Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Kirsten Justesens lydværker fra 1970’erne om undertrykkelse kunne have været lavet i går

Man kan høre, at optagelserne er lavet i »gamle dage«, men indholdet er skræmmende aktuelt: Undertrykkelsen findes stadig i den danske kunstscene
Kultur
3. februar 2021
Kirsten Justesens (t.h.) genudgivne lydværker fra 1975 mimer i påfaldende grad de senere års offentlige kunstdiskussioner.

Kirsten Justesens (t.h.) genudgivne lydværker fra 1975 mimer i påfaldende grad de senere års offentlige kunstdiskussioner.

Svend Aage Andersen

Kirsten Justesen er et koryfæ i dansk kunst og var en af de store forandringsskabende kunstnere i 1970’erne, hvor hun begyndte at bruge sin krop i sine skulpturelle »arbejder«, som hun kalder sine værker.

Igennem hele sit virke har hun inddraget sig selv som figur i disse arbejder, hvor det aldrig er hende som person, det drejer sig om, men kroppen som sådan. Og derfor anonymiserer hun sig altid ved at bøje hovedet eller på anden måde sløre sit ansigt. Mest kendt er Skulptur II (1968), hvor hun sidder sammenkrøbet i en papkasse og på den måde både levede op til traditionens krav om en tredimensionel skulptur med sokkel og nøgen kvinde og samtidig humoristisk fornyede traditionen ved at proppe kroppen ned i soklen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Vældig spændende. Arbejdet i 70erne gav faktisk, som jeg oplevede det, nogle år med relativ lighed i 80erne og ind i 90erne, men så gik det galt igen, i lyset af genhierarkiseringen med det liberalistiske gespensts revitaliserede rædselsregime.