Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

’Djævlen sover aldrig’ er en vellykket bog om et ekstremt voldeligt latinamerika

Nervepirrede bog om en rå virkelighed, der i voldsdetaljer overgår normal fantasi – men det er nødvendigt
I betragtning af hvor farlige miljøer, det er for journalister, er Magnus Boding Hansen kommet forbløffende tæt på sine kilder, der tæller folk i inderkredsen af det magtfulde Sinaloa-kartel, utilregnelige myndigheder i Venezuela, lokale bander i Brasiliens slumkvarterer samt en lang række suspekte og decideret farlige figurer.

Robin Skjoldborg

Kultur
19. marts 2021

I bogen Djævlen sover aldrig stiller journalist Magnus Boding Hansen spørgsmålet, hvordan det kan være, at Latinamerika trods stigende velstand og lighed bliver stadigt mere voldeligt.

Latinamerika er i dag verdens mest voldelige kontinent med flere dræbte per indbygger end i Syrien og andre lande i krig, og flere latinamerikanske byer, regioner og lande synes at være blevet fanget i en voldsspiral, der virker næsten umulig at komme ud af.

For at finde svar på årsagerne til den udbredte vold og død har Magnus Boding Hansen de seneste fem år rejst til nogle af Latinamerikas mest voldelige områder, hvor han har festet med narkogangstere, vovet livet i Venezuelas guldminer og sovet i samme seng som verdens bedst kendte og rigeste narkoforbryder Joaquín ’El Chapo’ Guzmán.

Det er blevet til en nervepirrede bog om en skræmmende, rå virkelighed, der til tider overgår normal sund fantasi i sine voldsdetaljer, men det er nødvendigt, det er bogens præmis. Fokus er vold og at forstå hvorfor.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her