Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Fuck alle mennesker i trediverne

Fordi den midaldrende ’moody bitch’ er en underbeskrevet figur i verdenslitteraturen, er Katrine Grünfelds nye roman ’Værelse samlet af kvinder’ en vigtig roman. Men den er af svingende kvalitet
’Værelse samlet af kvinder’ er en roman om skilsmissedramaer, familiedrømme, der er gået i stykker, sure teenagebørn, mærkelige mænd med stive tunger og kvindeligt fællesskab på tværs af generationer. Men først og fremmest er den en roman om kvinder i overgangsalderen.

’Værelse samlet af kvinder’ er en roman om skilsmissedramaer, familiedrømme, der er gået i stykker, sure teenagebørn, mærkelige mænd med stive tunger og kvindeligt fællesskab på tværs af generationer. Men først og fremmest er den en roman om kvinder i overgangsalderen.

Kultur
12. marts 2021

I begyndelsen af Katrine Grünfelds nye roman Værelse samlet af kvinder forekommer en stærk scene. Den navnløse hovedfigur, en kvinde på 52, er gået fra sin mand og flyttet ind hos sin veninde M, der har det skidt. Hendes mand er stukket af med en yngre kvinde.

Vores heltinder går skiftevis i opløsning og løfter hinanden op igen. De bunder deres drinks og lader sig falde om i sofaen, der imidlertid er skamferet af en stor plamage af blod. »Her kneppede han den menstruerende kvinde, hvisker M.«

Nogle scener senere ligger kvinderne i en ny sofa. Den gamle er blevet udskiftet, men M har klippet plamagen ud og hængt den over spisebordet som et indrammet kunstværk. Læserens tanker kan sagtens føres hen til Karen Blixens korte fortælling »Det ubeskrevne Blad« fra 1957.

Her fortælles der om brudelagener med blodplamagen på, som efter brudenatten bliver indrammet og ophængt for at bevidne samlejets korrekte fuldbyrdelse. Kun ét lagen er pletfrit – hvorfor får vi ikke at vide. Læseren skal selv gætte sig til, om det hvide lagen er et tegn på skam, triumf, svigt eller selvbestemmelse.

Blodpletten i Grünfelds roman er nemmere at tolke. Den signalerer en ældre kvindes krænkelse. Blodplamagen minder ikke kun om mandens utroskab, men også om hendes egen krop, der er holdt op med at bløde.

Den midaldrende ’moody bitch’

Værelse samlet af kvinder er en roman om skilsmissedramaer, familiedrømme, der er gået i stykker, sure teenagebørn, mærkelige mænd med stive tunger og kvindeligt fællesskab på tværs af generationer. Men først og fremmest er den en roman om kvinder i overgangsalderen.

En alder, der stadig er underbelyst i den litterære verden. Mens selvhjælpsbøger som Lotte Hvas’ Overgangsalderen: bedre end sit rygte fra 2017 eller Renée Toft Simonsens Jeg er f*cking hot fra 2018 er bestsellere, skal man lede længe, før man husker, at for eksempel Virginia Woolfs Mrs. Dalloway fra 1925 fortæller lige præcis om den type af midaldrende kvinde, der pludselig føler, at tiden har ædt sig ind på hende.

Kropslige gener i forbindelse med overgangsalderen omtales her imidlertid kun afdæmpet. Hedeture, søvnløshed, stressinkontinens og irritabilitet er ikke særlig finlitterært.

Fordi den midaldrende ’moody bitch’ er en underbeskrevet figur i verdenslitteraturen, er Katrine Grünfelds roman en vigtig roman. Men den er af svingende kvalitet. Den er skarpest, hvor den råt for usødet fortæller om kroppens mindre lækre sider.

Som for eksempel i den scene, hvor hovedfiguren vil skifte ble på en gammel, handikappet kvinde, men når det ikke i tide, »numsehuller åbner sig, en meget stor lort bevæger sig langsomt, som en tyk, mørkebrun slange ud på bleen, den knækker af, da en ny er på vej, kvalitetshjælperen må bruge håndfladerne som modtager af et lille nyfødt barn«.

En anden, ligeledes stærk form for kropslig intimitet kommer frem i den scene, hvor hovedfiguren og M står nøgne i badeværelset og gør sig fine for aftenen. De barberer hår på kussen, benene og røven og sminker sig. »Du er lækker, siger M. Du er også lækker, skål! Fuck menstruerende kvinder, fuck alle mennesker i trediverne.«

Men det er kun i disse enkelte scener, at romanen finder et nyt sprog for skilsmisse- og overgangssituationen, som mange kvindelige læsere vil genkende. En kvinde har mistet sine faste holdepunkter, men ikke fundet frem til nogle nye.

Hun befinder sig i en udsat og sårbar situation. Kroppen forandrer sig og er uregerlig. Hovedperonens mor taler om at være som »en krabbe uden skjold«. Det er en slidt metafor, som godt nok passer til en mors vokabular, men ikke bidrager til en dybere forståelse af overgangsproblematikken.

Firkantet opbrudsforsøg

På den ene side lægger romanens episodiske og fragmentariske struktur op til, at læseren kan fylde tekstens tomrum med egne erfaringer og oplevelser, men på den anden side fremstilles kvindernes opbrudsforsøg meget firkantet og damebladsagtigt. Til syvende og sidst forbliver romanen inden for selvhjælpslitteraturens ramme.

»Findes der noget mere sølle end en midaldrende kvinde, der ikke kan beherske sig?« spørger hovedpersonen sin veninde, efter at hun har givet efter for sine lyster og skammer sig. »Ja«, svarer M, »en midaldrende kvinde, der kan beherske sig«.

Men uagtet denne opfordring til at overskride konventionens grænser løber hverken romanens hovedperson eller romanen selv den risiko at vove noget nyt. Hovedpersonen drikker lidt for meget og ryger sine forbudte smøger på bagtrappen.

Hun nyder at danse og tager en fremmed mand med hjem. Endelig klipper hun sit hår og tager ud og rejser. Mens hun sidder i det forsinkede fly og nervøst venter på, at rejsen skal begynde, står pludselig M ved siden af hende. De tager hinanden i hånden og kaptajnen forkynder: »Nu flyver vi«. Alt bliver godt igen. Krisen skal overstås.

Katrine Grünfeld: ’Værelse samlet af kvinder’. Grif. 280 sider, 250 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Umiddelbart virker det resumme af romanens overgangsalders-fokus ikke genkendeligt. Hvorfor skulle kvinder, som nu endelig er sluppet for menstruationer, prævention og andre trælse gentagelser forbande de frugtbare kvinder i 30'erne og tage yngre mænd med hjem og så tage ud at rejse (hverhen?)
Det lyder som mange smådeprimerende klichee'er.

Maj-Britt Kent Hansen

Forfatteren er 52 år - lige som hovedpersonen i ovenstående resumé.

Tak for advarslen - den behøver jeg ikke læse.

Det lyder som en bog, der fokuserer på overgangsalderen som en tid med tab af alt muligt. Tyve procent af alle danskere er kvinder over 50 - de fleste af os har heldigvis en helt anden fortælling.

Christina Laugesen, Lise Lotte Rahbek og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Individuelle sure kvinder vinder frem.

Men der findes en medicin: https://netdoktor.dk/sex_samliv/fakta/martyr.htm