Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Skødesløsheden bliver forudsigelig, ja, næsten frustrerende på punktrioen Palbertas nye album

De trestemmige harmonier er ikke uden humor på amerikanske Palbertas femte og mest melodiske album til dato. Men i længden bliver bandets genbrug af lemfældige temposkift og hyperaktivt guitarlirumlarum for meget af det gode
Palberta består af Lily Konigsberg, Anina Ivry-Block og Nina Ryser.

Palberta består af Lily Konigsberg, Anina Ivry-Block og Nina Ryser.

Chloe Carrasco/ Pressefoto

Kultur
12. februar 2021

Samtlige seksten numre på den pudsige punktrio Palbertas nye album kunne udgøre det ideelle lydspor til en af den slags scener i en grynet tegnefilm, hvor en mus jagter en kat over, under og igennem diverse forhindringer.

Der er fart over feltet, abrupte skift og fjollede bump på vejen. Trommerne snubler over bassen, guitaren snurrer rundt om sig selv, og de få andre instrumentale effekter kommer fra en koklokke, et forkølet båthorn og blæsere.

Palberta5000 er New York-trioens femte album. Det er mere melodisk, men stadig lige så rundtosset og skramlende som deres tidligere udgivelser. »Hey!« hedder et nummer, hvis tekst udelukkende består af titlens interjektion. Det er en forfjamsket komposition, der smitter med sin spjættende energi.

De skæve guitarriff lyder, som havde de tre brooklyngensere lokket surflegenden Dick Dale ind i en centrifuge sammen med rockgruppen Pavement, der i 90’erne revolutionerede den musikalske undergrund med deres slackede, lo-fi og bevidst skitseprægede kompositioner.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her