Anmeldelse
Læsetid: 10 min.

Det gode hyggeinterview er også kritisk, og Cecilie Frøkjær har fundet en perfekt formel

Med det nye Cecilie Frøkjær-program, Deja-vu, forsøger TV 2 igen-igen at genopfinde talkshowgenren. Sofainterviewet med en eller flere kendte personer, der helst både skal være lidt hyggeligt og lidt kritisk, er en notorisk svær genre, men Frøkjær gør det glimrende. Vi bruger det nye program som anledning til at se på den bevægelse, der er i gang i dansk hygge/kritisk tv-interview-kultur
Cecilie Frøkjær har lavet over 10.000 interview, og nu har hun – eller nogle andre omkring TV 2 – fået den glimrende idé at genbesøge nogle af de mange samtaler og bruge de bedste af dem som rygrad i et nyt talkshow.

Cecilie Frøkjær har lavet over 10.000 interview, og nu har hun – eller nogle andre omkring TV 2 – fået den glimrende idé at genbesøge nogle af de mange samtaler og bruge de bedste af dem som rygrad i et nyt talkshow.

Jesper Grønnemark/TV 2

Kultur
5. februar 2021

Helle Thorning-Schmidt kigger op på lærredet, hvor et gammel klip med hende selv er projiceret op. Så svarer hun Cecilie Frøkjær: »Jeg synes da, jeg ser meget flink ud.«

De to sidder over for hinanden i hver deres lænestol. Det har de gjort før. Cecilie Frøkjær har lavet over 10.000 interview, og nu har hun – eller nogle andre omkring TV 2 – fået den faktisk ret glimrende idé at genbesøge nogle af de mange samtaler og bruge de bedste af dem som rygrad i et nyt talkshow, Deja-vu, hvor Cecilie Frøkjær interviewer kendte danskere, som hun flere gange i løbet af de 25 år, hun har været på skærmen, har krydset veje med.

Sammen med komikeren Jan Gintberg udgør Helle Thorning-Schmidt gæsterne i jomfruudgaven af den nye interviewsatsning, som af ukendte årsager ikke har fundet vej til moderkanalen, men må tage til takke med et liv på TV 2 Charlie og TV 2 Play.

Cecilie Frøkjær har vist en sekvens fra et 15 år gammelt interview og bedt den tidligere statsminister og formand for Socialdemokratiet sætte ord på, hvad hun hæfter sig ved, når hun ser det i dag.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"På meget få minutter er interviewet gledet fra et meget letbenet emne – tøj – til et meget kompliceret emne – magt. Det er der to gode grunde til. Den ene er, at programmets koncept holder, den anden er, at Cecilie Frøkjær er en formidabel samtalepartner.

Inden aftenens næste gæst inviteres ind i studiet efter en lille halv times interview, når de omkring kærlighed, omverdenens forventninger, livvagter, Obama, familieliv, og hvordan tilværelsen ændrer sig, når man ikke længere har Marienborg til rådighed."

Hvor blev det magtkritiske interview af? Hyggeinterviews med en smule mere kant end den tandløse nyhedsproduktion (som burde indeholde den minutiøse, vidensforankrede og bredt, kritisk informerede, journalistiske faglighed) - men den skraber kun overfladen. Og dermed kommer den vel, kolporteret som i e.g. indeværende artikel, til at virke dulmende og tilsyneladende kompenserende for at vort oplysningsniveau falder og falder, mens vore offentlige samtaler bliver stedse mere partielt antagonistiske og vidensforladte. Meningsbaserede gætterier på en markedsplads.