfælde farlige, hvis de ikke modtager behandling.
Min indvending mod Hirsi Alis bog handler om vægtning og omfang. Der er indlysende, at der kan være sammenhæng mellem en mellemøstligt forankret maskulinitetsopfattelse, religion og vold mod kvinder. Jeg kan godt overbevises om, at kulturel bagrund og religion skaber problemer for nogle muslimske mænd, når de bosætter sig i et europæisk land. Men jeg er slet ikke overbevist om omfanget af det problem, Hirsi Ali peger på. Hendes stærkt selektive og anekdotiske tilgang til emnet, der camoufleres som videnskab, bevirker, at mange centrale spørgsmål trænger sig på.
Helt oplagt vil man jo gerne vide, hvordan det ser ud med etniske europæeres vold med kvinder – og forskellene i de forskellige europæiske lande. Hirsi Ali påpeger, at det meste af volden mod kvinder aldrig anmeldes, hvorfor det er umuligt at kende omfanget og de nærmere omstændigheder (hvem er eksempelvis voldsmændene bag den vold, der ikke anmeldes?) Hvis det, som hendes data viser, kun er 10-20 procent af den seksuelle vold mod kvinder, der anmeldes i Europa, følger det vel, at det er mere eller mindre umuligt at sige noget som helst begavet om, hvilke gruppe af gerningsmænd der udgør den største trussel i forhold til at undergrave kvinders rettigheder i Europa.
Min frygt er, at en bog som Frit bytte medvirker til at skabe en større kløft mellem unge mænd med muslimsk baggrund og majoriteten i Danmark og dermed medvirker til at vanskeliggøre den integration, som Hirsi Ali netop ønsker at styrke.
Ayaan Hirsi Ali: ’Frit bytte – Immigration, islam og truslen mod kvinder’. Oversat af Jakob Levinsen. Politikens forlag, 328 sider, 300 kroner
Lad os nu om Hirsi bliver sablet ned ned på tråden ; Fe.ks med gamle nyheder om løgn da hun fik asyl!
Men det er jo ligeledes gamle nyheder at visse muslimske mænd er bundet til anakronistiske religiøse/kulturelle dogmer om mandens overlegenhed.
Så længe vi ikke slår alle over én kam er det helt reelt at bekæmpe ovenstående med alle verbale og andre lovlige midler.
Hovedbudskabet og begrundelsen ligger lige for, og står direkte ud for billedet af Hirsi Ali, og det grundlæggende argument kan ingen frasige realiteterne bagved.
Vi ser og hører det ind i mellem, når 3. "generationsdanskere"(-reelt muslimer) fastholder de klare religiøse synspunkter om deres fædrenes ophavs rettigheder og den flygtede datter, - der enten ikke vil giftes med fremmed i det fjerne, eller på genopdragelsesrejse til det ukendte fremmede i det fjerne.
-"jamen det er jo bare en far der vil sin datter det bedste, og han er ikke ond", men kærlighedens vildveje hos faderen for datterens fremtid, er ikke i overensstemmelse med danske normer - tværtimod(!), og sønnernes forståelse af virkeligheden i Danmark ligger langt fra den danske virkelighed, men derimod fastholdes den muslimske ejerskabsrret over datteren, som en ejendel uden selvbestemmelsesret for eget fremtidige liv.
Den paradeforestilling viser med al tydelighed de "nedarvede forståelsesprincipper fra Islam over kvinder som ejendele uden selvbestemmelse, som afkommet selv i 3. og 4. generation forsvarer deres faders ret til i den forståelsesordens som de selv er blevet opdraget til.
Det er alt for mange generationer dette spænder over, og som vi kun ser fastholdt af og i generationer af personer med muslimsk religiøst tilhørsforhold, - modsat hvad vi oplever fra andre indvandrere fra resten af verden.
Fandtes det ikke ville vi næppe have de såkaldte parallelsamfund som vi har i dag i Danmark, og som stort set ingen deltagere har fra resten af verden, men kun indeholder muslimske religiøse fra enkelte områder i verden.
Påstanden fra Hirsi Ali er nok ikke helt forkert, når vi fortsat ser disse mønstre i vort samfund - selv eftre 50 års fejlslået integrationspolitik og afvist kritik heraf, med ord som "manglende stuerenhed", trods den realitet af fejlslået integrationspolitik, med parkering på overførselsindkomst, der koster staten små 35 mia. årligt.
Vi burde ikke se, høre eller opleve den slags i vor tid såfremt integrationen var en succes for disse afvisende religiøse, og slet ikke i 3. og 4. generation, - ingen andre opretholder så stringent en adskildelse mellem sig og det danske samfund.
Det ligner samme slags videnskab som den skrækkelige klassiker The Bell Curve - en bog som reelt er en pakke af politiske anbefalinger med data udvalgt til at understøtte den politiske dagsorden, nødtørftigt forklædt som videnskab.
Glæder mig til at læse Ali`s indlæg/bog om emnet. Bogen må være valid i sine oplysninger når der i anmeldelsen gøres så stor umage på at miskreditere og så tvivl om rigtigheden af de oplysninger Ali lægger frem i sin bog.
Troels Ken Pedersen: Æhh - hvor er det, at The Bell Curve tager fejl....?
@Ulrik Bjørn Jeppesen: Mange steder. Det overordnede argument er politisk, at man bør afskaffe enhver velfærd fordi dumme (læs: sorte) mennesker ikke skal have råd til at få så mange børn. Dette hviler så på den faktuelt ukorrekte antagelse (i alt fald i det 20./21. århundrede) at fattigdom betyder at folk får færre børn, snarere end flere. Denne antagelse, uden hvilken The Bell Curves politiske argument ikke giver mening, er faktuelt ukorrekt. Fattigdom medfører flere børn, ikke færre.
Dernæst: Videnskaben i The Bell Curve er pinagtigt ringe. Den helt centrale normalfordeling ("bell curve") som titlen henviser til er IQ-resultaterne i den amerikanske NLSY (rekrut-test), og de udgør ikke en tilnærmelsesvist pæn normalfordeling. For at få deres normalfordeling presser de resultaterne gennem en "transform", hvilket vil sige at de vægter nogle dele markant mere og nogle dele markant mindre. Ikke pænt.
Men det bliver bedre endnu (og med bedre mener jeg naturligvis værre). For at undgå beskyldninger om at deres intelligenstests af sorte amerikanere skulle være påvirket af racisme griber de i stedet til tests af sorte foretaget i Afrika. Det meste af deres materiale tager de fra Sydafrika, og det er indsamlet under apartheid-styret(!) En anden af deres afrikanske undersøgelser stammer, og jeg spøger ikke, fra Belgisk Congo i koloni-tiden(!!) En god del af deres afrikanske materiale bygger ikke på egentlige IQ-tests, men på omregnede Raven's Matrices-tests. John C Raven var ellers ret klar i spyttet om at de ikke kunne omregnes til IQ score, men den slags detaljer lader The Bell Curves forfattere ikke stoppe sig.
Jeg kunne blive ved. The Bell Curve er ikke populær fordi den er god videnskab. Den er populær fordi mange mennesker kan lide de politiske anbefalinger og arbejder sig baglæns derfra.
Fordi The Bell Curve bygger på en forudgående racistisk præmis. Foruden at den bygger på den antagelse, at 'IQ' er noget faktisk eksisterende - hvilket jo er en yndlingsforestilling hos meningsfællen Helmuth Nyborg.
https://blogs.scientificamerican.com/voices/the-real-problem-with-charle...
- og her et fremragende dansk bidrag: http://www.eugenik.dk/videnskabeligt_fup/
Jeg er farvet omkring hende her og må tilstå jeg endnu ikke har læst hendes bøger trods stærke anbefalinger fra min nu desværre afdøde svigerdatter-buddhist og stærk tilhænger af lama Ole Nydahl. Hendes bøger og udsagn bruges meget blandt flere af Oles tilhængere i diamantvejens lære ,hvor Ole gør meget ud af at det er vigtigt at beskytte os mod muslimer. Men indrømmet når Den Korte Avis og de antimuslimske bevægelser bruger bestemte "saglige " forfattere til at så frygt og skepsis, så står jeg af.
Viggo Okholm.
I min optik er det at være farvet en god ting; Meget bedre end sort/hvidt.
Virkeligheden er jo at det muslimske kvindesyn er ude af trit med moderne demokratisk tankegang.
Det gælder naturligvis langt fra alle muslimske mænd og visse anderledes troende/ikke-troende har selvfølgelig samme forkvaklede kvindeopfattelse.
Dette bruges så som undskyldning/accept af af disse anakronistiske tendenser.
I stedet fortrækker jeg at tage dyb afstand fra dette tåbelige kvindesyn uanset hvem der praktiserer det. Og p.t. er det desværre udpræget indenfor Islam dette er fremtrædende.
Andre steder i verden er det en del kristne mænd der stadig hænger fast i fordums uintelligente kønsroller. o.s.v.
PS: Trist med din svigerdatter.
Må jeg kondolere og håber du har eller vil genfinde dit gode humør du havde dengang vi mødtes.
@ Steffen Gliese. Nu har jeg læst dit link et par gange, og jeg har ærlig talt svært ved at se noget 'fremragende' i teksten. Det er et stærkt subjektivt indlæg om Nyborg såkaldte intelligensforskning, der netop forsømmer en god lejlighed til en kritisk gennemgang .
Der er ikke så meget tvivl om, at der er endog store forskelle i intelligens mellem befolkningsgrupper med forskellige hudfarver. Forskellen ligge på ca 10 IQ-point mellem hvide og sorte amerikanere. Asiater scorer i øvrig højere end hvide. Alt dette er der stor enighed om, men naturligvis ikke blandt lægfolk i en avisstreng.
Jeg vil i stedet anbefale et par artikler i denne udmærkede avis: https://www.information.dk/moti/2019/05/studier-intelligens-race-akademi... og i øvrig bogen IQ and the Wealth of Nations der er omtalt der: https://www.information.dk/moti/2013/06/kampen-klogeste-verden
Her i strengen kunne det måske være mere interessant at høre om hvorfor disse forskelle er tydelige.
Når Ayaan Hirsi Ali fordrejer fortællingen om muslimske mænd og europæiske kvinder, hvad er da den originale fortælling?
Viggo Okholm og andre
Nu skal man jo ikke nødvendigvis holde Ayaan Hirsi Ali ansvarlig for, hvem der bruger hende i eksempelvis den danske debat (Den Korte Avis osv.).
Men det overrasker mig ikke, at Ole Nydahl m.fl. har brugt hende. Buddhismen rummer – ligesom andre religiøse retninger (ingen nævnt – ingen glemt) – en højrenationalistisk og nogle gange (dog næppe i Danmark) meget voldelig orienteret retning. Nydahl står vel i en dansk sammenhæng stået for denne gren af buddhismen: ikke nødvendigvis voldelig men militant, højrenationalistisk og markant antimuslimsk.
Det er ikke overraskende, at repræsentanter for en sådan tænkning er begejstret for Ayaan Hirsi Ali, der eksplicit har prædiket krig mod islam, således som man kan forvisse sig om i samtalen gengivet nedenfor. Og der er sikkert også folk i debattråde, der med begejstring vil tilslutte sig Ayaans krigeriske retorik. Ligesom IS (både den ene og den anden), al Qaeda, Al Shahaab i Somalia og andre galninge utvivlsomt vil klappe begejstret i deres hænder, når de støder på hendes opråb til kamp indtil sejren. Som i interviewet nedenfor:
Reason: Should we acknowledge that organized religion has sometimes sparked precisely the kinds of emancipation movements that could lift Islam into modern times? Slavery in the United States ended in part because of opposition by prominent church members and the communities they galvanized. The Polish Catholic Church helped defeat the Jaruzelski puppet regime. Do you think Islam could bring about similar social and political changes?
Hirsi Ali: Only if Islam is defeated. Because right now, the political side of Islam, the power-hungry expansionist side of Islam, has become superior to the Sufis and the Ismailis and the peace-seeking Muslims.
Reason: Don't you mean defeating radical Islam?
Hirsi Ali: No. Islam, period. Once it's defeated, it can mutate into something peaceful. It's very difficult to even talk about peace now. They're not interested in peace.
Reason: We have to crush the world's 1.5 billion Muslims under our boot? In concrete terms, what does that mean, "defeat Islam"?
Hirsi Ali: I think that we are at war with Islam. And there's no middle ground in wars. Islam can be defeated in many ways. For starters, you stop the spread of the ideology itself; at present, there are native Westerners converting to Islam, and they're the most fanatical sometimes. There is infiltration of Islam in the schools and universities of the West. You stop that. You stop the symbol burning and the effigy burning, and you look them in the eye and flex your muscles and you say, "This is a warning. We won't accept this anymore." There comes a moment when you crush your enemy.
Reason: Militarily?
Hirsi Ali: In all forms, and if you don't do that, then you have to live with the consequence of being crushed.
Reason: Are we really heading toward anything so ominous?
Hirsi Ali: I think that's where we're heading. We're heading there because the West has been in denial for a long time. It did not respond to the signals that were smaller and easier to take care of. Now we have some choices to make. This is a dilemma: Western civilization is a celebration of life—everybody's life, even your enemy's life. So how can you be true to that morality and at the same time defend yourself against a very powerful enemy that seeks to destroy you?
Reason: George Bush, not the most conciliatory person in the world, has said on plenty of occasions that we are not at war with Islam.
Hirsi Ali: If the most powerful man in the West talks like that, then, without intending to, he's making radical Muslims think they've already won. There is no moderate Islam. There are Muslims who are passive, who don't all follow the rules of Islam, but there's really only one Islam, defined as submission to the will of God. There's nothing moderate about it.
Reason: So when even a hard-line critic of Islam such as Daniel Pipes says, "Radical Islam is the problem, but moderate Islam is the solution," he's wrong?
Hirsi Ali: He's wrong. Sorry about that.
https://reason.com/2007/10/10/the-trouble-is-the-west/
Der kom lidt for megen kursiv med i teksten ovenfor. Sidste afsnit inden gengivelsen af interviewet skulle se sådan ud:
Det er ikke overraskende, at repræsentanter for en sådan tænkning er begejstret for Ayaan Hirsi Ali, der eksplicit har prædiket krig mod islam, således som man kan forvisse sig om i samtalen gengivet nedenfor. Og der er sikkert også folk i Informations debattråde, der med begejstring vil tilslutte sig Ayaans krigeriske retorik. Ligesom IS (både den ene og den anden), al Qaeda, Al Shahaab i Somalia og andre galninge utvivlsomt vil klappe begejstret i deres hænder, når de støder på hendes opråb til kamp indtil sejren. Som i interviewet nedenfor:
Det burde være forbudt at betegne andre som "dyriske" i dette serøse forum.
Så lavt et niveau fortjener ikke respons !
Jens Christian Jacobsen, du må se dig lidt mere om på sitet eugenik.dk, der dokumenterer en stærkt pseudovidenskabelig tradition, der med lusk og fup har forsøgt at påvise naturlige forklaringer for hvidt overherredømme.
De er ikke alene kontroversielle, deres resultater afvises og fordømmes af alle retvisende undersøgelser, hvor resultatet altid er, at der er større indbyrdes forskelle indenfor de etniske fænotyper end imellem dem.
Det ideologiske værktøj er at gøre IQ-tests til andet end den elastik i metermål, den naturligvis er, fordi den reelt vil kunne vise andet end intelligensen hos sin forfatter.
Måske skulle vi bare prøve at danne os et overblik over, hvad det konkret er, vi bebrejder vore flygtninge, og hvordan vi kommer overens med det. Men det er meget flyvsk og tåget.
Er det muligt at skelne mellem flygtninge og indvandrere ?.
Hvis ikke, så er debat komplet umulig.
Carsten Hansen:
Meget relevant og her kan vi så også komme i klemme, da en del indvandrere også kommer fra kulturer med Islam og hvor mange i fuld ret har bevaret deres tro, men samtidig vel nok nu "burde" forstå at den kultur de kom fra ikke nødvendigvis er en kultur der skal bevares omkring alle livets aspekter. bl.a. og ikke mindst køn og seksualitet.
PS: Informations nye system her gør at man ved at anbefale et indlæg kommer væk fra artiklen.
Viggo Okholm.
Man må gå ud fra at folk der kommer her ganske frivilligt, er interesserede i at integrere sig og blive en del af samfundet, lære sproget og efter bedste evne at blive selvforsørgende.
Og jeg nægter simpelthen at godtage at Danmark skulle være et land hvor ovenstående ikke er muligt.
Dette modsiges da også helt klart i og med at langt størsteparten af indvandrere klarer sig ganske fint i vores samfund.
At lukke øjnene for at Islam er svært kompatibel med moderne demokratiske værdier og generelle menneskerettigheder, hvis man er rigid religionsdyrker og fastlåst kulturforfægter, er i min optik ikke alene naivt men også kontraproduktivt i forhold til at løse reelle problemer.
@Steffen Gliese. Jeg troede vi diskuterede hvorvidt IQ er retvisende eller ej. Jeg henviste med links der måske kunne overbevise. Du svarer med et indlæg som minder om tidligere tiders DKP-retorik.. Sådan er det bare!
Jeg skal forsøge at være seriøs: IQ er et retvisende mål for intelligens ud fra det øjebliksbillede som selve målingen er udtryk for. Så følger det interessante arbejde med at finde ud af hvorfor forskelle i IQ er så tydelige, som de er.
At betegne anerkendte videnskabelige begreber som ideologiske og 'elastik i metermål' er agitprop fra 1970erne. For nemt.
For en sikkerheds skyld Viggo Okholm; Så mener jeg vi er rimeligt enige i dette emne.
(I fald du skulle have misforstået mit indlæg derhen at vi er uenige)
Jeg mener debatten her skrider ud, i et spor hvor det handler om indvandrere/flygtninge og hvad vi ellers har af betegnelser i den hjemlige debat. Det er, så vidt jeg kan se, ikke det der er udgangspunktet: en anmeldelse af Hirsi Alis bog og det grundsynspunkt hun repræsenterer. Så vidt jeg kan læse Henrik Plaschkes citater gør Hirsi Ali sig til fortaler for to pointer:
For det første at der skal føres en religiøst formuleret krig, imod islam.
For det andet at vesten allerede befinder sig i krig med islam.
Jeg mener det ville tjene de ærede debattører at forholde sig til disse to grundpointer, frem for at genopføre en debat om hvorvidt den del af befolkningen, her i landet, der bekender sig til islam udgør et problem - eller ej. Jeg synes det ville være fotjenstfuldt hvis jeg - og øvrige læsere - kunne blive klogere på, om der ligger en kvalitet i at mene at Vesten/Europa skal til at udkæmpe endnu en religiøst defineret krig. Jeg mener godt man med rette kan henvise til de historiske erfaringer vi har, i Europa, med den type af projekter. I kort form kan det vist begrænses til et nettoresultat: millionvis af døde. - Og det så iøvrigt uanset hvilken religiøs observans, krigen var rettet mod.
Er en fortaler for en sådan fremtid, Hirsi Ali, værd at forsvare? Det burde vel være hovedtemaet. Set i det lys, kan det vel også forekomme berettiget at gå samme fortalers argumenter efter i sømmene. Hvad anmelderen da også gør.
Det undrer mig at en del debatdeltagere er i stand til at se forbi disse forhold, som om de ikke eksisterer!
mvh. poul.
Viggo Okholm - Vil supplere med lidt om Ole Nydahl. Jeg gik for år tilbage til en del af hans sessioner, og blev frastødt af hans unuancerede holdninger til muslimer. Han er alt for meget jægersoldat, men også en god organisator.
Her er et par links, der belyser hans højreorienterede side - det er ikke for sarte sjæle.
https://www.trykkefrihed.dk/buddha-moder-holger-danske.htm
Nyhedsbrev-nr.-93.-aarstal-2007-Emne-Kunststoette-til-holocaust-benaegter.-Dansk-Folkepartis-dobbeltstrategi.-Russisk-efteraar-Nynazistisk-vold-i-Rusland.-Blekingegadebanden-den-danske-celle.-Dansk-Front-oploes.pdf
Det sidste link er til et Demos Nyhedsbrev fra 2008 - side 13 ff. En artikel jeg skrev efter at have læst det første link, hvor Ole Nydahl og Lars Hedegaard er som siamesiske tvillinger.
eg håber, at de to artikler kan give indblik i, at buddhister skam ikke er så fredelige som vi her i vesten går og tror (Myanmar, Sri Lanka, Japan før og under 2. verdenskrig samt nogle hjemlig buddhister, der er en del af Hedegaard-banden.
Mht. Hirsi Ali - som jo er emnet her - Et retosik spm. kan man stole på en person, der er ansat på American Enterprise Institute - NeoCon'ernes tænletank - Bush, Cheney, Wolfowitz og hvad de nu hedder. Det er dem og deres efterkommere Hirsi Ali omgås. Alene det turde i sig selv være diskvalificerende.
"Lad os sige, at disse flygtede grundet afmagt, grundet krig, fattigdom og så videre. Så er det ikke længere et muslimsk problem."
Det er da i høj grad et problem for den muslimske kulturkreds at den er korrupt, borgerkrigshærget og uduelig. Hvorfor skulle vi ikke dømme DERES samfundsform på resultaterne, på hvordan den behandler sine folk?