Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Det bedste ved Carsten Jensens nye essaysamling er tvivlen

Carsten Jensen er i ’Bjælken i mit øje’ sjældent lydhør og til stede i den verden, han skriver om
Man fornemmer, at Carsten Jensen oprindeligt syntes, at Arendts tese om »ondskabens banalitet« er en god tese, men efter i begyndelsen af 1990’erne på rejse til Balkan at have mødt den serbiske kaptajn Martinovic, leder af en række lovløse paramilitære tropper, og sin rejse til Cambodja, synes han, at hun reducerede ondskaben.

Man fornemmer, at Carsten Jensen oprindeligt syntes, at Arendts tese om »ondskabens banalitet« er en god tese, men efter i begyndelsen af 1990’erne på rejse til Balkan at have mødt den serbiske kaptajn Martinovic, leder af en række lovløse paramilitære tropper, og sin rejse til Cambodja, synes han, at hun reducerede ondskaben.

Jakob Dall

Kultur
26. marts 2021

Det bedste ved Carsten Jensens nye essaysamling Bjælken i mit øje er tvivlen. Når han ikke på sin sædvanligvis brillante måde skriver skråsikkert om, hvad han synes er rigtigt og forkert, men undervejs i bogens 204 teser bliver i tvivl og kan indtage mindst 4-5 forskellige positioner. Det er især godt, fordi han i sin bog forsøger at afdække et vanskeligt emne, nemlig krige, terrorisme og den epidemi af selvmord blandt unge, der hjemsøger os.

Hvis man skal løfte det op til et endnu mere alment begreb, så skriver han her i fjerde og sidste bind af sin debatbogsserie om ondskaben.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steen K Petersen

Anbefale artiklen

"Carsten Jensen er som altid en af vores skarpeste kulturanalytikere og med den bedste pen."

Dette kan der meget vel være en del om, men selv de skarpeste kan skærpes, så man bør nok (som altid) være beskeden udi idoliseringen: http://medieoplysning.dk/wp-content/uploads/Den-kritiske-yderlighed-del-...

Ovenstående er blot et eksempel på hvor vanskeligt det faktisk er at skelne givne budskaber fra hverandre, især når der (som det typisk er tilfældet med politisk-filosofiske essays etc.) kommer flere på samme tid.

René Arestrup

Lyder lovende., for CJ har ved Gud aldrig ejet tvivlens nådesgave.