Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Jens Blendstrup har måske opfundet en ny form for kitsch i sine sprælgode noveller

Dobbelthedens ordmester er tilbage med tyve noveller om hele livet, sådan cirka. ’Sorgens Balalajka’ er Jens Blendstrup tilsat mere alvor end normalt – hvilket fungerer eminent, bortset fra en svipser, hvor han gør sig kæk på #MeToo’s bekostning
’Sorgens Balalajka’ er meget mere end nutidssatire. For under sukkerlagene gemmer der sig hjerte og smerte.

’Sorgens Balalajka’ er meget mere end nutidssatire. For under sukkerlagene gemmer der sig hjerte og smerte.

Casper Dalhoff

Kultur
26. februar 2021

Jens Blendstrups nye noveller er små nougatbrud af sorg og glæde, eksistentielle grundfortællinger splintret ud i et utal af Flemminger og Ingaer. Alle karakterer er i gang med at krakelere, så der under huden åbenbarer sig en slags menneskeligt grundstof, man ellers vægrer sig ved at kigge direkte på. 

Det er det geniale og præcise ved Blendstrups novellesamling med den lidt for fjollede titel Sorgens Balalajka – at det er noveller. De gennemskuer lidt, hver og en, men aldrig det hele, og jeg har sjældent længtes så lidt efter en samlet fortælling.

Jens Blendstrup, født 1968, fik sit folkelige gennembrud med den selvbiografiske faderopgørsroman Gud taler ud i 2004. Hans stil er blevet kaldt »eksistentiel komik«, men andre gange er det mere bare gak, som da han fremførte »John danser grøntsag« i Mikael Bertelsens DR2-program den 11. time

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her