Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Giften fra nazismens diktatur flød over i kommunismens. Og derfra videre til i dag

Smertefuld og intellektuelt veloplagt bog om DDR-staten
Ines Geipels bog er skarp i sin analyse. Familiehistorien og måden, hun udfolder den på, giver bogen kraft og følelsesmæssig dybde.

Ines Geipels bog er skarp i sin analyse. Familiehistorien og måden, hun udfolder den på, giver bogen kraft og følelsesmæssig dybde.

PR-foto

Kultur
5. marts 2021

I den tyske forfatter og sociolog Ines Geipels bog lyder analysen af den mørke sammenhæng mellem Tysklands to diktaturer og højreradikalismen i dag sådan her:

Giften fra den ene forbryderstat, nazismens, strømmede efter Anden Verdenskrigs afslutning over i den næste. DDR-staten gjorde aldrig op med nazismen, i stedet blev forbrydelser og medansvar fortrængt. DDR var »det bedre Tyskland«. Det var dem på den anden side af den »antifascistiske beskyttelsesvold«, der var nazister.

Historien gentog sig efter DDR’s sammenbrud. Igen forsømte man at gennemføre et tilbundsgående »erindringsarbejde«. Fortællingen om det bedre Tyskland og de skyldfri levede videre, i hvert fald blandt nogle. De højreradikale – nynazisterne – genoplivede myterne om »nationen, hjemstavnen, fædrelandet«, som DDR-styret havde bombarderet dem med.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Rikke Nielsen

Om der er tråde til den moderne højrefløj kan diskuteres. Den yderste venstrefløj i Tyskland er i dag den der fremstår absolut mest voldsparat og har den største propagandamaskine.

jens christian jacobsen

Så er der igen sluttet en af de sædvanlige post- ideologiske cirkelslutninger som Inf. desværre er med til at kolportere: Alt (andet end det liberale demokrati) er farligt og helt sikkert udtryk for faschisme. For kommunismen var bare en videreførsel af naziregimet. Og hvis anmeldelsen står til troende så en uhyrlig påstand i bogen: At kommunister hjalp nazierne i KZ-lejrene med udryddelsesregimet. Hvad bygger den sidste påstand på? Jeg kender en del historier om kommunister der først af alle blev udryddet netop fordi nazierne så kommunismen som den største trussel mod regimet.
Også anmeldelser kan være kritiske.

Jørgen Mathiasen

Det er nogle gevaldige påstande, man kan læse her...

Jeg anbefaler Karl Christian Lammers tekster om Tyskland og Per Øhrgaards. Det er nogle kyndige mennesker, som har behandlet efterkrigstiden i udgivne tekster.

Der blev lukket et øje, indtil 68-generationen kunne tage over, og i den forstand "gjorde [BRD-staten] aldrig op med nazismen, i stedet blev forbrydelser og medansvar fortrængt." Det virkelig interessante spørgsmål er hvorfor og hvilket alternativ, der var.

I SBZ, den sovjetiske besættelsesyone blev afnazificeringen meget vidtgående og berørte mange mennesker. Af 125.000 anholdte menes op imod 50.000 at være omkommet [bl.a. i de gamle KZ-lejre, russerne overtog og som man stadig kan besøge]. Andre blev deporteret. Omkring 520.000 mennesker blev udrenset fra forskellige sektorer - ikke mindst lærere og dommere. Udrensningen afskaffede den tyske embedsmandsstand i DDR.

Henriette Bøhne og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Jeg kender ikke Ines Geipel og har således ikke fulgt hende og hendes arbejde nok til at have dannet en mening om hende.

Men i ovenstående artikel minder hun utroligt om et andet tysk fænomen, Vera Lengsfeld, som også i DDR havde samme familiekonstruktion. Fædre med nazifortid og som måske selv fortsat sympatiserer med det system og nu har gjort karriere i Stasi og DDR systemet. Selv lukrerer de via faderens position selv på DDR systemet og får gode uddannelser og så snart muren falder fremstår de som de største frihedskæmpere.

Jeg får den tanke, at det er kvinder,som på en eller anden måde forsøger at hæve deres egen personlige dysfuntionelle, familiehistorie til almengyldiged - og det får de desværre ret let ved uden for Tyskland, hvor de er ukendte.

For Vera Lengsfeld vedkommende, har hun forlænget forladt det gode selskab og er endt på den alleryderste højrefløj. Ærkefjender her er Gregor Gysi og die Linke, som hun særdeles energisk og nærmest hadefuldt forsøger at udslette, omend dog kun på ry og rygte.
Han ødelægger jo sådan set også hendes tese om forbindelsen mellem nazidiktaturet og DDR - begge hans forældre var højt placerede i DDR systemet og tidligere aktive i den kommunistiske studenterbevægelse og af jødisk afstamning...

Klaus Ankerstjerne Eriksen og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Thomas Thurah

Jeg ser desværre jeres kommentarer lidt sent ... Ines Geipels bog rummer en ganske lang litteraturliste, ligesom brødteksten har flere konkrete referencer, som det er svært at få med i en anmeldelse. Et par eksempler: Hvad angår det, Geipel i bogen kalder "det kommunistiske netværk" i Buchenwald, og anklagerne mod nogle af de kommunistiske fanger, refererer hun særligt til ’Geheimachte Buchenwald’ og dokumentarbindet ’Der gesäuberte Antifaschismus’, som stammer tilbage fra åbningen af Buchenwald i april 1945. Materialet, som altså i dag er almindeligt kendt, førte i 1994 til en voldsom debat i Tyskland. I diskussionen om opgøret - eller det manglende opgør - med nazismen støtter Geipel sig bl.a. til Henry Leides bog ’NS-Verbrecher und Staatssicherheit’ (her henter hun bl.a. tal på, hvor stor en del af erhvervsgrupper som lærere, læger og universitetsmedicinere der i republikkens første år var tidligere NSDAP-medlemmer). Geipels pointe om forbindelsen mellem det nazistiske styre og DDR-styret går i øvrigt ikke kun på den slags tal, men på selve myten om DDR som ’det bedre Tyskland’. At Geipels bog er solidt forankret i mange slags forskning og vidnesbyrd, ændrer selvfølgelig ikke ved, at der stadig er meget at diskutere i hendes bog.