Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Unge danske herrer går selvterapeutisk til de menneskelige relationer, vi alle savner

Der er fuld sving i spejlneuronerne på to danske albummer. Ikke nok med at de udvider mandestemmens muligheder, så fordyber de sig også i de menneskelige relationer, vi alle er så afhængige af – og har så få af for tiden
Guldimund.

Guldimund.

Lene Kronow

Kultur
12. februar 2021

Manderollen er under forandring og til forhandling – også i musikken. Også her udvides det menneskelige spektrum med nye maskuline figurer – fulde af noget andet af alt det, vi kan og kan være, når de sociale normer ombrydes. Tag blot de to nye, danske albummer fra Guldimund og First Flush, der på hver deres måde gransker den maskuline mulighed, og dét manden slæber med ind i parforhold.

Asger Nordtorp Petersen alias Guldimund har tidligere huseret i bandene Tårn og Blaue Blume. Han har sunget i kirkekor i 18 år og har studeret på musikkonservatorium i syv. Og som Guldimund har han nu for alvor fundet sin grundtone på sit andet, fremragende album Dem, vi plejede at være – en grundig selvbiografisk eller måske autofiktiv undersøgelse af en parforholdskrise i hans børnefamilie.

På åbningsnummeret lister han syngende over versefødderne i en slags slow motion-vise ledsaget af bas og tværfløjte: »Jeg skreg så højt af dig i dag/ At jeg ku’ se at du blev bange for mig/ Og dine bange øjne sagde/ Du troede faktisk, at jeg ville slå dig.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her