Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

’Huset’ savner den passion, der kunne drive en troværdig roman om en medievirksomhed

Ny stort anlagt kollektivroman er et let læst, mildt satirisk portræt af et stort mediehus fra 1960’erne til nutiden, der ligner DR til forveksling. Men romanen savner arbejdspladsens passion og kampånd
Anna Elisabeth Jessens roman ’Huset’ har et fint overblik over sin periode, men den savner den passion, der kunne drive en troværdig roman om en medievirksomhed

Anna Elisabeth Jessens roman ’Huset’ har et fint overblik over sin periode, men den savner den passion, der kunne drive en troværdig roman om en medievirksomhed

Kultur
23. marts 2021

En kollektivroman om en arbejdsplads, hvorfor skrives der egentlig ikke flere af dem, tænkte denne læser, da jeg fik Anna Elisabeth Jessens nye roman Huset i hånden. Romanen er et arbejdspladsportræt af et mediehus fra 1960’erne til nutiden, som spejler samfundet og tidens gang. Sådan tænker netop romanens hovedperson, Kirsten:

»Det er her i Huset, alting sker. Huset er Danmark, synes hun, Nyheder, klassisk musik, moderne musik og underholdning. Lykkehjulet og Ib Hjorts program, hvor alle de hjemmegående sidder og venter på, at deres telefonnummers endetal skal blive trukket, er ren og skær underholdning. Det er et mærkeligt ord. Underholdning. Men hun er en vigtig brik i et underholdningsprogram, og det passer hende godt.«

Kirsten Petersen med det store røde hår er sekretær for Ib Hjort, og som datter af en B&W-arbejder er hun en del af en generation, der bæres frem af velfærdssamfund og højkonjunktur. Gennem Kirstens karriere i huset følger romanen desuden en række kolleger, der producerer nyheder, udlandsstof og børneprogrammer til radio og tv.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her