Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Hittepåsomheden stikker helt af i Ulrich Thomsens ’Gutterbee’

Anthony Dod Mantles gultintede billeder af en vindblæst amerikansk lilleby gør en del for at aflede ens opmærksomhed fra, hvor halvbagt historien er i Ulrich Thomsens anden film som instruktør, komedien ’Gutterbee’
Den historie, Ulrich Thomsen fortæller i sin anden film som instruktør – om en mand, der vil åbne en pølserestaurant, og en anden mand, der syntes, han hellere skulle lade være – er ikke særlig god.

Den historie, Ulrich Thomsen fortæller i sin anden film som instruktør – om en mand, der vil åbne en pølserestaurant, og en anden mand, der syntes, han hellere skulle lade være – er ikke særlig god.

SF Studios 

Kultur
23. marts 2021

Ulrich Thomsens groteske satire over det reaktionære USA, Gutterbee, er en klassisk ’en mand kommer til byen’-fortælling. En tysker, Edward (Ewen Bremner), der er besat af bayersk pølsekultur, kommer til den amerikanske lilleby Gutterbee. Her vil han åbne en pølserestaurant til minde om sine elskede afdøde forældre.

Pølserestaurantprojektet bringer Edward på kant med en mand ved navn Jimmy Jerry Lee Jones Jr. (W. Earl Brown), som er meget engageret i Gutterbees lokalmiljø. Det er han på den måde, at han insisterer på to ting: For det første at afholde cabaretaftener med sig selv på scenen (og ret tomme tilskuerrækker), for det andet at jage alle fremmede ud af byen. Jimmy har en hane ved navn Kenny, som han mener kan snuse sig frem til mennesker, der ikke lever op til hans egen snævre definition af en amerikaner.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her