Mikas Lang er nødt til at sige »din racist« i sin nye digtsamling ’Og spøgelser’

I det sidste digt i Mikas Langs anden digtsamling står der: »jeg siger I CAN’T BREATHE/ fordi jeg kan trække vejret«. Sådan taler digteren og lader de døde tale både kampklart og afmægtigt i Og spøgelser (Melanin II). Den politidræbte George Floyd er én af de døde, forfatteren Toni Morrison (1931-2019) en anden, digteren og aktivisten May Ayim (1960-1996) en tredje. Ruth W. Lang er en fjerde, hun deler efternavn med digteren, hun er hans mor.

Og spøgelser begynder ved Ruth, ved hendes liv, hendes død, »begynder ved begyndelsen,/ igen«, som der står, inden Ruth har fået sit navn og blot optræder som »min mor«. Ordet ’igen’ sætter en cyklisk bevægelse i gang, digtet fortsætter:

»min melanin melerer,
igen, genskriv, genstart,
overfart i lasten, overlasten,
overskrivningen, en verden
ender, en anden
begynder
krakelerer,
i det dybsorte, min mors liv,
min mors død.
én lang, langsom cyklisk bevægelse,
livet, livet og døden,
min død,
mit liv kan ikke isoleres,