Mikas Lang er nødt til at sige »din racist« i sin nye digtsamling ’Og spøgelser’

I det sidste digt i Mikas Langs anden digtsamling står der: »jeg siger I CAN’T BREATHE/ fordi jeg kan trække vejret«. Sådan taler digteren og lader de døde tale både kampklart og afmægtigt i Og spøgelser (Melanin II). Den politidræbte George Floyd er én af de døde, forfatteren Toni Morrison (1931-2019) en anden, digteren og aktivisten May Ayim (1960-1996) en tredje. Ruth W. Lang er en fjerde, hun deler efternavn med digteren, hun er hans mor.
Og spøgelser begynder ved Ruth, ved hendes liv, hendes død, »begynder ved begyndelsen,/ igen«, som der står, inden Ruth har fået sit navn og blot optræder som »min mor«. Ordet ’igen’ sætter en cyklisk bevægelse i gang, digtet fortsætter:
»min melanin melerer,
igen, genskriv, genstart,
overfart i lasten, overlasten,
overskrivningen, en verden
ender, en anden
begynder
krakelerer,
i det dybsorte, min mors liv,
min mors død.
én lang, langsom cyklisk bevægelse,
livet, livet og døden,
min død,
mit liv kan ikke isoleres,
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »