Kazuo Ishiguros nye roman er en af hans bedste

Fortælleren i Kazuo Ishiguros første roman siden Nobelprisen, Klara og solen, er en pige-KV model B2, serie tre, der har ry for at have »problemer med at absorbere solstråling«. Klara er designet til at være et barns trofaste og tjenestevillige ven, og første gang vi møder hende, står hun i en butik og venter på at blive solgt til en velhavende familie.

Får Klara ikke sol, bliver hun svag, så hun er lykkelig, da bestyreren giver hende plads i udstillingsvinduet, hvorfra hun betragter det myldrende liv på gaden udenfor. Og som Klara siger, var det »fristende at se grundigt på de forbipasserende, men Bestyrer havde forklaret, at det var ualmindeligt uopdragent at skabe øjenkontakt i den situation. Kun hvis en forbipasserende gjorde tegn til os eller talte til os gennem ruden, måtte vi reagere, men aldrig før«.