Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Mirian Dues ’Vågent’ er sarte digte om tidens store temaer i dansk litteratur: Moderskab og natur

Mirian Dues nye digtsamling lægger sig direkte i kølvandet på nylige bøger om moderskabet af Cecilie Lind, Maja Lucas og Olga Ravn. ’Vågent’ er 45 sensitive, sarte digte fra Fanø
»Det kan kun glæde en gammel ornitolog at møde spove, vibe, gøg, gulspurv og due (!) i en ny digtsamling!« skriver Erik Skyum-Nielsen om Mirian Dues ’Vågent’.

»Det kan kun glæde en gammel ornitolog at møde spove, vibe, gøg, gulspurv og due (!) i en ny digtsamling!« skriver Erik Skyum-Nielsen om Mirian Dues ’Vågent’.

Laerke Posselt

Kultur
19. februar 2021

Det er Digterhjemmet i Sønderho, i sin tid sommerhus for selveste Julius Bomholt, vi kan takke for, at salmedigteren Mirian Due (f. 1982) nu føjer en lille, enkel bog til to for tiden ret så dominerende strømninger i dansk litteratur.

For det første lægger Vågent sig direkte i kølvandet på nylige bøger om moderskabet af Cecilie Lind, Maja Lucas og Olga Ravn, og for det andet navigerer den i samme farvande som Rasmus Nikolajsens Tilbage til unaturen og Victor Boy Lindholms cykeldigte fra sidste år ved at åbne sig for naturen med vågne, nysgerrige sanser.

Det lyriske jeg ser på stranden en flok islandske ryler (Calidris canutus – en sneppefugl på 23-25 cm) på vej til deres arktiske yngleområder og tænker på, hvordan de til efteråret vil komme tilbage efter at have ynglet, »ligesom jeg er kommet tilbage efter at have ynglet«. Med rylerne, der vender tilbage, vil hun så dele dette: »at have ynglet og overlevet«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her