Anmeldelse
Læsetid: 9 min.

Lana Del Reys sepiafarvede eskapisme er stadig fremragende – men lidt udvikling ville ikke skade

Lana Del Rey er med ’Chemtrails over the Country Club’ stadig besat af USA’s fortid og hendes længsel efter ungdommen. Sangene er retro-utopier og lydbilleder af selvdestruktive kvinder i karambolage med skidte mænd. Det er vigtige kvindefortællinger i en musikalsk iscenesættelse, der reflekterer hendes besættelse af hendes eget følelsesliv
Berømmelsens gift trækker sine spor gennem Lana Del Reys nye album, Chemtrails over the Country Club. Blandt andet frygten for at ende som en af de alt for tidligt døde stjerner.

Berømmelsens gift trækker sine spor gennem Lana Del Reys nye album, Chemtrails over the Country Club. Blandt andet frygten for at ende som en af de alt for tidligt døde stjerner.

Universal Music

Kultur
23. marts 2021

Nuet har svære kår hos den amerikanske, 35-årige sanger og sangskriver Lana Del Rey. Nostalgien, uskyldstabet, genfærdene gennemvæder i hvert fald hendes verden. Alt er derfor ved det gamle – som i 50’erne- og 60’erne-gamle – på hendes nye, syvende, pletvist fremragende album Chemtrails over the Country Club.

Americana, kalder man alt det, som Del Rey dvæler ved. Rock’n’roll-mytologi og højpolerede biler med halefinner og dødsdrift i benzintanken.

Det er det svundne USA, den stereotype rejse fra diner til diner på endeløs highway-cruise gennem det landskab, som stadig findes mellem storbyerne i det sammensatte land. Men også et drømmeland med baseballkampe i rugmarken, haglgeværer på passagersæderne i pickuptrucksene og glamourøse superstjerner med perlekæder og stort opsat hår.

Det er en kliché, som Lana Del Rey med betragtelig kunstnerisk kraft har givet nyt liv over nu seks albummer.

Men hendes længsel er ikke kun efter et svundet moderland, men også efter hendes egen tidlige ungdom.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her