Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

En medrivende og tankevækkende bog om kapitalisme og havearbejde

I sin nye bog reflekterer essayisten Eula Biss over arbejdets natur, og over hvad det er, der driver os, hvis det ikke er at tjene penge
Biss bevæger sig mellem personlige refleksioner, som udspringer af hendes egen livssituation, huskøb, arbejde, til research, samtaler og analyser af kunst.

Biss bevæger sig mellem personlige refleksioner, som udspringer af hendes egen livssituation, huskøb, arbejde, til research, samtaler og analyser af kunst.

Lars Bauernschmitt/Ritzau Scanpix

Kultur
26. februar 2021

I 2019 udkom den amerikanske forfatter og essayist Eula Biss’ Immunitet – et essay om vaccination på dansk, et velskrevet og overbevisende værk, som ikke kunne være mere aktuelt. Hendes nye bog Having and Being Had handler om kapitalisme og arbejde. Hvad er, egentlig, kapitalisme? Hvad er arbejde? Og hvad, set i den sammenhæng, er kunst?

Sammen med sin mand John købte Biss et hus i 2014. De er begge forfattere, og begge underviser på universitetet.

»Kan to kunstnere have alt dette,« spurgte en veninde, første gang hun kom på besøg.

»Ikke uden at betale for det,« svarede Biss.

Det, hun betalte, var ikke kun penge i form af et indskud og et stort boliglån, men også ubehaget som fulgte med pludselig at leve et komfortabelt liv som landejer. Boligkøbet igangsatte en række spørgsmål om klasse, forbrug, kunst og arbejde, og det gik op for hende, at hun havde svært ved at svare på spørgsmålet om, hvad kapitalisme er.

Bogen er en slags researchdagbog med mange forskellige indfaldsvinkler. I løbet af essayet snakker hun med økonomer og andre fagfolk, som, viser det sig, heller ikke på nogen enkel eller særlig konsekvent måde kan svare på spørgsmålet.

»Hvorfor er vand så ofte en metafor for penge,« spørger hun et sted.

»Måske fordi vi gerne vil tro, at vores økonomiske system er naturligt forekommende, ikke menneskeskabt.«

Bogen er delt ind i fire dele: Forbrug, Arbejde, Investering og Regnskab. De fleste af de ultrakorte kapitler begynder med en hændelse fra Biss’ eget liv.

Som når hun maler det nye hus i begyndelsen af bogen: »Jeg har opdaget et mærke med maling, som jeg ikke har råd til. Men jeg kunne købe det. At have råd til en ting som maling, for nogen i min klasse, er som regel en bekendtgørelse af værdier, ikke økonomisk formåen.«

Alle kapitler indeholder desuden samtaler med andre personer – venner og familie, eller fremmede som hun møder på legepladsen eller til middagsselskaber – hvilket bidrager til den spørgende, undersøgende og subtilt komiske tone, som kan minde om Rachel Cusks Outline-trilogi.

Begge dele er benspænd, som Biss har givet sig selv, mens hun skrev. Et andet benspænd er, at når hun skriver om penge, skal hun nævne nøjagtige beløb; noget, som vi ofte er for høflige eller for skamfulde til at gøre.

Værdien af et Pokémon-kort

Biss bevæger sig sømløst mellem personlige refleksioner, som udspringer af hendes egen livssituation, til research, samtaler og analyser af kunst. Hendes undersøgelse leder hende vidt omkring, fra den ’protestantiske etik’, som vægtlagde det moralske aspekt ved arbejdet, til de mekanismer som var i spil ved overgangen fra feudalisme til kapitalisme.

Hun skriver om brætspillet Matador som, da det blev opfundet af Elizabeth Magie i begyndelsen af 1900-tallet, oprindeligt havde til formål at afsløre uretfærdigheden ved det økonomiske system; ikke, som det bliver spillet i dag, at lære store og små at vinde ved at presse andre til økonomisk ruin.

Biss’ søn køber og bytter sig til Pokémon-kort, og hun observerer, hvordan værdien af kortene bliver fastsat i skolegården, baseret på faktorer som hvor sjældne eller hvor flotte de er. Det ligner den måde, kunstværker værdisættes på, og hvordan markedsværdien kan skrues kunstigt i vejret af sælgere og købere.

Hvad er arbejde?

Biss er privilegeret og klar over det. Hun er ikke blandt de bedst betalte på universitetet, men hun har højere løn end John, selv om de har den samme stilling. Betyder det, at hendes arbejde fra dag til dag – at undervise, at lave administrativt arbejde, at deltage i møder – har større værdi end hans?

Nej, det skyldes, at hun er blevet tilbudt en stilling på et andet universitet. Udbud og efterspørgsel.

Når hun undersøger krydsfeltet mellem kunst og arbejde, finder hun mest slægtskab hos de hvide kvindelige modernister fra den øvre middelklasse, som på én gang fungerer som forbilleder og skræmmeeksempler. Hun skriver om Virginia Woolfs stab af dårligt betalte tjenere, Emily Dickinsons fuldstændige mangel på ejendom, eller om hvordan Gertrude Steins arbejde og livsstil blev gjort mulig på grund af Alice B. Toklas, der ud over at være hendes livspartner også fungerede som sekretær, manager og kok.

Hvad er arbejde?

Biss afprøver flere definitioner og undersøger, hvordan de passer eller ikke passer på hendes egne forskellige former for arbejde: skrivearbejdet, lønjobbet på universitetet, det frivillige arbejde på sønnens skole, arbejdet med at holde hus, havearbejdet og moderskabet.

Er det kun arbejde, som tjener penge, der er produktivt? Hvad med det arbejde, som ikke producerer en vare? Hvorfor kan nogle mennesker kalde deres arbejde for kunst, mens andre ikke kan?

»Pengene på vores opsparingskonto var ikke, i mine tanker, penge, det var tid. Alle de dollar var timer sat i banken, som kunne bruges på at skrive, ikke arbejde. Det virkede som spild at spendere tiden på ejendom.«

Tid er penge, bogstaveligt talt, som når Biss ved hjælp af et legat fra Guggenheim-fonden køber sig fri fra universitetet for at skrive Having and Being Had. Og manglen på penge æder tid, som hun erfarede som ung: »Ikke at have penge er tidskrævende. Det er timer tilbragt på vaskeriet, timer ved busholdepladsen, timer på gratis klinikker, timer i genbrugsforretninger, timer på telefonen med banken eller kreditkortfirmaet eller telefonselskabet på grund af en eller anden regning, en lille betaling, en fejl.«

Racisme og diskrimination

Klasse, kommer Biss frem til, er måske ikke først og fremmest et spørgsmål om, hvor meget man har af økonomisk, kulturel eller social kapital, men snarere et spørgsmål om sikkerhed. Om hvorvidt man føler sikkerhed i forhold til bolig, helbred og arbejde, og i hvor høj grad man er afhængig af andres nåde, som er den oprindelige latinske betydning af ordet ’prekær’.

Som hvid forfatter i Chicago skriver Biss også om racisme og diskrimination i USA, som i hendes første essaysamling Notes from No Man’s Land – American Essays. For eksempel når de hvide beboere i hendes og Johns nye nabolag går sammen om at få en sort familie smidt på døren efter en skudepisode. Den bankmand, som har taget initiativet til det, ønsker ikke familien fjernet af hensyn til egen sikkerhed – han har den mest topsikrede villa på vejen, og han er næsten aldrig hjemme, fordi han arbejder udenbys – men fordi han er bange for, at hans ejendom skal synke i værdi.

Er jeg i færd med at blive et usympatisk menneske, spørger Biss undervejs. Bortset fra at hun ikke bruger udtrykket »usympatisk menneske« – hun spørger, om hun er ved at blive til en asshole.

Studier har vist, at velstående mennesker er mere tilbøjelige til at snyde i spil og mindre tilbøjelige til at stoppe for fodgængere end andre. Årsagen er ikke penge i sig selv, men den komfort, som kommer med god økonomi – frihed, sikkerhed og illusionen om, at man ikke er afhængig af andre mennesker.

Det er skræmmende, hvor hurtigt følelsen af berettigelse sætter ind. Som Biss skriver om et treugers ophold på et ekstravagant skriverefugium, hvor kunstnere for en kort periode kan bo, som om de var rige: »Første gang hushjælpen banker på min dør for at skifte sengetøj, vil jeg føle mig taknemmelig for denne luksus, men den anden gang vil jeg blive irriteret over forstyrrelsen.«

Den essayistiske og personlige stil i Having and Being Had kan minde om formen fra Maggie Nelsons Argonauterne. Er det en digtsamling, spørger Biss om sin egen genreblanding.

»Et essay i episoder? En serie vittigheder på min egen bekostning? Et højt spil? En midtvejskrise?«

Den ærlige og undersøgende stemme, kombineret med Biss’ skarpe blik, gør Having and Being Had til en både medrivende og tankevækkende bog.

På et tidspunkt møder hun en økonomisk rådgiver, som skal hjælpe hende med at investere penge til pension. Fordi mange aktier er samlet i aktiefonde, er det umuligt for hende at tage et etisk, informeret valg. Fonden, hun vælger, kan inkludere virksomheder, som tilbyder betalt barsel for deres ansatte, men også virksomheder, som tjener penge på våbenindustrien, eller som skader miljøet.

»Jeg spørger ham, om han kan forestille sig, at dette investeringssystem har en ende. Nej, siger han, dine penge er sikre. Men det er ikke det, jeg spørger om. Jeg spørger, om der er nogen vej ud af det her.«

Eula Biss: 'Having and Being Had'. Faber & Faber. 176 sider. 16GBP.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her