Anmeldelse
Læsetid: 9 min.

Dildokanin og digitalt bullshit: Kunstredaktøren anmelder de tre dyreste samtidsværker

De tre dyreste værker har én ting til fælles: de siger på en enkel måde noget komplekst om den tid, de er skabt i – og af hvem
Jeff Koons: ’Rabbit’.

Jeff Koons: ’Rabbit’.

Seth Wenig

Kultur
26. marts 2021

I anledning af, at kunstneren Beeples digitale kunstværk ’Everydays: The First 5.000 Days’ er blevet solgt til et rekordstort beløb hos Christie’s’ giver kunstredaktøren sin kunstneriske vurdering af de tre dyreste værker af nulevende kunstnere, der nogensinde er solgt på auktion.

 

Jeff Koons’ ’Rabbit’: Historien om den glatte stålkanin

En skinnende blank gulerodsgnaskende kanin i stål, på lidt over en meter i højden, har rekorden som det dyreste kunstværk solgt af en nulevende kunstner på auktion nogensinde. Jeff Koons’ Rabbit fra 1986 blev solgt i maj 2019 til 91,1 millioner dollar, på det tidspunkt svarende til 606 millioner danske kroner.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjarne Toft Sørensen

Artiklen betegnes som en ”anmeldelse”, hvorfor man må forvente, at en væsentlig vægt lægges på evaluering af værkerne frem for næsten udelukkende analyserende og forklarende fremstillinger.

På en måde er det rigtigt, når der i underrubrikken står, at: ” De tre dyreste værker har én ting til fælles: de siger på en enkel måde noget komplekst om den tid, de er skabt i – og af hvem". Spørgsmålet er så, om der hermed også er tale om en kvalitet og for hvem?

Der siges noget om levet liv hos et bestemt segment af mennesker, der er interesseret i kunst, som er velstående ud over det sædvanlige, og som derfor har enten råd til eller viden om (eller begge dele) det at investere i kunst i et vestligt kapitalistisk samfund som vores.

Samtidig har de et særligt forhold til kultur i et kapitalistisk samfundssystem, i og med at de ved deres handlinger, i forbindelse med kunst, går op i at bekræfte de økonomisk liberale værdier, det hviler på.

Spejler Koons værker ”noget dybereliggende ved den menneskelige psykologi, som gør dem til betydningsfulde kunstgenstande. De indfanger vores tiltrækning af leg, sex, guld og glimmer og vores dybe skam over det samme”.

Er det noget, der gælder for den menneskelige psykologi generelt, eller er det i særlig grad noget, der gælder for et bestemt segment af mennesker inden for den vestlige kulturkreds med en overflod af materielle goder?

Hvem forstår at værdsætte den særlige kompleksitet, som Koons formår at få frem ved ”at transformere et totalt ligegyldigt legetøjsprodukt til et ekstremt dyrt kunstværk ved en forskydning, der ikke ændrer ved den genkendelige form, men til gengæld tilfører det langt større kompleksitet”.

Bliver det ikke til en bekræftelse af en ganske bestemt livsform, som en særlig gruppe af privilegerede mennesker (kunstnerisk og økonomisk) kan gennemskue, fordi de praktiserer denne livsform, men hvor de dybest set ikke har den fjerneste interesse i at ændre på deres måde at leve på?

For hvem er det kvaliteter ”at gentage og skabe samme popkultur: et vidne om en kapitalistisk kultur, der går i totalt selvsving”?

Hvem forstår at værdsætte ”Koons’ egen balstyriske karriere”?

Bliver resultatet ikke meget nemt udtryk for ”designerkunst”, hvor det som ved arkitektur er bygherren, der i den sidste ende har det afgørende ord? Bliver det ikke først og fremmest udtryk for en kombination af såvel æstetisk magt som økonomisk magt, hvor det overvejende er den økonomiske magt, der er konstituerende for den æstetiske magt?

Hvem har interesse i en ”specifik amerikansk liberal fortælling om frisind og underholdning”, hvor der samtidig er tale om et værk, der peger på kunstneren selv, hans karriere og signatur?

Hvem har en særlig interesse i en spejling af ”de seneste 13 års digitale udvikling og den tid, som Beeple hver dag har brugt på at tegne et billede og lægge det op”?

Min pointe er ikke, at de pågældende værker ikke har kvaliteter i relation til deres fortællinger, men at der er en række kulturelle og økonomiske forhold, der gør, at netop disse fortællinger værdsættes på en måde af bestemte segmenter af mennesker, der gør dem til de tre dyreste værker af nulevende kunstnere.

Bjarne Toft Sørensen

Hvis læserens interesse går i retning af sammenhængen (eller manglen på samme) mellem kunstnerisk kvalitet og prisen på kunst (det spørgsmål, som artiklens forfatter "let og elegant" forbigår), kan følgende dokumentarfilm anbefales.

Desværre kan jeg ikke finde den frit tilgængelig på Nettet længere. Her følger to forskellige Trailers og et interview med instruktøren.

"The Price of Everything"
https://www.imdb.com/title/tt7475540/?ref_=vp_back
https://www.youtube.com/watch?v=2mbqcY9g5CM
https://www.youtube.com/watch?v=sLkC0CDTWDY&t=119s