Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

På vandretur med Clarissa Connelly gennem stemmen og de danske landskaber

Led ikke længere end til skotskfødte, københavnsbaserede Clarissa Connelly, hvis du vil genopdage sangstemmen og de danske landskaber. Hun har skabt sin egen syntetiske folkemusik, og hun har medudviklet en app, der viser vej til vigtige danske kultur- og naturskatte
Clarissa Connelly er ude med både en app til naturglade vandrere samt et nyt album.

Clarissa Connelly er ude med både en app til naturglade vandrere samt et nyt album.

Frederikke-Agnete Svarre

Kultur
8. februar 2021

At lytte til et album kan ses som en vandretur gennem en kunstners natur, men vandringen antager ret så konkrete dimensioner i skotskfødte, i København boende Clarissa Connellys tilfælde.

Hendes to nye sammenkædede projekter handler nemlig ikke kun om at lytte, men i lige så høj grad om rent faktisk at flytte fodtøjet gennem vores natur og kultur.

Det sker med Connellys andet album The Voyager og med appen Vandringen, som er udviklet af den italienske herboende musiker Gianluca Elia – med Connelly som indholdsskaber.

»Vi tror inderligt på, at historien er med os i alle åndedrag, intet har ændret sig, det er alt sammen omstændigheder,« står der i åbningteksten til appen, der består af et interaktivt kort med et væld af seværdigheder i Danmark – med vægt på steder af ældre dato, nogle gange sagnomspundne steder.

Dog også Legoland og med en enkelt udflugt til norske Hovedøya klosterruin uden for Oslo.

Man zoomer stadigt længere ind på en lokalitet, og seværdighederne myldrer frem, jo tættere, man kommer på. Og til sidst ankommer man til foto og tekst om stedet.

Sten kastet mod klokketårn

Nogle lokaliteter er så ledsaget af musik eller af en musikvideo – skabt af en af 21 bidragende kunstnere.

Der er for eksempel Johan Polders »Circle tracks (running around the stone)«, der som titlen antyder byder på cirkulære figurer spillet på en sprød akustisk guitar. En mulighed for, tænker jeg, at finde et meditativt klangrum til at beskue stenen, der stikker otte meter op af jorden og er lige så lang.

På appen kan man imens læse, at de lokale sagn om stenen taler i flere tunger. Der er uenighed. Det hævdes, at en heks eller en jætte eller sågar en jomfru har kastet stenen, nogle af dem mod kirketårnet på Svinninge Kirke i forurettelse over den forbistrede larm fra klokkerne. Men der blev åbenbart ramt ved siden af.

Nogle udgaver af sagnet argumenter fornuftigt nok for, at ingen kan kaste så stor en sten – at den i stedet er hævet, hver gang den har duftet nybagt brød.

Clarissa Connelly bidrager til Vandringen med sange fra hendes aktuelle album. Der er »Holler« til vikingernes Trelleborg og »The Hills are Crying« til Trehøje, gravhøjene fra bronzealderen med udsigt til Ebeltoft.

Her synger hun i duet med sig selv. »We’ve lost the youth / No Sun is born«, mens Trehøje ligger ubevægelige under de drivende skyer.

Det kræver åbenbart en skotte og en italieners blik at få os til at gå på opdagelse i vores egnshistorie.

»Vi håber, at frø vil sprede sig på et kort, så fremtidsfolk kan finde dem på deres vej,« står der i introduktionen til appen.

Jorden, vi skal formuldes i

Er man ikke lige i travelune, kan man også bare nyde Connellys virkelig fremragende album i egen ret.

Hun er en rejsende i stemmens muligheder og kan lyde – i fraseringer og klange – som Liz Frazer fra Cocteau Twins, Joni Mitchell, Kate Bush, Sinéad O’Connor, Julia Holter, Enya eller Fleetwood Macs Christine McVie. Gerne flere af dem inden for samme sang.

Det sker uden, at hun er en umage kopist – tværtimod en stafetløber, der i fri flugt gennem musikhistorien griber posterne fra disse formødre og stryger videre ud i sin egen åbenbaring.

Ud over de anselige musikalske formødre har skotskfødte Connelly keltisk blod i årerne, og det kan også høres på The Voyager – i harmonierne og melodierne, især på »The Hills Are Crying,« der lyder som en nyopgravet folkesang.

Mange sange er decideret hypnotiske, ikke mindst fordi hun gerne betjener sig af én gentagende grundfigur, som så overlejres med alskens æstetisk hekseri og undergraves af mystiske løngange. Det er en musik, der både dufter jordslået og udluftet, groundet og sfærisk.

»Frekvenser fra tabte øjeblikke og kommende øjeblikke,« som der står i app-introen.

Med moderne hjælpemidler formulerer hun en folkemusikbevidst, men alligevel moderne kunst. En form for syntetisk rekonstruktion af arkaisk grundstof. »Hold infinity in the palm of your hand«, som hun synger om et sandkorn.

Der kan være samme plastikverdensfornemmelse over hendes mere barokke melodiforløb på tydeligvis syntetiske strengeinstrumenter, som hos kunstnere som amerikanske Oneohtrix Point Never og britiske Dean Blunt.

Der peges på det kunstige i skabelsen af The Voyager. Men der peges også via appen og de kompositoriske greb i musikken på historien, vi vader i, og jorden, vi står på. Og skal formuldes i.

Røntgen i historiens rygmarv

Der er også gængse, akustiske instrumenter. Et kirkeorgel på det dødsbevidste »The Fallen Land.« Eller hør det smukke, instrumentale strenge-refugium på »Walden« – passende opkaldt efter Henry David Thoreaus tilbage til enkelheden-og-naturen-biografi fra 1854 – der kan høres som en vandring i afslappet og afslappende botanik.

Og hun leverer en rå ballade som »Mother and Daddy«, hvor hun synger nøgent, upræcist som PJ Harvey, ledsaget af en blid elguitar – for så at blive ekspanderet – uden at slippe grundfiguren – af mørke synth-skyer, friktionsskabende strygere fra den danske kvartet Halvcirkel og vokalfordoblinger ved Connelly.

Som med appen Vandringen, viser Connelly med The Voyager, hvordan teknologi og natur kan mødes og give ny mening. Endda af allersmukkeste variant.

Med sin røntgenrøst synger Clarissa Connelly sig ned gennem historiens rygmarv og bringer os en musik, der virker så utrolig nødvendig. Fordi den forbinder os med alt det, vi jager væk fra og prøver at opdatere os ud af.

Jorden, naturen, historien, døden, fordybelsen.

Clarissa Connelly: ’The Voyager’ (CC Music)

Gianluca Elia og Clarissa Connelly: ’Vandringen’ (App i Apples App Store)

Clarissa Connelly giver koncert på Alice, Kbh. den 5. juni

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Christensen

Mener skribenten seriøst, at artistens genetiske ophav kan høres i hendes sang: ".. har skotskfødte Connelly keltisk blod i årerne, og det kan også høres .." eller er det måske blot en uelegant måde at skrive, at hun tager sin kulturelle bagage alvorligt?

Christian Mondrup

Clarissa Connellys Voyager kan høres på sitet https://clarissaconnelly.bandcamp.com/
Jeg kan varmt anbefale hendes kompositoriske fantasi og overskud. De instrumentale arrangementer er vidt forskellige og hendes vokale udførelse udmærker sig bl.a. ved en glasklar intonation, der giver kanonkompositionen i "The hills are crying" en næsten magisk virkning.